Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niemeyer, Felix von - Nienburg (By i preuss Prov. Hannover) - Nienburg (By i Anhalt) - Niepce, Joseph Nicéphore - Nierembergia - Nieritz, Karl Gustav - Nierstein - Niese, Charlotte - Niese, Jürgen Anton Benedictus - Nieszawa - Nieswicz - Nietzsche, Friedrich Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor han fra 1853 var Overlæge ved Sygehuset,
indtil han 1855 udnævntes til Direktør for den
med. Klinik i Greifswald, samtidig med at han
blev Prof. i Patologi og Terapi der. 1860
forflyttedes han til Tübingen. I Krigen 1870—71
var han Overlæge paa Lasarettet i
Pont-à-Mousson. N. hørte til Tysklands mest
fremragende Klinikere og forstod at tilpasse den
patol. Anatomi, Fysiologien og den fysiol. Kemi
efter Klinikkens Behov. Under Epidemien
1848—49 udg. han: »Die symptomatische
Behandlung der Cholera mit besonderer Rücksicht auf
die Bedeutung des Darmleidens«. Desuden udg.
han sin berømte »Lehrbuch der speciellen
Patbologie und Therapie« (1858, 11. Udg. 1884)
og »Klinische Vorträge über
Lungenschwindsucht« (1866).
J. S. J.
Nienburg [↱ni.nbork], 1) By i preuss. Prov.
Hannover ved Weser, 55 km SSØ. f. Bremen,
i sin Tid Hovedstad i Grevskabet Hoya, har
(1919) 10541 Indb. Fabrikation af Kemikalier,
Kunstgødning, Glas, Stivelse og Blyrør. N. var
indtil dens Erobring 1806 af Franskmændene en
Fæstning og fik Stadsret 1569. 2) By i Anhalt
ved Bodes Udløb i Saale med (1910) 5572 Indb.,
Slot, Fabrikation af Maskiner, Malt.
Kunstgødning og Cement, Kalk- og Teglbrænderi.
(Joh. F.). O. K.
Niepce [niæps], Joseph Nicéphore,
fr. Fysiker, f. i Châlon-sur-Saône 7. Marts
1765, d. i Gras i Nærheden af samme By 5. Juli
1833. Han var et Par Aar Officer i den fr. Hær,
deltog i Felttogene i Italien og var
Administrator i Distriktet Nizza 1795—1801. Efter at han
havde opgivet den milit. Stilling, gav han sig
af med videnskabelige Undersøgelser og forsk.
Opfindelser, til Dels i Forening med sin
Broder Claude (1763—1828). Han interesserede sig
meget for Litografien og fandt ved Arbejdet
med denne, at en tynd Asfalthinde, der i
flydende Tilstand var hældt ud over en
Metalplade og derpaa udsattes for Lysets
Paavirkning, forandrede sin Evne til at kunne opløses
i æterisk Olie, saa at han ad denne Vej kunde
fremstille et Asfaltbillede paa Metalpladen. N.
er saaledes den egl. Opfinder af Fotografien, og
hans Opfindelse anvendes den Dag i Dag som
Grundlaget for Zinkætsning. I 1824 lykkedes det
N. at fremstille og fiksere Billeder ved Hjælp
af Camera obscura, men Belysningstiden
strakte sig over fl. Timer. Den 14. Decbr 1829 gik
N. i Kompagni med Daguerre, med hvem han
samarbejdede paa Fotografiens — ell. som det
da kaldtes Daguerreotypiens — Forbedring.
C. E. A.
Nierembergia [ni-] Ruiz et Pav., Slægt af
Natskyggefamilien, smaa, fleraarige, krybende
ell. oprette Urter med hele Blade og
akselstillede Blomster, der har en tragt- ell.
klokkeformet, hvid ell. lilla Krone og 5 Støvdragere,
hvis Knapper omfattes af det tolappede Ar.
Frugten er en 2-klappet Kapsel. 20 Arter i
tempererede Egne af Mexiko og Sydamerika. Nogle
(f. Eks. N. frutescens Dur. og N. gracilis Hook.)
dyrkes som Prydplanter.
