Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nieuwe Waterweg - Nieuwpoort - Nievo, Ippolito - Nièvre - ni fallor - Niflheim - Niflunger - Nigde - Nigella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med stor Bekostning, er opnaaede. Udførelsen
af dette mægtige og vellykkede Ingeniørarbejde,
der indtil 1910 i alt havde kostet 52 Mill.
Gylden, har bevirket, at Rotterdams Handel er
vokset stærkt, og at Rotterdams Havn for længst
henregnes til en af Verdens betydeligste Havne.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Nieuwpoort [↱ni.vpo.rt], se Nieuport.
Nievo [↱niævo], Ippolito, ital. Digter, f.
30. Novbr 1832 i Padua, d. 4. Marts 1860. Han
har vundet et anset Navn ved den hist. Roman
Confessioni d’un ottuagenario (forfattet 1858,
først udg. 1867 i Firenze); dem omhandler de
politiske og sociale Tilstande i Italien lige fra
Revolutionstiden til midt i 19. Aarh. N. har
desuden skrevet andre Fortællinger (La pazza del
Segrino, L’angelo di bontà, Il conte pecoraio)
samt Digte (Lucciole) og hist. Skuespil (Spartaco
m. fl.). Denne ualmindelig begavede Forf.
maatte flygte 1849, da han havde været med i den
mantovanske Sammensværgelse, opholdt sig derefter
skjult i Friaul, deltog i Garibaldi’s Hærtog
til Sicilien og mistede Livet ved et Skibbrud paa
Vejen mellem Messina og Livorno. Hans Poesie
scelte er udkomne i Firenze 1883. (Litt.:
Molmenti, I. N., reminiscenze [Venedig 1869] og
C Fontanelli, Rivista universale [1875]).
(E. G.). E. M-r.
Nièvre [niæ.vr], Dept i det indre Frankrig,
omfatter det gamle Landskab Nivernais og en
Del af Orléanais, grænser mod Øst til
Côte-d’Or og Saône-et-Loire, mod Syd til Allier, mod
Vest til Cher og mod Nord til Loiret og Yonne
og omfatter 6888 km2 med (1921) 270148 Indb.
Det er et Bjergland, hørende til
Centralhøjlandets Nordskraaning. Mod Øst ligger de regn-
og skovrige Morvan-Bjerge med indtil 900 m
høje Toppe. Loire er Hovedfloden; fra venstre
optager den Allier, fra højre Aron og den 48
km lange Nièvre, der udmunder ved Nevers,
samt Nohain. I Midten gennemstrømmes det af
Yonne, der udspringer i den sydlige Del af
Morvan og gaar mod Nord til Seine.
Departementet er tyndt befolket, 39 Indb. pr km2, og
Folkemængden er i stadig Aftagende. Dette er
saa meget mere mærkeligt, som Jordbunden
maa siges mange Steder at være jævnt
frugtbar, og c. Halvdelen af Arealet er opdyrket,
1/3 skovbevokset og 1/10 Græsland. Af
Kornsorterne er Hvede og Havre de fremherskende,
i anden Række kommer Bælgsæd, Byg og Rug
samt Kartofler, Hamp, Raps, Æbler og Vin.
Kornproduktionen dækker ikke Befolkningens
Forbrug. Ved Siden af Kornavlen drives
betydelig Kvægavl, Hornkvæget hører til
Nivernais-Racen, og Faarene leverer fortrinlig Uld og
Kød. De store Skove leverer Brændsel og
Gavntømmer til Udførsel, særlig til Paris.
Bjergværksprodukterne er foruden Jernmalm,
Marmor og Møllestene især Stenkul. Bl.
Mineralkilderne er Pougues-les-Eaux og St Honoré de
mest besøgte. Fabrikdriften er ret betydelig,
især hvad Jern- og Staalvarer angaar
(Fourchambauld, Chaussade, Imphy og Nevers), og
afgiver sammen med Skov- og Landbruget
Emner for Handelen. Samfærdselsmidlerne er
foruden Jernbanerne og de to sejlbare Floder
Allier og Loire (canal lateral) den 178 km lange
Nivernais-Kanal, der gaar midt gennem
Departementet og forbinder Loire med Yonne.
— Departementet deles i 4 Arrondissementer:
Château-Chinon, Clamecy, Cosne og Nevers, 25
Kantoner og 313 Kommuner. Hovedstaden er
Nevers.
(M. Kr.). E. St.
ni fallor (lat.), hvis jeg ikke tager fejl.
Niflheim, d. s. s. Nivlheim.
Niflunger, d. s. s. Nivlunger.
Nigde, By i det tyrk. Vilajet Konia i
Lilleasien, henrivende beliggende mellem Haver i c.
1000 m’s Højde, med rummelige Basarer, smuk
Moské, mange middelalderlige Bygningsrester
og 6000 Indb. I Omegnen megen Vinavl.
M. V.
Nigella L., Slægt af Ranunkelfam.
(Nyserod-Gruppen), enaarige Urter med fjersnitdelte
Blade og store Blomster. Disse har 5
Bægerblade, der er blaalige ell. gule, 5 ell. 8 Kronblade
(honningblade), som er tolæbede og forsynede
med en Grube, talrige, under Bestøvningen
tilbagebøjede Støvdragere og 5 Frugtblade, der er
helt ell. delvis sammenvoksede indbyrdes.
Frugterne er Bælgkapsler. 16 Arter i
Middelhavsomraadet. N. damascena L. (Jomfruen i
det grønne) bliver 30—50 cm høj; Bladene
er fint fjersnitdelte; de øverste 5 danner et Svøb
omkring Blomsten, der har blaat Bæger og 8
Kronblade; Frugtknudens Ydervæg har stort
Luftrum. Den dyrkes som Prydplante i flere
Former; undertiden forekommer den forvildet
fra Haver i Danmark og Norge. N. arvensis L.
er ogsaa enkelte Gange fremkommet ved Udsæd
af fremmede Frø. Frøene af N. sativa L.
iblandes Brød i Sydeuropa.
A. M.
N. damascena med blegblaa Blomster, og dens
Varieteter N. d. alba fl. pl., hvid, N. d. fl. pl.,
Miss Jekyll, himmelblaa, som er særlig yndet,
endvidere N. hispanica, lillablaa, N. h. alba,
 |
| Nigella damascena L. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
