- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
943

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nigeria - Niger-Kompagniet - Niger-Kyst-Protektoratet - Nigger - Niggli, Arnold - Nightingale, Florence

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udstrakte Arealer paa begge Sider af Nedre-Niger
og mellem denne Flod og Tsadsøen, begrænset
mod V. af den fr. Koloni Dahome, mod N. af fr.
Sudan (Haut Sénégal et Niger) og mod Ø. af fr.
Kamerun. Det indtager et Areal paa 957000 km2
med (1920) 16900000 Indb. (18 paa 1 km2) og
deles administrativt i Northern Provinces og
Southern Provinces, svarende til de tidligere
Protektorater Northern N. og Southern N., hvortil
kommer Mandatet over en Del af den tidligere
tyske Koloni Kamerun. Nordprovinserne med
Hovedstad Kaduna er 679000 km2 med 8500000
Indb. (13 paa 1 km2), Sydprovinserne med
Hovedstad Lagos er 197000 km2 med 7750000 Indb.
(40 paa 1 km2) og Kamerunmandatet med
Hovedstad Buea 80600 km2 med 650000 Indb. (8
paa 1 km2). Hele Kolonien styres af en
Generalguvernør (i Lagos), de to Grupper af Prov. hver
af en Lieutenant Governor. N. deles efter sit
Terrain i tre Regioner: det flade, sumpede og
usunde Nigerdelta, et bakket Skovland og længst
inde et jævnt Plateauland. Hovedfloderne er
Niger med dens mægtige Biflod Binuë, hvortil
kommer flere mere ell. mindre selvstændige
Smaafloder, der fortsætter Nigers Delta: Opobo,
Bonny, Calabar, Cross River og Rio del Rey.
Befolkningen bestaar mod S. af typiske Negre
af mange forsk. Stammer: Benin, Jakri, Ibo,
Efik, gennemgaaende lavt staaende i Kultur,
næsten alle Hedninger; bekendt er deres
hemmelige Selskaber (»Egbo«) og Trolddom
(»Ju-Ju«). Befolkningen i det Indre staar paa et
højere Kulturtrin og er stærkt paavirket af
Muhammedanismen, saaledes de saakaldte
Haussa Folk og Kanuri i Bornu. I Beg. af 19. Aarh.
kom hertil Fellataherne, der dannede flere
betydelige Riger: Sokoto, Katsena, Gando, Nupe
o. a. De Hvides Antal er 2800. —
Hovednæringsvejen er Agerbrug, og der dyrkes især
Jordnødder, Kakao, Bomuld, Majs, Ris, Kaffe, Jams,
Cassava og Tobak. Af Naturprodukter kan
fremhæves Palmekerner, Palmeolie, Kopalgummi,
Kautsjuk, Mahogni og Sheanuts. Nogen
Bjergværksdrift er opstaaet i de seneste Aar med
Kulminer i Udidistriktet mod S. og Tinminer i
Nordprovinserne. Handelen (uden Kamerun)
androg 1920: Indførsel 20,2 Mill. £ og
Udførselen 16,9 Mill. £; de vigtigste Udførselsartikler
var Palmekerner 5,7 Mill. £. Palmeolie 4,6 Mill.
£, Tinmalm 1,7 Mill. £, Kakao 1,2 Mill. £ og
Jordnødder 1,1 Mill. £, Skind og Bomuld.
Jernbanerne var 1812 km, Posten besørgede 3,4 Mill.
Breve, 1,6 Mill. Tryksager og 157000 Pakker;
der var 8142 km Telegraf- og 1947 km
Telefonlinier. Hovedjernbanelinien gaar fra Lagos til
Kano med Sidelinie fra Minna til Baro ved
Niger; en mindre Linie fører fra Port Harcourt
ved Bonny Æstuariet til Kulfelterne i Udi og er
(1921) ført videre til Binuëfloden. De vigtigste
Handelsbyer er Lagos, Forcados, Warri, Bonny,
Sapele, Calabar, Opobo, Port Harcourt ved
Kysten, Abbeokuta, Ibadan, Oshogbo, Illorin, Zaria,
Kaduna, Kano, Onitscha, Lokoja, Kuka, Dikoa,
Katsena, Sokoto, Bautschi i det Indre. — N. er
opstaaet ved Sammensmeltning af flere tidligere
britiske Besiddelser. Begyndelsen skete ved
Erhvervelsen 1861 af Lagos, der blev købt af en
indfødt Høvding og 1866 blev underlagt
Guvernøren i Sierra Leone, senere 1874—86 under
Guldkystkolonien for 1886 at blive selvstændig
Koloni. Imidlertid opnaaede The National
African Company
1886 et Royal Charter under
Navnet Royal Niger Company, som erhvervede sig
store Landstrækninger i det Indre; 1899 afstod
Kompagniet sit Charter til Kronen, og dets
Territorium blev delt i to Protektorater: Northern
N.
og Southern N. Det sidste opslugte Niger
Coast Protectorate
, som var dannet 1894 af Prot.
of the Oil Rivers
, der var stiftet 1884. 1906 blev
Lagos og Southern N. forenet i Colony and Prot.
of South N.
, og 1914 blev Northern og Southern
N.
slaaet sammen til Colony and Protectorate
of N.
Endelig blev den Del af Tysk Kamerun,
der kom under britisk Mandat, lagt ind under
Generalguvernøren i N. (Litt.: C. Martin,
Les possessions Britanniques en Afrique
Occidentale
[1917]; Sir F. Lugard, Report on
the Amalgamation af Nigeria
[1919]; Reports on
the Blue Book of Nigeria
[1914—20]).
C. A.

