- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
952

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikkelioxyd - Nikkelkarbonat - Nikkelkarbonyl - Nikkelkis - Nikkelklorid - Nikkellegeringer - Nikkelnitrat - Nikkelohydroxyd - Nikkelooxyd - Nikkeloverilte - Nikkeloxyder - Nikkeloxydul - Nikkelperhydroxyd - Nikkelperoxyd - Nikkelsalte - Nikkelsilikat - Nikkelsmaragd - Nikkelstaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nikkelioxyd, se Nikkeloxyder.

Nikkelkarbonat, kulsurt Nikkelilte,
NiCO3, er meget vanskeligt at fremstille rent.
Fældes et Nikkelsalt med en Opløsning af
Natriumkarbonat, faas Bundfald af basisk N.,
basisk kulsurt Nikkelilte af
vekslende Sammensætning. Dette grønne Bundfald
er uopløseligt i Overskud af Natriumkarbonat,
men opløses i Ammoniumkarbonat med
blaagrøn Farve.
M. M-r.

Nikkelkarbonyl, Nikkelkulilte,
Kuliltenikkel, Ni(CO)4, dannes, naar Kulilte
(bedst under Tryk) ledes over fint fordelt
Nikkel, der holdes svagt opvarmet. N. faas da som
en farveløs, stærkt lysbrydende Vædske, der
koger ved 46° og ved ÷ 25° krystalliserer til
hvide Naale. N. er ved pludselige Opvarmninger
eksplosiv. I Luften brænder den med
lysende Flamme under Udskillelse af Nikkel og
Nikkeloxyd. I Berøring med koncentreret
Svovlsyre eksploderer den efter kort Tid. Gennem
N. udvindes efter Mond’s Metode Nikkel af
kobberholdige Nikkelmalme.
M. M-r.

Nikkelkis, d. s. s. Millerit.

Nikkelklorid, Klornikkel, NiCl2,6H2O,
faas ved at opløse Nikkel i Kongevand, eller
Nikkelkarbonat i Saltsyre og Inddampning til
Krystallisation som græsgrønne Krystaller, der
ved Ophedning afgiver Krystalvandet og bliver
til en brunliggul Masse af vandfrit N. Vandfrit
N. kan faas som gule glinsende Krystaller ved
at brænde Nikkel i en Klorstrøm.

Nikkelammoniumklorid,
Ammoniumnikkelklorid, NH4Cl,NiCl2,6H2O,
fremstilles ved at sammenblande Opløsninger af
Nikkelklorid og Ammoniumklorid og inddampe til
Krystallisation. Det faas som grønne
Krystaller, der er letopløselige i Vand. Anvendes i
Opløsning til galvanisk Fornikling.
M. M-r.

Nikkellegeringer, sammensmeltede
Blandinger af metallisk Nikkel med andre Metaller.
Nikkelets mange værdifulde tekniske Egenskaber
kommer for en stor Del først rigtig til deres
Ret i legeret Tilstand, og den største Del af
det fremstillede Nikkel finder da ogsaa
Anvendelse til N. Vigtigst er Legeringerne med
Kobber (se Kobbernikkel), med Kobber og
Zink (se Nysølv) og med Jern (se
Nikkelstaal). I de senere Aar er man begyndt at
fremstille N. med Wolfram og Krom, eventuelt
under samtidig Tilstedeværelse af andre
Metaller, hvorved det synes, at man vil opnaa
Legeringer med særdeles værdifulde tekniske
Egenskaber. Legeringer af Nikkel med 2—10 %
Wolfram, og indtil 43 % Kobber er saaledes
meget modstandsdygtige over for varm
Svovlsyre; de har endvidere en stor Styrke og er
lette at bearbejde, f. Eks. ved Valsning.
Legeringer af Nikkel med f. Eks. 25 % Krom er
næsten upaavirkelige af Salpetersyre. Nikrom
er Navnet paa en N. med c. 14 % Krom og c.
25 % Jern; den er i Traadform et ypperligt
Materiale til elektrisk Modstandsopvarmning, da
den taaler Ophedning indtil 800—1000°: ogsaa
til Termoelementer kan den finde Anvendelse.
Carl J.

