- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
940

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nietzsche, Friedrich Wilhelm - Nieuport - Nieuwenhuis, Ferdinand Domela - Nieuwenhuis, Peder Nicolaas - Nieuwerkerke, Alfred E. de - Nieuwe Waterweg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»F. N.« [1909]; K. Joel, »N. und die
Romantik« [1905]; R. M. Meyer, »N.« [1913]).
W. N.

N. var stærkt musikinteresseret og selv
musikalsk virksom. Opr. sluttede han sig begejstret
til R. Wagner (Skrifterne »Die Geburt der
Tragoedie ans dem Geiste der Musik« og »Rich.
Wagner in Bayreuth«), og et varmt Venskab
knyttede ham til den berømte Komponist.
Senere kølnedes Forholdet mellem dem. N.’s Syn
paa Wagner’s Kunst forandredes; kort før N.’s
Aand omtaagedes, udgav han de polemiske (ofte
skarpt satiriske) Skr mod, Wagner: »Der Fall
Wagner« (overs. paa Dansk af Fr. Bendix) og
»N. contra Wagner«. N. er ogsaa optraadt som
Komponist, men hans Værker (Korene: »An das
Leben« og »Hymnus an d. Freundschaft«,
Klaverstykker og Sange) bar ikke vundet
Udbredelse, end ikke i hans Fødeland. (Litt.: vedr.
N. og Musiken: Kulke, »Rich. Wagner und
Fr. N.«; Bélart, »Fr. N. und Richard
Wagner« [1907]; Laserre, Les idées de N. sur la
musique
[1907]).
W. B.

Nieuport [fr. niø↱på.r, flamsk ↱ni.vpo.rt] ell.
Nieuwpoort, Havne- og Badeby i det
vestlige Belgien, Prov. Vestflandern, med (1920)
3016 Indb. ligger ved Yser, 4 km fra dens
Udløb i Vesterhavet, og Kystkanalen mellem
Ostende og Dunkerque samt Banelinierne mellem
disse to Byer. N. er en stille, malerisk By, der
lever af Skibsfart, Fiskeri og lidt
Tømmerhandel. Byen har et biskoppeligt Collège og en
Navigationsskole. Nieuport Bains helt ude
ved Havet er et eksklusivt Badested. — Ved N.
besejrede Morits af Oranien de sp. Tropper
under Ærkehertug Albrecht af Østerrig 2. Juli
1600. Byen blev 1745 og 1794 belejret og
indtagen af fr. Tropper. I Yser-Afsnittet foregik
der i Oktbr—Novbr 1914 og April—Septbr 1917
langvarige Kampe ved N., hvorved Byen led
meget. Klædehallen (fra 1480), et Vagttaarn og
mange gl Huse ødelagdes.
(M. Kr.). G. G.

Nieuwenhuis [↱ni.və(n)hö^ys], Ferdinand
Domela
, hollandsk Socialist, af
kommunistisk-anarkistisk Afskygning (1846—1921). N. var
opr. Gejstlig og blev 1870 protestantisk Præst,
var en Tid lang endog en fremtrædende
Modeprædikant, blev greben af Socialismen, nedlagde
1879 sit Præsteembede og blev snart en af
Lederne indenfor Socialismen i Holland. S. A.
grundlagde han de holl. Socialisters Hovedorgan
»Recht voor allen«. 1888—91 sad han i den holl.
Nationalforsamling. Paa flere Socialistkongresser
fremkaldte han ved sit intransigent vidtgaaende
Standpunkt Splid og Uro. 1894 brød han med
Partiet og dannede en revolutionær,
kommunistisk Retning, men da det af Troelsta ledede
socialdemokratiske Parti gik stærkt frem,
mistede N. snart sin Indflydelse. N. er Forf. af
talrige Bøger og Brochurer; hans
Hovedværker er: »De geschiedenis van het socialisme«
(1902) og »Een 25-jarige veldtocht tegen het
kapitalisme« (1904).
(K. V. H.). Sv. N.

