- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
939

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nietzsche, Friedrich Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ti Aar, indtil Svaghed tvang ham til at opgive
Stillingen, hvorefter han, stadig i Kamp med
Sygdommen og dog med rastløs Energi
arbejdende med Studier og med Affattelsen af
sine Skr, førte et omflakkende Liv, om
Sommeren i Engadins Bjerge, om Vinteren i Italien
og ved Rivieraen; 1889 brød han sammen under
Sygdommen og den voldsomme aandelige Anspændelse
og var fra nu af sindssyg, under omhyggelig
Pleje først af sin Moder i Naumburg, siden af sin
Søster Elisabeth Foerster-N. i Weimar, hvor
han døde. Udgangspunkt og Grundlag for N. var
de klassiske Studier, hvori han ogsaa i sin
Professortid ydede en Rk. vægtige mindre
Arbejder, som dog ikke giver noget fuldgyldigt
Udtryk for hans Indsigt og Forstaaelse; med »Die
Geburt der Tragödie aus dem Geiste der
Musik« (1872) begynder han sine kulturfilosofiske
Værker, idet han, stærkt paavirket af Richard
Wagner, i den antikke Tragedie ser et Udtryk
for den dionysisk-orgiastiske Drift i
Mennesket, Entusiasmen, som maa udtrykke sig i
Toner, og som ligger dybere og er stærkere end
det apollinske, den formende og afgrænsende
Kunst, der atter staar over det intellektuelle,
som særlig har fundet sit Udtryk i Sokrates’
Tænkning. Af disse Bestemmelser af de
væsentligste Livsfaktorer skal en ny Kultur
opstaa, og Modsætningen mellem det gl, som skal
fældes, og det ny, som skal komme, belyses i
»Unzeitgemässe Betrachtungen« (1873—76), hvor
Schopenhauer ved Siden af Wagner fremstilles
som den store Opdrager. Imod disse Lærere
indtraadte snart Reaktionen, og utvivlsomt har
N. Ret, naar han siden hævder, at han har
inddigtet sin egen Livstro i den store Pessimists
Værker og i de Wagner’ske Musikdramaer, der
snart kom til at staa for ham som typisk
Udtryk for livsfjendsk Dekadence. Gennem
ihærdige Studier af Naturvidenskab og af eng. og fr.
Filosofi førtes N. til at fremhæve den
videnskabelige Erkendelses Værdi fremfor den tidligere
højt lovpriste Kunst, og betegnende for denne
Tendens er, at det store Værk: »Menschliches
Allzumenschliches« tilegnes Mindet om
Voltaire; det er endnu Eftervirkningen af Striden
imellem og Foreningen af det dionysiske og det
apollinske, og ud af dette Forhold gror N.’s
Tænkning i hans sidste og mest betydningsfulde
Periode, da han skriver det store
ufuldendte Værk »Also sprach Zarathustra«
(1883—85) og de dermed nøje sammenhørende Skr
»Jenseits von Gut und Böse« (1886), »Die
Genealogie der Moral« o. fl. mindre, der opr. er
tænkt som Dele af Hovedværket. Det
lidenskabelige Forsøg paa at forene de dybeste Drifter
i Menneskesindet, Livsvillien og
Erkendelsestrangen, det skaanselsløst redelige Arbejde for
at forfølge Tankerne ind til deres inderste
Kerne fører N. til Erkendelse af, at en saadan
Livsfilosofi kun er mulig for de faa udvalgte,
og konsekvent fører han denne Tanke til det
yderste, idet han opstiller sin Herremoral,
hvorefter Masserne kun er arbejdende Kykloper,
som skal gøre det muligt for Herrestanden at
leve for det aandelige Arbejde. For denne
Masse gælder da en Slavemoral, som byder
Underkastelse og Arbejde, hvis Maal det blot er
at frembringe de store og udvalgte Aander, som
selv er Maal, Livets højeste Udfoldelse. Og dog
betyder denne Herrekaste Udviklingen af en
ny og bedre Art af Mennesker, hvad i
Virkeligheden vil sige en Løftelse af Menneskeheden
som saadan; saaledes faar alligevel de udvalgte
Aander en Opgave, et Maal udenfor sig selv, det
at føre Slægten frem til bedre og mere
fuldkommen Lykke. Klar er vel N. paa dette Punkt
ikke, saa voldsom i sin Lidenskab som han er i
Forkyndelsen af den nye Morallære, der giver
sig Udslag i stadig heftigere Angreb mod den
gængse Moral, som navnlig Kristendommen
repræsenterer. Den udvalgte Aands Maal at
fremme og udvikle Livet, da Livsvillien er den
dybeste Drift i os, maa udfolde sig i Virken for
andre, som Solen kun er Sol, naar den lyser og
fremkalder Liv, og endelig — da Livet er en
Kæde af Lidelser, maa Livstroen sættes paa den
haarde Prøve, om den vil Gentagelsen, om den
vil, at dette Liv, som overskæres af Døden, i
det uendelige skal gentages; først hvor denne
Villie til Livet træder frem, er den sande og
dybe Tro paa Livets evige Mening og Værd
bleven til Virkelighed. Saa ender da N. selv i det
religiøse, i den dybeste Tro paa Livet, og hans
Værk var fuldendt, omend hans sidste Skr i
Formen er usammenhængende Aforismer og
Brudstykker; under saa voldsomme
lidenskabelige Kampe, og ledsaget af den heftigste
Polemik, som ofte tilsyneladende dækker de positive
Tanker, var denne Livsfilosofi bleven til, at det
ikke kan undre, at det ogsaa af legemlig
Sygdom pinte Menneske maatte bryde sammen, da
Tankeiøbet var til Ende. Nogen kritisk-prøvende
Filosof var N. ikke, end mindre en
systematisk-opbyggende Tænker, mere Digter med store
og skiftende Visioner, den mest karakterfulde
Repræsentant for den urolige og brydningsfulde
Tid mod Slutn. af det 19. Aarh.; meget
forherliget, endnu mere mistydet og misbrugt p. Gr. a.
de store Tankespring og den urolige og
utilgængelige Form, vil hans Værk ikke miste
sin Bet. og Indflydelse. Af N.’s skriftlige
Efterladenskab dannede hans Søster N.-Arkivet i
Weimar, skrev en udførlig Biografi og besørgede
en samlet Udgave af hans Værker, der ogsaa
indeholder hidtil utrykte Optegnelser og hans
filologiske Afh.. I—XIX (1905—13); hertil slutter
sig Udgaven af hans meget betydningsfulde
Korrespondance, I—V (1900—1909). (Af den
uoverskuelige Litteratur skal fremhæves: A.
Riehl
, »Fr. N.« [5. Opl. 1909]; R. Richter,

F. W. Nietzsche.
F. W. Nietzsche.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0985.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free