Nikkelnitrat, salpetersurt Nikkelilte,
Ni(NO3)2,6H2O, faas ved Opløsning af Nikkel i
Salpetersyre og Inddampning af Opløsningen til
Krystallisation som smaragdgrønne Krystaller,
der er opløselige i 2 Dele koldt Vand; ophedes
det i pulveriseret Tilstand under Omrøring til
under Glødhede, giver det Nikkelperoxyd, Ni2O3.
(O. C.). M. M-r.

Nikkelohydroxyd, se
Nikkelhydroxyder.

Nikkelooxyd, se Nikkeloxyder.

Nikkeloverilte, se Nikkeloxyder.

Nikkeloxyder, Nikkelilter. Det
bestandigste er Nikkeloxyd, Nikkelilte,
NiO. Det kaldtes tidligere Nikkeloxydul,
Nikkeloxyd, Nikkelforilte. Det faas
som et grønliggraat Pulver ved at gløde
Nikkelhydroxyd-Karbonat ell. -Nitrat. Det giver med
Syrer de tilsvarende Salte. Nikkelperoxyd,
Nikkeloverilte, Ni2O3, tidligere
kaldt Nikkeloxyd, Nikkelioxyd,
Nikkeltveilte. Dette kan faas ved forsigtig
Ophedning af Nikkelnitrat som et sort Pulver, der ved
stærkere Ophedning spaltes til Nikkeloxyd og Ilt.
Med Saltsyre giver det Nikkelklorid, NiCl2, og frit
Klor, Ni2O3+6HCl=2NiCl2+3H2O+Cl2.
M. M-r.

Nikkeloxydul, se Nikkeloxyder.

Nikkelperhydroxyd, se Nikkelhydroxyder.

Nikkelperoxyd, se Nikkeloxyder.

Nikkelsalte. Nikkel optræder i alle sine Salte
med Valensen 2. (er divalent), medens det ogsaa
i to enkelte Forbindelser (ikke Salte),
Nikkelperoxyd og Nikkelperhydroxyd, kan optræde
med Valensen 3. N. er i vandholdig Tilstand
grønne, i vandfri Tilstand gule eller brune.
Opløsninger af N. reagerer p. Gr. a. Hydrolyse
surt. Ved at sætte Natriumsulfid til Opløsninger
af N., faas et sort Bundfald af Nikkelsulfid;
dette er mærkeligt nok uopløseligt i ganske
fortyndede Syrer, medens det ikke fældes af N.
med Svovlbrinte. De opløselige N. faas lettest
ved at opløse Nikkelkarbonat ell. -hydroxyd i
vedk. Syre.
M. M-r.

Nikkelsilikat, kiselsurt Nikkel, findes
i Naturen som Mineralet Garnierit,
Numeït, der foruden N. indeholder
Magniumsilikat og Vand, men er af ret vekslende
Sammensætning med fra 20—40 % Nikkel. Det
danner amorfe, grønne Masser af Konsistens som
Pibeler, ell. fra lystgrønne til mørkt æblegrønne
Stalaktiter. Findes i Ny-Kaledonien. Er en
vigtig Nikkelmalm, der i Modsætning til andre
Nikkelmalme ikke indeholder Kobolt. Bruges
ogsaa til Smykkesten.
M. M-r.

Nikkelsmaragd (Zaratit,
Smaragdnikkel), et smaragdgrønt Mineral, som
bestaar af basisk Nikkelkarbonat (3NiO . CO2 .
6H2O). Den optræder som Forvitringsprodukt af
nikkelholdige Mineraler og findes bl. a. ved
Kap Hortegal i Spanien, Kraubat i Steiermark.
(N. V. U.). O. B. B.

Nikkelstaal er Legeringer med Jern og
Nikkel som Hovedbestanddele; i Reglen vil der
dog altid være andre Stoffer til Stede, f. Eks.
Kulstof. Nikkel har i høj Grad en forædlende
Virkning paa Staal, navnlig i Retning af at
forøge Styrken, særlig mod varierende
Paavirkninger, ogsaa Elasticitetsgrænsen og Sejgheden
stiger betydeligt. Man skelner mellem N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0998.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free