Nieuwenhuis [↱ni.vənhåj´s], Peder
Nicolaas
, dansk General og Militærforfatter, f. 13.
Oktbr 1842 i Amsterdam, blev 1856 holl.
Søkadet, men rejste 1859 til Danmark (hans Moder
var dansk) for at blive dansk Officer. 1861 blev
han Sekondløjtnant i Artilleriet, deltog med
Hæder i Krigen 1864. avancerede gennem Graderne
til Oberst (1894). N. blev 1905 Generalmajor af
Forstærkningen og Chef for Kbhvn’s Væbning;
ved dennes Ophævelse efter Hærloven 1909
overtog han Kommandoen over 11. Regiment; Afsked
1910. 1881—93 var han Lærer i Krigskunst, fra
1884 tillige i Krigshistorie, for Officersskolens
ældste Klasse. Allerede 1867 begyndte N. sin
litterære Virksomhed; han har skrevet en
Mængde Afh. om milit. Spørgsmaal og om hist.
Emner saavel i Tidsskrifter som i Dagspressen; af
hans Værker kan nævnes: »Den russiske Hærs
Ledelse under Krigen 1904—05« (1912) og
»Krigsproblemet, belyst ved den danske Hærs Ledelse
i det sidste Aarh.« (1913); 1871 fik han
Guldmedaille af den norske Militærforening for en
Afh. angaaende det svære Panserskyts Virkning
og Drøbaksunds Befæstning (1870). I 1872
Præmie i Konkurrenceforedrag for Officerer om
Emner fra Krigen 1870—71 (»Angrebet paa
Paris« i »Tidsskrift for Krigsvæsen«). 1875 sendtes
han til Vesteuropa for at gøre sig bekendt med
Befæstningskunstens Udvikling saavel til Søs
som til Lands og blev derefter Medlem af en
Befæstningskommission. N. har endvidere
udgivet forsk. Lærebøger: »Generalstabstjeneste«,
2 Bd (1885—86), »Terrainlære« (1885),
»Militærgeografi« (1883) og »Hærordning« (1888). 1871
opfandt N. et Perkussionsbrandrør, som blev
antaget i den danske Marine.
E. C.

Nieuwerkerke [niøvær↱kærk], Alfred E. de,
Greve, fr. Billedhugger (1811—92). N. vandt
Navn ved Statuen af Vilhelm den Tavse (1843,
Haag); derefter Statuer af Cartesius, Napoleon
I (Lyon), mange Buster m. m. Han spillede en
ledende Rolle i fr. Kunstliv (1849
Generaldirektør for Museerne, senere Superintendant for
de skønne Kunstner, ledede Omorganisationen
af Ecole des beaux-arts), Senator indtil
Kejserdømmets Fald. Biografi ved Fr. Henriet (1893).
A. Hk.

Nieuwe Waterweg [↱ni.və-↱va.tərve.к], en
ved Kunst dannet ny Mundingsarm for Maas,
hvorved Rotterdam sættes i sejlbar Forbindelse
med Nordsøen. N., der har en Længde af 33
km, regnet fra Maas-Broen i Rotterdam til
Mundingen ved Hoek van Holland, er aabnet
for Sejladsen 1872 og senere stadig uddybet og
forbedret. I Overensstemmelse med de for
Korrektionen af Flodmundinger ved Kyster med
Tidevand gældende Principper er Kanalen
(efter Caland’s Plan) uddannet tragtformet, idet
dens Bredde ved Rotterdam er 350 m og herfra
vokser jævnt til en Bredde af 685 m ved
Mundingen, som begrænses af to parallelt løbende
2 à 2,3 km lange Lededæmninger, hvis Hoveder
ligger paa 10 1/2 m’s Vanddybde. Vanddybden
i Kanalen er for Tiden 10 m ved Rotterdam
og 11 m ved Mundingen. Man havde opr. tænkt
sig, at de til Sejladsen nødvendige Dybdeforhold
vilde blive tilvejebragt og vedligeholdt af
den naturlige Strøm, hidrørende fra Ebbe og
Flod. Det løsrevne Sand aflejrede sig
imidlertid som en Banke foran Havnemundingen,
hvor Dybden kun var 3,6 m ved Lavvande.
1881 besluttede man derfor at anvende
Uddybningsmaskiner i Forbindelse med
Reguleringsværker, hvorefter de ønskede Dybder, ihvorvel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0986.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free