- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
953

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikkelstaal - Nikkelsulfat, Nikkelvitriol - Nikkelsulfid, Svovlnikkel - Nikkeltveilte, se Nikkeloxyder - Nikkeltveiltehydrat, se Nikkelhydroxyder - Nikkelvitriol, se Nikkelsulfat - nikkende - Nikketøj - Nikobarer - Nikodemus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med et Nikkelindhold af mellem 1—7 %, og
med et Nikkelindhold mellem 25—46 %, idet N.
med et Indhold af mellem 7—25 % Nikkel ikke
fremstilles, da de er skøre og vanskeligt lader
sig forarbejde.

A. N. med 1—7 % Nikkel. Saadanne
Legeringer med ringere Kulstofindhold (0,05—0,15 %)
anvendes særlig til Tandhjul, Aksler o. l., som
skal have større Styrke end sædvanligt; langt
større Betydning har dog N. med større
Kulstofindhold (0,20—0,45 %), der finder stor og
stigende Anvendelse som Konstruktionsmateriale
til Brobygning, til Panserplader, til stærkt
anstrengte Maskindele i Automobiler, Lokomotiver,
Skydevaaben etc. Nikkelstaal, særlig med 5—7
% Nikkel, modstaar godt Paavirkning af varm
Natronlud.

B. N. med et Indhold af over 25 % Nikkel.
Disse har i mange Henseender særdeles
ejendommelige Egenskaber; de er saaledes næsten
umagnetiske, meget modstandsdygtige mod
atmosfæriske Angreb, selv ved høj Temp., og har
stor Styrke. De anvendes til Dampturbineskiver
og -Skovle, til Fremstilling af rustfri
Kedelrør, til elektriske Modstande, til Ventiler i
Flyvemaskinmotorer etc. Et ejendommeligt, af
Guillaume opfundet N. er Invar, hvis
Nikkelindhold er 36 % med 0,5 % Kulstof, der
udmærker sig ved at have en Udvidelseskoefficient,
som kun er henimod 1/50 af alm. Staals; det
anvendes derfor med Fordel til Basis-Maalestokke
ved Gradmaaling, til Urpenduler etc.
Platinit, der er opfundet af samme, indeholder
40—46 % Nikkel og 0,15 % Kulstof, har omtr.
samme Udvidelseskoefficient som Platin og som
Glas; det kan derfor erstatte det sidste til
Indsmeltning i Glødelampers Glasbeholdere. Ogsaa
i Kombination med Krom finder Nikkel
Anvendelse i Staalfabrikationen, f. Eks. med
1,5—3 % Nikkel og 0,5—1,4 % Krom til
Panserplader, Kanonrør, Staalhjelme etc.
Carl J.

Nikkelsulfat, Nikkelvitriol, NiSO4,7H2O,
fremstilles ved at opløse Nikkelkarbonat i
fortyndet Svovlsyre. Det faas som grønne Prismer,
der er let opløselige i Vand, anvendes til
galvanisk Fornikling og til Fremstilling af
Katalysator til Oliehærdning.
Nikkelammoniumsulfat, (NH4)2Ni(SO4)2,6H2O, faas ved at
sætte en sur Opløsning af N. til en Opløsning
af Ammoniumsulfat. Anvendes til galvanisk
Fornikling.
M. M-r.

Nikkelsulfid, Svovlnikkel, NiS, findes
i Naturen som Mineralet Millerit. Det kan
fremstilles ved at ophede en Blanding af
Nikkelpulver og Svovl; de forener sig under stærkt
Ildfænomen til en rødliggul, sprød Masse. Ved
Fældning af en Opløsning af et Nikkelsalt med
Natrium- ell. Ammoniumsulfid faas N. som et
brunsort Bundfald, der efter Tørring ved
Udrivning bliver grønligt. N. er uopløseligt i
ganske fortyndet Saltsyre; men til Trods herfor
dannes det ikke ved at lede Svovlbrinte til en
Opløsning af et Nikkelsalt.
M. M-r.

Nikkeltveilte, se Nikkeloxyder.

