- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
950

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikkel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Kobber fra hinanden, hvad der er forbundet
med ikke ringe Vanskeligheder. Ved N.’s
Udvinding maa der derfor i væsentlig Grad
skelnes imellem, om Malmene indeholder Kobber
ell. ej, og det metallurgiske Arbejde indrettes
derefter, hvorfor Oparbejdelsen af den
kobberfri Garnierit kommer til at foregaa paa en
anden Maade end af den kobberholdige
Sudbury-Malm.

Da Garnierit ikke er svovlholdig, maa
Malmen for at Stendannelse overhovedet skal kunne
være mulig, blandes med Gibs, Tungspat e. l.,
der ved Reaktion med Chargen’s Kulstof vil
kunne danne reaktionsdygtige Sulfider.
Blandingen nedsmeltes i en Skaktovn med
Kokstilsætning og under Tilledning af kold Blæst, hvorved
der i Herden vil samle sig nederst en flydende
N.-Raasten, dækket med et Lag smeltet Slakke,
hovedsagelig bestaaende af Ferro-Aluminium-Silikater
o. l. Medens den anvendte Garnierit i
Reglen indeholder omkr. 6—7 % N., vil
Raastenen — i Form af Ni3S2 og Ni2S — indeholde
c. 30—40 % N. med c. 40—50 % Jern og c. 15
% Svovl. Heraf fremstilles en Finsten ell.
Koncentrationssten med c. 65 % N., 15 % Jern og: 20 %
Svovl ved delvis Afristning og paafølgende
Nedsmeltning i Skaktovn; den her dannede Slakke
vil dog nødvendigvis komme til at indeholde en
Del N., c. 2—3 %, saa den maa tages med ved
videre Nedsmeltninger paa Raasten.
Koncentrationsstenen bringes direkte i flydende Tilstand
fra Skaktovnens Herd over i en Konvertor, hvor
den under Sandtilsætning underkastes en
Blæsning, hvorved det resterende Jern iltes og gaar
i Slakken; det synes derimod ikke at være
muligt ved en Konvertorblæsning direkte at
overføre N.-Sulfid til metallisk N., saaledes som
det jo i det analoge Tilfælde ved Kobbersten nu
finder Sted i allerstørste Udstrækning til
Fremstilling af metallisk Kobber. Man maa derfor
dødriste det malede Kobbersulfid, hvad der sker
i Flammeovne under stadig Omrøring; det
dannede N.-Ilte med 77—78 % N. og mindre end
0,01 % Svovl blandes med c. 1 % Mel og
formes til Terninger, der tørres skarpt og derpaa
nedpakket i Trækulspulver i Rør af ildfast Ler,
der er indbygget i en Skaktovn, underkastes en
Glødning, hvorved N.-Iltet reduceres til Metal;
Reduktionen sker vel ved en Temp., der ligger
langt under Smeltepunktet af N., men dette vil
dog sintre sammen og danne en fast
sammenhængende metallisk Masse. Det udvundne Metal
vil indeholde c. 99 % N.; Resten vil være Jern,
Kulstof og Kobber.

