- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
937

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niemann, Walter - Niembsch, Nikolaus Franz Edler von Strehlenau - Niemcewicz, Julian Ursin - Niemen - Niemes - Niemeyer. August Hermann - Niemeyer, Felix von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dens Historie og med Samtidens Musik i Skr
som »Das Klavierbuch« (talrige Oplag),
»Taschenlexikon für Klavierspieler«, »Die nordische
Klaviermusik«, »Die Virginalmusik«, »Meister
des Klaviers« (talrige Oplag) samt »Die Musik
der Gegenwart« (talrige Oplag), »Grieg«,
»Sibelius«, »Brahms« (flere Oplag), dels som
Komponist af Klavermusik, i hvilken Henseende han
i de senere Aar har vundet Navn og Fremgang
(»Holsteinische Idyllen«, »Schwarzwald-Idyllen«,
»Alt-China«, »Deutsche Ländler u. Reigen«,
Præludier o. fl. Sonater m. m.).
W. B.

Niembsch [ni.mp∫], Nikolaus Franz
Edler von Strehlenau
, tysk Digter,
berømt under Pseudonymet Nikolaus
Lenau
, f. i Czatad i Ungarn 13. Aug. 1802, d. paa
Sindssygeanstalten Oberdöbling ved Wien 22.
Aug. 1850. Han besøgte Pianisengymnasiet i
Budapest, studerede bl. a. i Wien Filosofi, Jura,
Medicin og Landbrugsvidenskab, men tog ingen
Eksamen, dyrkede Poesien og rejste 1831, da
han havde arvet en mindre Formue, til
Stuttgart. Her lærte han saadanne Digtere af den
schwabiske Skole som Pfizer, Kerner, Schwab
og Uhland at kende og meddelte dem sine
første Digte (»Gedichte«, 1832). Han havde tænkt
paa at tage Doktorgraden, men inden dette
kunde ske, overvældedes han i Efteraaret 1831
i Heidelberg af et dybt Tungsind, som ikke
vilde slippe ham igen. Han foretog nu det flg. Aar
en Rejse til Nordamerika om Bord paa en holl.
Ostindiefarer, men Forholdene tiltalte ham
ikke. »Amerikatræt« vendte han Foraaret 1833
tilbage til Europa, levede snart i Stuttgart, snart
i Wien, tog ogsaa til Tider Ophold i de
bayerske eller østtyske Alper, men intet Sted kunde
han naa til Ligevægt i Sindet. 1836 udgav han
Digtet »Faust«, der vandt ham Ry og bl. a.
fremkaldte Martensen’s Skrift (»Ueber L.’s
Faust« [Stuttgart 1856]). Det efterfulgtes af
»Neuere Gedichte« (1838), de episke Digte
»Savonarola« (1837) og »Die Albigenser«. Men L.’s
personlige Forhold var stadig vanskelige. Han
blev indtaget i Schwab’s Niece Lotte Gmelin,
hvem han viede »Schilflieder«, men grebes
derpaa af en skæbnesvanger Lidenskab for Fru
Sophie Löwenthal, f. Kleyle, en Lidenskab, som
vedblev, selv efter at han 1844 havde forlovet
sig med den 32aarige Marie Behrends fra
Frankfurt a. M. Denne Forlovelse kom ikke til at
betyde et nyt Liv for den sværmerisk-melankolske
Digter. Midt i Oktbr 1844 blev han
under et Ophold i Stuttgart sindssyg, saa han
maatte anbringes paa den württembergske
Sindssygeanstalt Winnenthal, hvorfra han som
uhelbredelig blev overført til den østerr. Anstalt
i Oberdöbling, hvor han døde. L. er en af de
ejendommeligste tyske Lyrikere i 19. Aarh.,
stemningsbevæget og lidenskabelig, naturbegejstret
og tungsindig. Det ene pragtfulde Billede
følger det andet i hans Vers. Fantastiske Syner,
koglende og glødende Fantasi, gribende Tungsind
præger hans Digtning, hvis Hovedværker er
oversatte paa Dansk. Anastasius Grün
udgav 1851 »L.’s Nachlass«, hvori det ufuldendte
Digt »Don Juan«. »Sämtliche Werke«, 4 Bd
(1855), en Udg. af Castle 1900; en ny kritisk
Udg. af Samme i 6 Bd er fuldendt 1923
(Insel-Verlag). (Litt.: Schurz, »L.’s Leben« [1855];
Niendorf, »L. in Schwaben« [1853]; K.
Mayer
, »L.’s Briefe an einen Freund« [1853];
L. Frankl, »Tagebuch und Briefe an Sophie
Löwenthal« [1891]; Roustan, L. et son temps
[Paris 1898]; Castle, »L. und die Familie
Löwenthal« [1906]; Sadger, »Ans dem
Liebesleben L.’s« [1909]).
C. B-s.