A. M.
N. er enaarige Sommervækster. Frøet saas i
Febr—Marts paa Undervarme, de unge Planter
prikles, plantes derefter hver i sin Potte og
udplantes i Maj paa et solaabent, lunt
Voksested.
(L. H.). P. F.
Nieritz [↱ni.rets], Karl Gustav, tysk
Forfatter, f. i Dresden 2. Juli 1795, d. smst. 16.
Febr 1876. Han blev først Hjælpelærer hos sin
Fader, der var Seminarieforstander i Dresden,
udnævntes 1831 til Overlærer og var i Aarene
1841—64 Direktør for Antonstädter Kredsskole.
Som Forf. udg. han en Rk. folkelige Skr og
Bøger for Ungdommen som »Das 4. Gebot« og
»Glück auf«. Han redigerede »Deutsche
Volkskalender« og skrev sin meget interessante og
værdifulde »Selbstbiographie« (1872). Et Udvalg
af N.’s Fortællinger for Ungdommen foreligger
i 28 Bd (Leipzig 1890—92). (Litt.: Ad. Stern,
»G. N. als Volkserzähler« [Leipzig 1906]).
C. B-s.
Nierstein [↱ni.r∫ta^in], Flække i den hessiske
Prov. Rhin-Hessen ved Rhinen S. f. Mainz, med
(1910) 4258 Indb.; betydelig Vindyrkning,
Kalkbrænderi.
(Joh. F.). O. K.
Niese [↱ni.zə], Charlotte, tysk
Forfatterinde, bl. a. under Pseudonymet Lucian
Bürger, f. i Burg paa Femern 7. Juni 1854, lever
ved Hamburg. Hendes elskværdige og
underholdende Hjemstavns-Fortællinger, bl. a. »Aus
dänischer Zeit« (1892), »Geschichten aus
Holstein« (1896) samt Romaner som
»Menschenfrühling« (1907) og »Die Hexe von Mayen«
(1913) har vundet hende mange Læsere. (Litt.:
Ernst Kammerhoff, »Ch. N.« [Leipzig
1910]).
C. B-s.
Niese [↱ni.zə], Jürgen Anton
Benedictus, tysk Filolog og Historiker, f. i Burg
paa Femern 24. Novbr 1849, d. i Halle 1. Febr
1910. Fra 1877 til 1906 var han Prof. i Marburg
(1881—85 dog i Breslau), fra 1906 til sin Død i
Halle. Han har skrevet »Die Entwickelung der
homerischen Poesie« (1882), »Grundriss der
römischen Geschichte« (i »Handbuch der
klassischen Altertumswissenschaft« III, 4. Oplag
München 1910) og »Geschichte der griechischen
und makedonischen Staaten seit der Schlacht
bei Chäronea« (3 Bd, 1893—1903). I »Die Kultur
der Gegenwart« har han skrevet Afsnittet
»Staat und Gesellschaft der Römer« (1910).
Endelig har han udg. Josefos’ Værker (8 Bd,
1886—95).
H. H. R.
Nieszawa [niæ↱∫ava], Neschava, Kredsby
i det polske Vojvodi Warszawa, ligger ved
Weichsel, har betydelig Kornhandel og (1921)
2401 Indb.
N. H. J.
Nieswicz [↱niæsjivit∫], tysk Neswich, By
og Distrikt i det polske Vojvodi
Nowogrodek, ligger 64 km VNV. f. Sluzk. 1921 havde
Distriktet 114628 Indb. og Byen N. 6840 Indb.,
hvoraf 2/3 var Jøder. N. har et gammelt Slot,
et Par Klostre, Ølbryggeri, Tobaks- og
Klædefabrikation samt Kavalerigarnison. N. dannede
tidligere et eget Fyrstendømme, der 1533 ved
Giftermaal kom til Familien Radziwill, under
hvilken N. var Litauens første By. 1792
indtoges N. af Russerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Nietzsche [↱ni.t∫ə], Friedrich
Wilhelm, tysk Filosof, f. 15. Oktbr 1844, d. 25.
Aug. 1900, studerede klassisk Filologi i Bonn
og Leipzig og modtog, kun 25 Aar gl, i 1869 en
Kaldelse som Prof. i Basel, hvor han virkede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