Sudburymalmen, der i Reglen vil indeholde c.
2,5—5,5 % N., 1,5—4,5 % Kobber, 35—45 % Jern
og 18—26 % Svovl, indeholder væsentlig mere
Svovl end nødvendigt for at omdanne N. og
Kobber til en Sten og maa derfor først
underkastes en partiel Afristning, hvad der kan
foretages i mekaniske Risteovne, men endnu ofte
udføres i »Bunker« paa 2000—3000 m3 Indhold.
Ristegodsets Nedsmeltning til Raasten under
Tilsætning af passende Tilslak — mest Kvarts
— foregaar i Skaktovne ell. i Langflammeovne;
den dannede Sten bliver bragt flydende over i
en Konvertor og her direkte blæst til en meget
jernfattig Kobber-N.-Koncentrationssten under
samtidig Danneise af. en ret nikkel- og
kobberholdig Slakke, der oparbejdes videre sammen
med Malmen. Af denne Koncentrationssten, der er
rig paa N. som paa Kobber, gælder det nu om at
udskille N. og Kobberet hver for sig i metallisk
Tilstand, en i og for sig særdeles vanskelig
Opgave, hvis Løsning er søgt naaet ad mange
forskellige Veje. En af de ældste og endnu saa vidt
vides ret anvendt er den saakaldte
Orford-Proces, der gaar ud paa at smelte Stenen
sammen med Natriumsulfid, hvorved dette vil
forbinde sig med Svovljern og Svovlkobber til en i
smeltet Tilstand homogen Fase, i hvilken
N.-Sulfidet er uopløseligt, saa at dette vil
samle sig underneden i nogenlunde ren Tilstand.
Processen er dog i Virkeligheden af en ganske
væsentlig mere kompliceret Karakter; Smeltningen
med Natriumsulfid maa gentages fl. Gange for
at faa tilvejebragt en virkelig fuldstændig
Adskillelse af de to Metaller, og Arbejdet med det
ætsende og stærkt henflydende Salt er særdeles
ubehageligt. Overordentlig interessant er den
af den berømte eng. Opfinder Ludvig Mond
udarbejdede Metode, der beror paa, at N. med
Kulilte under visse Forhold kan danne den
luftformige Forbindelse N.-Karbonyl (s. d.), medens
Kobber ikke danner nogen tilsvarende
Forbindelse. Metoden gennemføres i sine Hovedtræk
paa den Maade, at N.-Kobberstenen først
dødristes, og de dannede Ilter derpaa reduceres til
et svampagtigt Metal med Vandgas ved lave
Temp., omtr. ved 350°. I andre Apparater bliver
derpaa, ved at der ved c. 40—50° ledes en
Kuliltestrøm hen over Metalsvampen, dennes
N.-Indhold bortført i Form af N.-Karbonyl, der
allerede koger ved 42°, medens Kobber bliver
tilbage uden at paavirkes. Ved at passere
gennem et Sønderdelingstaarn, fyldt med N.-Hagl,
der holdes ved c. 180—200°, sønderdeles
N.-Karbonylen paa en saadan Maade, at N. sætter
sig i Lag paa Haglene i metallisk og i godt
sammenhængende Tilstand, ikke som N.-Svamp, hvis
Dannelse meget let finder Sted, og som næsten
er værdiløs. Mond-Processen er sikkert meget
vanskelig at gennemføre med et tilfredsstillende
Resultat, ikke mindst fordi den dannede
N.-Karbonyl er en frygtelig Gift: den bringes til
Udførelse paa et meget stort Værk Clydach i
England og leverer et 99 % ’s næsten kobberfrit
N. Ogsaa elektrolytiske Metoder har været
anvendt, men synes at have ringere Betydning.
En egl. Raffinering af N. finder ikke Sted; vigtigt
er dog p. Gr. a. N.-Foriltets skadelige
Virkning paa Metallets Styrke- og
Bearbejdningsegenskaber Fleitmann’s Opfindelse (1878), at en
Smeltning med kun 0,05—0,5 % Magnium
bevirker en fuldstændig Reduktion af
tilstedeværende Ilter.

N. er et Grundstof med en Atomvægt af
58,68. Atomnumret er 28; der er mindst to
Isotoper med Atomvægte henh. 58 og 60.
Smeltepunktet er 1452°; Vægtfylden (efter den
mekaniske Bearbejdnings Art) varierende fra
8,5—8,9; Haardheden (efter Mohs’ Skala) 3,8;
Brudstyrken 42 kg pr mm2. Det er meget
smidigt, er svejseligt og smedeligt, kan valses saavel
koldt som varmt til meget tynde Blade og
trækkes til meget fine Traade. Det er indtil 320°

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0996.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free