Niger-Kompagniet [-pa↱niəð] Royal Niger
Company
, stort eng. Handelsselskab. Det blev
opr. stiftet 1879 af G. T. Goldie under Navnet
United African Company som alm.
Handelsselskab, antog 1882 Navnet National African
Company
og erhvervede sig endelig 1886 et kgl.
Charter, der gav det Ret til at udøve
Højhedsret over de Landstrækninger, som det maatte
erhverve ved Traktater med indfødte Fyrster,
til at hæve Told og drive Handel i de samme
Egne. Formaalet med Selskabets Stiftelse var
nærmest at forhindre Fremmede, specielt
Tyskerne, i at sætte sig fast ved Niger og Binuë.
Det lykkedes Selskabet at erhverve sig
Højhedsret over flere af de store Stater omkr. Niger og
Binuë, som Sokoto, Gando, Nupe, Jola o. a., ofte
under Brydninger med Tyskere og
Franskmænd. Det anlagde c. 50 Handelsfaktorier og
havde en betydelig Flaade af Floddampere.
1899 overdrog det imidlertid sit Charter til
Kronen for 865000 £, og har siden kun virket som
Handelsselskab.
C. A.

Niger-Kyst-Protektoratet, Niger Coast
Protectorate
, opr. et Kompagni af Liverpool
Købmænd, der 1884 erhvervede sig Ret til at
udnytte Kysten af Guineabugten fra Lagos til
Kamerun. 1891 blev det en eng. Kronkoloni
under Navnet Protectorate of the Oil Rivers, 1894
ændret til Niger Coast Protectorate. 1900 blev
det sluttet sammen med Southern Nigeria.
C. A.

Nigger (af negro), haanende Udtryk i
Amerika om Negrene.

Niggli [↱nekli], Arnold, schweiz. Musikforf.,
f. 20. Decbr 1843, beklæder en jur.
Embedsstilling i Aarau. Han har udgivet talrige
større og mindre Afh. og Essays af
musikhistorisk og -biografisk Indhold, bl. hvilke fremhæves
Biografi af Adolf Jensen (i Samlingen
»Berühmte Musiker« [1900]), og behandlet sit Hjemlands
Musikforhold i »Die Schweizerische
Musikgesellschaft« (1886) og »Geschichte des
Eidgenössischen Sängervereins« (1892).
W. B.

Nightingale [↱na^itiŋgei£], Florence, eng.
Filantrop, f. 12. Maj 1820 i Firenze som
Datter af en engelsk Godsejer, d. 13. Aug. 1910 i
London. Efter at hun gennem flere Rejser
havde gjort sig bekendt med en Mængde Skoler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0989.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free