Nikkeltveiltehydrat, se
Nikkelhydroxyder.

Nikkelvitriol, se Nikkelsulfat.

nikkende (bot.) kaldes en Blomst, hvis Stilk
er bøjet tæt under Blostret, saa at Blomsten
hænger lodret nedad, f. Eks. Valmuens før
Udspringningen.
A. M.

Nikketøj kaldes de Gafler, hvori
Halmrysterne i Tærskemaskiner hviler med den ene Ende.
A. C-n.

Nikobarer (Skrt Nakkavaram, malajisk
Pulo Sembilang), britisk Øgruppe i den
bengalske Havbugt mellem Andamanerne og
Sumatra, bestaar af 19 Øer med et samlet Areal
af 1772 km2 med (1911) 8818 Indb. Øerne
danner 3 mindre Grupper. Nordligst ligger Kar
Nikobar
(147 km2), hvorefter følger den lille
Ø Batti Malve. Den midterste Gruppe
dannes af Kamorta (208 km2), Nancowry,
Katchal, Teresa, Tillanchong o. fl.,
i alt 9 Øer. Adskilt fra disse ved
Sombrero-Strædet følger den sydlige Gruppe, bestaaende
af Lille Nikobar (168 km2), Store
Nikobar
(874 km2) og 6 mindre Øer. Kysterne
er omgivne med Koralrev. Jordbunden dannes
af foldede Lag af Kalksten, Sandsten og
Lerskifer, hørende til Trias-, Kridt- og
Tertiærformationen, af hvilke den sidste er
petroleumsførende. Vulkaner findes ikke. Den nordlige og
midterste Gruppe bestaar af lave, lidet
frugtbare, med Kokospalmer bevoksede Øer, medens
den sydlige Gruppes høje (indtil 720 m) Øer
er dækkede af tæt, tropisk Skov. Klimaet er
tropisk og meget ensformigt. Paa Nancowry har
Decbr en Middeltemperatur af 25,9°, Apr. 28,1°.
Regntiden udstrækker sig over næsten hele
Aaret. Særlig i Skovene er Klimaet meget
usundt. Indbyggerne er smaa, kraftig byggede,
rødbrune af Hudfarve med mongoloide
Ansigtstræk. Ligesom hos mange bagindiske Stammer
bærer Mændene Haaret langt, medens
Kvinderne klipper det kort. Sproget hører til
Mon-Khmer-Gruppen af den austroasiatiske
Sprogæt. De vigtigste Næringsveje er Dyrkning af
Kokos, Indsamling af Salangan-Reder og Fangst
af Skildpadder og Trepang. N. toges allerede
1756 i Besiddelse af Danmark og fik Navnet
Frederiks-Øerne, men Kolonien opgaves
hurtig p. Gr. a. Klimaets Usundhed. 1846 toges
Øerne atter i Besiddelse, men opgaves 1856,
hvorefter de 1869 besattes af Englænderne.
(Litt.: Møller, »Bidrag eller Udkast til
Frederiks-Øernes eller de nicobariske Øers
Indbyggeres, Produkters o. s. v. Beskrivelse«
[Kbhvn 1799]; Prahl, »De nicobariske Øers
nuværende Tilstand« [Kbhvn 1804]; Rosen,
»Erindringer fra mit Ophold paa de nicobariske
Øer« [Kbhvn 1836]; »Uddrag af de paa
Nicobar-Øerne i Foraaret 1846 anstillede
Undersøgelser« [Kbhvn 1846]; Steen Bille, »Beretning
om Corvetten Galatheas Rejse omkring Jorden«
[1. Bd, Kbhvn 1849]).
M. V.

Nikodemus, en skriftlærd Farisæer og Medlem
af Synedriet, kun kendt fra
Johannesevangeliet; det fortælles her (3, 1 ff.), at han
kom til Jesus om Natten for hos ham at
finde Sandheden, endvidere (7, 50 ff.), at han
i Synedriet tog Parti for Jesus, og endelig (19,
39), at han sammen med Josef af Arimathæa
besørgede hans Gravlæggelse.
H. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0999.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free