Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nigella - Niger - Nigeria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvide, og N. h. atropurpurea, purpurrød, er
enaarige Sommervækster, som saas i April paa
Blivestedet. De unge Planter udtyndes til 20
cm’s Afstand.
(L. H.). P. F.
Niger (Djoliba, Kvorra), stor Flod i
Afrika, er det vestlige Sudans Hovedflod og m.
H. t. Længde Verdensdelens trediestørste, m. H.
t. Vandføring næststørste Flod. Dens Længde er
4160 km, medens den lige Linie fra Kilden til
Mundingen kun er 1900 km, og den afvander et
Areal paa c. 2600000 km2. N. udspringer paa 8°
36′ n. Br. og 10° 33′ v. L. f. Grw., kun 250 km
fra Kysten af Øvreguinea, med 3 Kildefloder,
Tembi, Falico og Tamicono, af hvilke
den første er Hovedkilden; dens Retning er i
Bjerglandet nordlig, men under 10° n. Br.
træder den under Navnet Djoliba ud paa
Sudans flade Plateau med nordøstlig Retning, som
den bibeholder til Byen Sansandig; den
modtager paa denne Strækning Tankisso (Bafi)
i venstre Bred, og da den indeslutter flere
lange, smalle Øer, veksler Bredden fra 400 til 1300
m med en gennemsnitlig Dybde af 2 m. Fra
Sansandig drejer den tydelig mod Øst, indtil
den Syd fra kommende store Biflod Bani atter
tvinger den ind i nordøstlig Retning. Neden for
Sansandig spalter Djoliba sig i to Arme og
danner en 180 km lang og 120 km bred Ø (Bungu),
løber derpaa gennem Søen Debo og spalter
sig atter omkr. en anden over 400 km lang, men
kun 30—50 km bred Ø (Djimballa), hvis
Nordøstspids naar næsten til Timbuktus Havnestad
Kabara. NV. f. Floden ligger paa denne
Strækning et Bækken med flere betydelige Søer
(største: Faguibini), der formenes at være opstaaede
i det sidste Aarh. Paa 18° ø. L. drejer Floden
mod Øst, hvilken Retning den beholder c. 300
km. Dens Seng, hvis Bredde iberegnet Øerne
veksler mellem 1800 og 4000 m, afsætter til
Siderne et Netværk af »Bagvande«, 1—1 1/2 m
dybe, der danner store Sumpe ell. vander
Tuaregernes Græsgange; kun stedvis rykker den
stenede Ørkengrund, bedækket med Klippeblokke,
tæt til den nordlige Bred, men i Reglen er
begge Bredder godt dyrkede ell. i det mindste
Græsland. 200 km Ø. f. Timbuktu ved Øen
Samgoy danner Klipper og Strømsnævringer den
første Hindring for Benyttelsen af Floden,
efterfulgt af flere andre Katarakter indtil Rabba i
Nedreløbet. Allerede 60 km Ø. f. det første Fald,
omtr. paa 0° v. L., bliver Farvandet i
Snævringen ved Tossaïe indskrænket til 90 m. Floden
vender sig nu med et skarpt Knæ mod SSØ.,
hvortil hovedsagelig de krystallinske Masser i
Ørkenplateauerne Kidal og Aderar tvinger den,
senere mod SØ indtil Gomba. Fra Tossaïe-Snævringen
til Zinder er Floden fuld af. Klipper og
Strømsnævringer, medens den fra Zinder til
Gomba er fri for Hindringer, men S. f. Gomba,
hvor Floden under 11° n. Br. vender sig mod
Syd, forhindrer Bussafaldene enhver Sejlads
lige til Rabba, Grænsen for Sejlbarheden for
Dampere og større Skibe. Ved Rabba vender N.
sig mod Øst, kort derpaa ved Egga mod Sydøst,
for N. f. Sammenløbet med Binuë at foretage
den sidste Bøjning mod SSV., hvilken
Hovedretning den bibeholder til sit Delta i
Guinea-Bugten. Paa hele Strækningen fri Timbuktu til
Gomba modtager den ikke nogen større
permanent vandførende Biflod, kun enkelte
»Vadier« fra Ørkenen tilfører den Vand efter
stærke Regnskyl. Det første betydelige Tilløb er den
til venstre Bred løbende Gülbin’Sokoto ell.
