- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
945

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nihilister - Niigata - Niihau - Nijansa - Nijar - Nijkerk - Nijland, Albert Antonie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kovalevski), medens andre ligefrem forfaldt til
usædeligt Levned.

Opr. var Nihilismen nærmest en
individualistisk Retning, sigtende til at udfri de enkelte
Personer fra alt aandeligt Autoritetstyranni, lige
saa vel som fra Regeringens politiske Enevælde.
Men snart optoges Tanken om at arbejde for
Folkemassens Frigørelse, og nu blev Opgaven
»at gaa ud i Folket« og give det Del i den
Oplysning, man selv havde tilegnet sig. Mange
unge Mænd og Kvinder fra de bedste Kredse
opgav deres tilvante Levevis og underkastede
sig alskens Savn for at dele Almuens Kaar
og Arbejde og samtidig drive Propaganda
rundt om i Landet. Under Paavirkning af
Paris-Kommunens Oprør 1871 og af de
russiske Flygtninge i Schweiz, især Bakunin og
P. Lavrov, blev Nihilismen i 1870’erne
udpræget socialistisk og vilde vende tilbage til den
russ. Bondekommunes Fællesskab. Da
Regeringen for at kue Bevægelsen greb til de haardeste
Forholdsregler, Fængslinger i Masse,
vilkaarlige Forvisninger til fjerne Egne med
Tvangspas fra Politiet, ja selv ligefremme Indgreb i
Domstolenes Kendelser, indtraadte Nihilismen
1878 — efter den tyrkiske Krig, som man havde
ventet skulde lede Folkets Tanker bort fra de
mislige indenrigske Forhold — i sit sidste
Udviklingstrin, »Terrorismen«. Først vendte den
sig som et Slags Nødværge mod Spioner og
Forrædere, der uden Skaansel ryddedes af
Vejen, samt mod højere Embedsmænd, der
enten havde misbrugt deres Myndighed ell. med
særlig Iver havde forfulgt N.; Vera Sassulitsch
afgav Febr 1878 Forbilledet ved sit Mordforsøg
mod Politidirektøren Trepov og blev derefter
aabent frikendt af Nævningerne i Petrograd.
Men snart rettedes Angrebet mod Kejseren selv
som den, der vedligeholdt det forhadte
Regeringssystem og bar Ansvaret for dets Misbrug.

I Løbet af knap 1 1/2 Aar fulgte 3 Mordforsøg
mod Alexander II, først Forsøget paa at
sprænge det kejserlige Tog i Luften paa
Tilbagerejsen fra Krim i Novbr 1879, derefter
Sprængningen i Vinterpaladset lige under den
kejserlige Spisesal Febr 1880 og endelig Kejserens
Mord Marts 1881; i alt foretoges 1876—83 15
fuldførte politiske Mord og en Række Forsøg
uden det tilsigtede Udbytte. Forsøgene
fremmede ikke det Maal, N. havde ventet, at
skræmme Regeringen til at imødekomme deres
Krav, men fremkaldte ny omfattende
Forfølgelser og skærpet Vilkaarlighed. Det lykkedes
ogsaa efterhaanden Politiet at indfange og
straffe mange af N.’s Ledere samt at
tilvejebringe en tilsyneladende Ro i Riget. Men den
var dog kun et Skin; næsten hvert Aar
opdagedes ny Sammensværgelser, og især var det
uhyggeligt, at flere af de fremragende
kvindelige N. var Døtre af høje Embedsmænd, saaledes
Sofia Perovskaja, Natalia Armfeld, Sofia
Herzfeld, ligesom der bl. Mændene var mange
Officerer. Ligeledes er det en Kendsgerning, at N.
fra første Færd havde faaet megen Hjælp fra
rige Mænd og Kvinder, der ikke personlig tog
Del i deres Færd. Jernbaneulykken ved Borki
29. Oktbr 1888, hvorved det kejserlige Tog
kastedes ud af Skinnerne og over 20 Mennesker
dræbtes, skyldtes sikkerlig N., skønt det officielt
nægtedes, og den ængstelige Omhu, hvormed
der baade i Ind- og Udland vaagedes over
Kejserens Person, viste bedst, at Faren ikke var
forbi. 1880 offentliggjordes N.’s Program:
Folkerepræsentation, alm. Valgret, udstrakt
lokalt Selvstyre, fuld borgerlig og politisk
Frihed, Hærens Organisation som Folkevæbning og
økonomiske Reformer i socialistisk Retning. I de
flg. Aar forefaldt stadig ny Mordforsøg,
saaledes 1890, da en russ. General og tidligere
Politidirektør myrdedes i Paris. De efter 1903
foretagne Mord paa Indenrigsminister Plehve
og Storfyrst Sergej tilskrives alm. ogsaa N.

