- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
948

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikeforos - Nikeforos Blemmydes - Nikeforos Bryennios - Nikeforos Gregoras - Nikeforos Patriarches - Niketas Akominatos - Niketas Eugenianos - Niketerier - Niki - Nikias - Nikias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nikeforos, byzantinske Kejsere.

1) N. I (802—11), var Skatmester under
Kejserinde Irene, men styrtede hende fra Tronen
og udraabtes selv til Kejser. Han indførte
Sparsommelighed i Rigsstyrelsen, men maatte føre
fl. Krige. Mod Araberne var han uheldig;
Slaverne paa Balkan-Halvøen lykkedes det ham
derimod at trænge tilbage; dog nærmest ad
fredelig Vej, gennem Kolonisationer. Han faldt
811 i et Slag mod Bulgarerne.

2) N. II Fokas (963—69), var først Officer
og førte under Romanos II’s Regering med Held
og Dygtighed Hæren mod Araberne paa Kreta
og i Asien. Efter ved Romanos’ Død at have
tiltvunget sig Kejserkronen trængte han med en
stor Hær sejrrig ind i Asien og erobrede Syrien
og Mesopotamien. Ogsaa med Bulgarerne førte
han heldige Krige. Men de svære Skatter vakte
megen Misfornøjelse i Riget, og med
Gejstligheden stod han stadig paa en spændt Fod. Han
blev til sidst styrtet ved en Militærrevolte, som
lededes af Johannes Tzimiskes, der var
ansporet dertil af selve Kejserens Hustru
Theofano.

3) N. III Botaniates (1078—81), var
ligeledes en Officer, der svang sig op paa
Kejsertronen. Men han maatte kæmpe med fl.
Modkejsere, hvorved den dygtige Feltherre Alexios
Komnenos var ham til megen Hjælp. Men da
han lønnede ham med Utaknemmelighed,
vendte Alexios sig imod ham, stødte ham fra
Tronen og blev selv hans Efterfølger.
H. H. R.

Nikeforos Blemmydes, byzantinsk Forf.,
f. 1197 ell. 1198, d. omtr. 1272. Han var Lærer
for Kejser Theodoros II Laskaris, blev senere
Munk og Leder af et Kloster ved Efesos. Han
forfattede Værker henhørende til alle Haande
Videnskaber. Vi har bl. a. en Lærebog i Logik
og Fysik, et Par kortfattede Geografier, udg. af
Spohn (Leipzig 1818), en Slags »Kongespejl«
rettet til Theodoros Laskaris samt en Mængde
teologiske Arbejder, hvori han bl. a. søger at
virke for en Tilnærmelse til den rom. Kirke.
Hans Digte tillige med to Selvbiografier er
udgivne af Heisenberg (Leipzig 1896). I øvrigt
findes hans Værker i Migne’s Patrologia græca,
142. Bd.
H. H. R.

Nikeforos Bryennios, byzantinsk
Historieskriver, f. 1062, var Underkejser (Cæsar) under
de komnenske Kejsere. Han skrev sin
Svigerfader Alexios I’s Historie, men naaede kun til
1079. Dette Skr., der for en stor Del handler
om Partistridighederne i Konstantinopel, er
endnu bevaret; udg. af Meineke (Bonn 1836).
Det blev fortsat af hans Hustru Anna
Komnena
.
H. H. R.

Nikeforos Gregoras [gr. -↱ra.s], se
Gregoras.

Nikeforos Patriarches [-ke.s], byzantinsk
Historieskriver, Patriark, i Konstantinopel
806—15, er Forf. til et endnu bevaret hist. Værk
(Breviarium), som omhandler Tiden 602—769, samt
en kortfattet Kronologi. De er udg. af de
Boor
(Leipzig 1880).
H. H. R.

Niketas Akominatos, ogsaa kaldet
Choniates efter sin Fødeby Choniai i Frygien, se
Akominatos.