Niemcewicz [njæm↱tsævit∫], Julian
Ursin
, polsk Forf. (1754—1841), vandt sig et Navn
i polsk Historie som Adjutant hos Kościuszko,
med hvem han delte Fangenskabet i Rusland.
Siden blev han Statssekretær i det selvstændige
polske Landomraade, men maatte ved
Sammenbrudet flygte og d. som Emigrant i Paris. Hans
Digterbegavelse var stærkt begrænset, men
Tiden var fattig paa poetiske Talenter, og baade
hans følelsesfulde Fædrelandssange og især hans
stærkt patriotiske Komedie: »Powrót posła«
(»Rigsdagsafsendingens Hjemkomst«, 1791)
skaffede ham stor Folkeyndest. Skuespillet
fremstiller Kampen mellem den udartede,
forblindede Szlachta og Mænd med en højhjertet,
uselvisk Tankegang. Den rammende Spot over den
gl. Adels snævre Egennytte modtoges med
Jubel i Demokratiet og forbitrede dettes
Modstandere.
(A. M. B.). H. C-e.

Niemen [tysk ni.mən], d. s. s. Njemen.

Niemes [↱ni.məs] (tschekk. Mimon), By i
det nordlige Böhmen, 25 km SV. f.
Reichenberg ved Foden af Rollberg (696 m), har (1921)
5609 tyske Indb., et Slot, Møbel-, Lærreds-,
Bomulds- og Klædeindustri.
(Joh. F.). O. K.

Niemeyer [↱ni.ma^iər], August Hermann,
tysk Teolog, og Pædagog, f. 1. Septbr 1754 i
Halle, hvor han levede, virkede og d. 7. Juli
1828. Han var en Datterdattersøn af A. H.
Francke. N. studerede Teologi, blev Privatdocent
1777 og 1784 ordentlig Prof. i Teologi samt
Tilsynsmand ved Pædagogiet. Aaret efter blev han
Meddirektør for Pædagogiet og Vajsenhuset,
1787 Direktør for det teologiske Seminarium,
1804 Overkonsistorialraad og udenbys Medlem
af Berlins Overskolekollegium. Efter Slaget ved
Jena 1807 blev han ført som Fange til
Frankrig. Fem Maaneder senere vendte han tilbage
og udnævntes til Kansler og Rector perpetuus
for Univ. i Halle. Som Teolog hyldede han en
moderat Rationalisme (Skr: »Charakteristik der
Bibel«, I—V [1775—82]; »Handbuch für
christliche Religionslehrer«, I—II [1790—92]). Som
Pædagog er N. Eklektiker med et varmt Hjerte
og et vidtskuende, klart Blik. I sit Skr
»Grundsätze der Erziehung und des Unterrichts«,
I—III (1796) søger han, stærkt paavirket af Kant,
systematisk at fremstille Francke’s, Rousseau’s,
Basedow’s og Pestalozzi’s saavel som den
humanistiske Skoles Anskuelser. For at fremme
de humanistiske Studier foranstaltede N.
Skoleudgaver af Iliaden samt af Sofokles’ og
Euripides’ Tragedier, og i en Rk. Programmer
udtalte han sig om Skolen og Hjemmets Forhold
m. m. (Litt.: A. Jacobs og J. G. Grüber,
»A. H. N.« [Halle 1831]).
(Fr. Th.). A. Th. J.

Niemeyer [↱ni.ma^iər], Felix von, tysk
Læge, f. i Magdeburg 31. Decbr 1820, d. 14.
Marts 1871 i Tübingen. N. tog Doktorgraden i
Halle 1843 og nedsatte sig 1844 i Magdeburg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0983.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free