Rima, der udmunder ved Gomba; længere Syd
paa følger Majarra, Kaduna, Gurara
og endelig langt det betydeligste af alle N.’s
Tilløb, den vældige Binuë (s. d.). Efter
Optagelsen af denne Flod er N., der fra Gomba kaldes
Kvorra, en statelig Strøm paa over 1000 m’s
Bredde med rig Ødannelse og hyppig vekslende
Dybde. Til Idda ledsager mere ell. mindre høje
Bredder Floden, navnlig paa højre Bred, men
herfra betræder den det lave Alluvialland, som
den selv i Aartusinder har opbygget. Ved
Højvande overskyller Floden, hvis Vandmængde
kan svulme 10—24 m op, de sumpede Bredder
flere km og skaber, naar den synker, den
febersvangre Atmosfære, der gør N.’s nedre Løb saa
fordærveligt for Europæere. Paa 5 1/2° n. Br.
begynder Deltaet, der med en Kystudvikling paa
200 km og en Længde (fra Roden til Mundingen
af Hovedarmen) paa 220—240 km bedækker et
Areal paa over 36000 km2. De enkelte
Hovedarme udvikler sig ikke direkte fra Roden, men
er kun rigt slyngede Forgreninger af den egl.
Hovedarm Rio Nun; den vestlige Hovedarm
er Forcados, som, da den har større Dybde
end Rio Nun, er den mest benyttede Vej til
Hovedfloden (170 km), de østlige Ny Calebar
og Bonny. Den yderste Rand af Deltaet er
ved et Net af stationære Vandsamlinger og
Sidevande forvandlet til et Sumpland, bevokset
med tætte Mangrovebevoksninger, der naar helt
ud til Havet. — N. omtales allerede i Oldtiden,
men med Betegnelsen N. mentes vistnok Vadi
Igharghar i Sahara. De arab. Geografer satte
den hyppigst i Forbindelse med Nil-Systemet.
Sandsynligvis har portug. Handelsmænd
allerede tidlig truffet Floden, men derom er ingen
Efterretning kommen til Almenhedens
Kundskab, og som den første Europæer, der saa N.,
anføres alm. Mungo Park, der Vest fra naaede
den ved Segu Sikoro 1796. Han blev 1805 atter
udsendt for at undersøge den og fulgte ogsaa
dens øvre Løb fra Bamako til Bussa, hvor han
blev dræbt. Nedreløbet kendte man ikke, men
man tænkte sig, at den løb ud i Guinea-Bugten,
hvad Denham’s og Clapperton’s Rejser 1822—23
og 1825—27 ogsaa bekræftede; Visheden naaedes
dog først af Richard Lander, der sammen med
sin Broder fulgte den fra Bussang til
Mundingen. Bl. a. Forskere, der har undersøgt større
Partier af Floden, kan nævnes Caillé, der 1828
fulgte den fra Segu til Timbuktu, og H. Barth,
der berejste den fra Timbuktu til Say. Allerede
1832 kom Laing tæt til dens Kilde, men det blev
dog først 1879, at Mustier og Zweifel fastslog,
hvorfra den kom. Senere har Franskmændene
fra fr. Sudan gjort et stort Arbejde for at
udforske Floden, og navnlig kan nævnes Binger og
Hourst, der 1896 kortlagde Floden fra Kabara
(ved Timbuktu) til dens Munding. (Litt.:
Trotter, The N. Sources [1897]; Lenfant,
Le Niger [1903]; H. Marquardsen »Der
Niger-Benuë« [1909]).
C. A.
Nigeria, Colony and Protectorate
of N., britisk Besiddelse i Vestafrika ved det
inderste af Guineabugten, indbefatter de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