Niketas Eugenianos [-æ^u-], byzantinsk
Digter i 12. Aarh., har efterladt os en
versificeret erotisk Roman. Den er udg. af Hercher
i Scriptores erotici græci (2. Bind, Leipzig
1859).
H. H. R.

Niketerier (gr.), Sejrspriser ell. Sejrsfester.

Niki, By i det vestlige Sudan, ligger V. f.
Niger og var tidligere Hovedstaden i Riget N.,
det vigtigste af de Smaariger, der dannede
Riget Borgu, nu i den fr. Koloni Dahome. N. var
længe et Tvistens Æble mellem
Franskmændene, der trængte frem fra Dahome, og det eng.
Niger-Kompagni. Efter Forliget 1898 tilfaldt N.
Franskmændene.
C. A.

Nikias [gr. -↱ki-], athen. Statsmand i Oldtiden.
Han tilhørte en fornem Slægt og var selv i
Besiddelse af overordentlige Rigdomme. I Tiden efter
Perikles’ Død begyndte han at spille en politisk
Rolle i Athen som Fører for det aristokratiske
Parti. Hans betydeligste Modstander var
Demokraternes Fører Kleon, der langt bedre end
N. forstod at fange Folkets Øre, uagtet ganske
vist N.’s Rigdomme og den Rundhaandethed,
hvormed han ofte gjorde Brug af dem ved de
offentlige Fester, ikke undlod at skaffe ham en
Del Popularitet. Han førte fl. Gange en
Hærafdeling under den peloponnesiske Krig, og til
Trods for en medfødt Ængstelighed og
Ubeslutsomhed lykkedes det ham at Udføre fl. smukke
Bedrifter, saaledes Erobringen af Kythera.
Derimod vægrede han sig ved at indlade sig paa
Angrebet paa Sfakteria, som Kleon vilde have
Athenerne til at erobre, og det gjorde et stort
Skaar i hans Anseelse, da det lykkedes Kleon
og Demosthenes at erobre Øen. Derefter
arbejdede N. ivrig paa Fred med Sparta og fik
ogsaa efter Kleon’s Død afsluttet den Fred, der
bærer hans Navn (421 f. Kr.). Han søgte for
Fremtiden at opretholde Freden og bevare et
godt Forhold til Sparta, men formaaede dog
ikke at holde Stand mod sin krigslystne
Modstander Alkibiades. Paa dennes Tilskyndelse
besluttede Athenerne Krigstoget mod Syrakus,
og N. maatte meget imod sin Vilje overtage
Ledelsen deraf ved Siden af Alkibiades og
Lamachos (415). Men da Alkibiades var bleven
hjemkaldt, førtes Krigen fra Athenernes Side
med stor Sendrægtighed, især efter at
Lamachos var falden. N. vovede ikke noget energisk
Angreb paa Syrakus, men turde heller ikke af
Hensyn til Folket i Athen opgive det hele og
vende hjem. Til sidst blev den atheniske Hær
indesluttet af Syrakusanerne og maatte
overgive sig. N. selv blev henrettet 413.
H. H. R.

Nikias [gr. -↱ki-] fra Athen, gr. Maler
i Slutn. af 4. Aarh. f. Kr. En Ytring af N., der
er bevaret i et oldgræsk Skrift, viser, at han
lagde Vægt paa Emnevalget: det maatte byde
en Rigdom af Motiver og give Lejlighed til
malerisk Afveksling i Figurernes Stilling og
Behandling. Efter en Notits hos Plinius stod N.
højt i Gengivelsen af Lys og Skygge og forstod
at give sine Figurer plastisk Runding, saa de
syntes at træde frem af Billedet. De
overleverede Navne paa N.’s Malerier tyder paa, at han
ofte hentede sit Stof fra Sagnverdenen:
Hyakinthos, Kalypso, Io, Odysseus i
Underverdenen, Andromeda o. a. Af et Par Billeder
haves korte Beskrivelser. Et Maleri, som
Augustus lod anbringe i Kurien paa Comitium,
forestillede Nemea personificeret som Gudinde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0994.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free