- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
944

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nightingale, Florence - Nigidius Figulus, Publius - Nigra, Constantino - nigrescere - Nigritella - Nigritien - Nigritier - Nigrosalin - Nigrosiner - nihil - Nihilisme - Nihilister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hospitaler og filantropiske Anstalter i Europa
og navnlig havde opholdt sig længere Tid i
Paris og ved Diakonisseanstalten i Kaiserwerth (a.
Rh.), om hvilken hun udgav et Skr, vendte hun
hjem til England og anvendte en stor Del af sin
Formue paa at forbedre Londons Hospitalsforhold.
Under Krim-Krigen begav hun sig til
Skutari og Balaklawa og kom her i Spidsen for
Militærhospitalerne. Begejstrede Landsmænd
indsamlede et N.-Fond paa 50000 £, hvoraf
Renterne efter N.’s Ønske anvendes til Uddannelse
af Sygeplejersker i det 1871 aabnede Nightingale
Home and Training School
, der udgør en
selvstændig Del af St.-Thomas-Hospitalet i London.
Al Slags Hygiejne omfattede hun med den
største Interesse, og sine Erfaringer og Forslag har
hun offentliggjort i fl. Skr: Hints on hospitals
(1859), Notes on nursing (1860, overs. paa Tysk
af Niemeyer), Notes on the sanitary state of the
army in India
(1863), Life or death in India
(1873) o. fl. Endnu 1893 udkom i Anledning af
en Kvindekongres: Rural Hygiene, Health
Teachings in Towns and villages
. (Litt.: Sarah
Tooley
, The life of Florence Nightingale
[London 1910].
F. B.

Nigidalz, se Negda.

Nigidius Figulus, Publius, rom.
Videnskabsmand paa Cicero’s Tid, forfattede et stort
Antal Skr om mangfoldige Emner,
naturvidenskabelige, filosofiske og grammatiske, men de er
alle tabte paa faa Brudstykker nær. Som
Filosof tilhørte han den nypythagoreiske Retning.
Han spillede ogsaa en Rolle i Politikken og blev
som Tilhænger af Pompejus landsforvist af
Cæsar.
H. H. R.

Nigra, Constantino, ital. Diplomat, f.
12. Juni 1827 i Ivrea i Piemont, d. 1. Juli 1907.
Han var af borgerlig Slægt, studerede 1845—48
Retsvidenskaben i Turin og tog 1849
Doktorgraden, efter at han frivillig havde deltaget i
Krigen 1848 og var bleven haardt saaret. 1851
ansattes han i det sardinske Udenrigsministerium,
viste tidlig stor Dygtighed, især ved Afslutning
af nogle Handelspagter, og var 1856 Cavour’s
Privatsekretær under Kongressen i Paris. Han
blev her bekendt baade med Kejser Napoleon
III og med hans Fætter Prins Napoleon, brugtes
derfor 1859 ved Underhandlingerne om den
sidstes Giftermaal og fulgte under Krigen med den
førstes Hovedkvarter. Efter at have medvirket
ved Fredsslutningen i Zürich blev han Apr. 1860
Chargé d’affaires i Paris, indtil den diplomatiske
Forbindelse afbrødes i Septbr s. A.
Januar—Maj 1861 var han Statssekretær for Prinsen af
Carignan som Statholder i Neapel, og efter
Kongeriget Italiens Anerkendelse blev han i Aug.
s. A. dets Sendemand i Paris, hvor han med
Iver og Dygtighed arbejdede for at
vedligeholde god Forstaaelse mellem de to Lande og
vandt baade Kejserens og Kejserindens Yndest.
Efter Kejserdømmets Fald i Septbr 1870 hjalp
han til at lette Kejserindens Flugt. 1876
forflyttedes han til Petrograd, 1882 til London og
1885 til Wien (indtil 1904), alle Steder hævdende
sit Ry som en udmærket Diplomat; 1882 blev
han Greve og 1890 Senator. Han har ogsaa
udgivet en stor Samling piemontesiske Folkesange
(2. Udg. 1895) og fl. Skr om Piemonts
Sprogarter.
E. E.

nigrescere (lat.), blive sort.

Nigritella L. C. Rich., Slægt af
Gøgeurtfamilien med en enkelt Art N. nigra (L.) Rchb.
fil. (Brunkulle), en 10—20 cm høj Plante
med haanddelte Knolde, talrige, liniedannede
Blade og smaa, mørkerøde Blomster i en
tætblomstret Klase; Læben er udelt og opadvendt.
Blomsterne dufter stærkt af Vanille. Den
vokser paa Enge i Norge, men er sjælden.
A. M.

Nigritien, se Sudan.

Nigritier, Betegnelse for den indfødte
Befolkning i Sudan (Nigritien), sjældnere anvendt
ensbetydende med Negre ell. med alle
afrikanske Folk overhovedet (saaledes navnlig af R.
Hartmann: »Die N.«, 1876).
(C. Fr.). K. B.-S.

Nigrosalin, se Blaatræ.

Nigrosiner, se Induliner.

nihil (nil) (lat.), intet. N. ad rem, det
kommer ikke Sagen ved; n. habenti n. deest,
den, der intet har, mangler ikke noget; n.
humani
, intet menneskeligt (er mig fremmed,
se homo sum); n. in intellectu, quod non
ante in sensu
, der er intet i Bevidstheden,
som ikke først har været Genstand for
Sansning (Sensualisternes Grundsætning); n. probat,
qui nimium probat
, den, der beviser for meget
(d. e. mere, end der er rigtigt), beviser intet;
n. sciri potest, ne id ipsum quidem, man kan
intet vide, ikke engang selve det, at man intet
kan vide (Udtryk for den mest gennemførte
Skepticisme).
H. H. R.

Nihilisme (af lat nihil, intet), se Nihilister.

Nihilister, Tilhængere af Nihilisme, er
Navn for det russ. Omvæltningsparti, der
udviklede sig siden 1850’erne. Opr. fremkom i
de første Aar af Kejser Alexander II’s
Regering bl. Studenterne en filos. Bevægelse, der
fornægtede ethvert hist. Grundlag for Stats- og
Samfundslivet og hyldede et ateistisk og
materialistisk Livssyn; den saa yderst mørkt paa
Tilværelsen, tvivlede paa Muligheden af
Forholdenes Forbedring ved gradvis Fremskridt og
saa kun Redning i en fuldstændig Omstyrtelse,
idet den haabede, at en ny og bedre, mere
fornuftstemmende Samfundsordning, der kunde
bringe Lykke til hele Folket, frit og naturlig
vilde vokse op paa den saaledes ryddede Grund.
Navnet N. skriver sig fra Turgenjev’s Roman
»Fædre og Sønner« (1861) som et Haansord for
denne Læres Tilhængere, men optoges senere
af disse som et Hædersnavn, idet Nihilismen
forklaredes som den Retning, der lader det
enkelte Individ gælde for intet i Forhold til
Samfundet og dets Fremgang. Den var fra
første Færd afgjort trosfornægtende og lod ogsaa
haant om Kunst, Digtning og højere Kultur
(aldeles i Lighed med nogle af den fr.
Revolutions vildeste Talsmænd); derimod kæmpede
den ivrig for Kvindernes Frigørelse fra alle
vedtagne Former, for deres Uafhængighed af
Familien, Optagelse af højere Studier, Adgang
til selvstændigt Erhverv, men ogsaa for »den fri
Kærlighed«. Den greb mange unge Piger af de
højere Samfundsklasser, saa at de forlod deres
Slægt og indgik foregivne Ægteskaber, for
derved at vinde lovlig Frihed (ligesom Sonja

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0990.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free