Efterhaanden er N., der er et specielt russ.
Fænomen, ikke mindst i Kraft af Industriens
Udvikling fortrængt af socialistiske
Arbejderpartier, der allerede fra deres Stiftelse i Aarene
omkr. og efter Aarhundredskiftet for fl. Sekters
Vedk. var af revolutionær Karakter.

Revolutionen 1905 kan N. formentlig kun siges
indirekte ved deres alm. Paavirkning at have
Andel i. Efter Dumaforfatningens Indførelse har
N. helt tabt deres Bet. (Litt.: Stepniak,
»Det underjordiske Rusland« [dansk
Oversættelse, 1900]; Scherr, »Die Nihilisten« [3. Opl.,
Leipzig 1885]; K. Zilliakus, »Det
revolutionære Rusland« [da. Overs. 1905]).
(E. E.). Sv. N.

Niigata, By i Japan, ligger paa Vestkysten
af Hondo og har (1920) 92130 Indb. Havnen,
der siden 1860 er aaben for udenlandsk
Handel, er usikker under Vinterens Nordenstorme,
hvorfor kun faa fremmede Handlende har
nedsat sig i Byen. Der udføres især Ris.
Lakindustrien er betydelig.
M. V.

Niihau, en af Havaji-Øerne, ligger SV. f.
Kauai og har et Areal af 248 km2. Den østlige,
vulkanske Del af Øen hæver sig med 240 m
høje Klipper stejlt op af Havet og stiger i det
indenfor liggende bølgeformede Bjergdrag til
en Højde af 450 m. Den vestlige Del er en tør
Slette af Koralkalk, gennem hvilken
Undergrundens Lava hist og her rager op som mørke
Klipper. Der findes hverken Kilder ell.
rindende Vand. Dog kan i Dalene dyrkes Ananas og
Bananer, medens en frodig Græsvækst i de
højere liggende Dele af Øen muliggør en
betydelig Faareavl.
M. V.

Nijansa, se Njansa.

Nijar [ni↱кar], By i det sydlige Spanien,
Prov. Almeria, ligger ved Kystfloden Artal og
har Blyværker, Kaolingruber og (1920) 14500
Indb.
C. A.

Nijkerk [↱næ^ikærk], By i den nederlandske
Prov. Gelderland, 40 km NV. f. Arnhem, 3 km
fra Zuider-Søen, med hvilken den staar i
Forbindelse ved en Kanal. N. ligger ved
Jernbanerne Utrecht—Kampen og N.—Ede, har
Skibsfart, Hørspinderi, Maattefletteri og
Tobakshandel. (1920: 8829 Indb.).
G. G.

Nijland [↱næi^£ɑnt], Albert Antonie,
holl. Astronom, f. 30. Oktbr 1868 i Utrecht, hvor
han studerede og 1895 blev Observator ved
Observatoriet, hvis Direktør han er siden 1898,
tillige Prof. i Astronomi smst. 1901 deltog N. i
den holl. Solformørkelsesekspedition til
Sumatra (General account of the expedition to
Sumatra
[1903]). N. har udmaalt Stjernehoben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free