- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
955

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikolaj I - Nikolaj II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nikolaj og Michael, og 3 Døtre, Maria
(1819—76), som 1839 ægtede Hertug Maximilian af
Leuchtenberg, Olga (1822—96), gift med Kong
Karl af Württemberg, og Alexandra (1825—45),
gift med Landgrev Frederik af Hessen, som
dengang regnedes for fremtidig Tronfølger i
Danmark. (Litt.: Schnitzler, Histoire
intime de la Russie
[2 Bd, Paris 1847]; Lacroix
Histoire de la vie et du règne de Nicolas I
[8 Bd, Paris 1864—73]; Th. Schiemann,
»Gesch. Ruslands unter Kaiser N. I«, I—III
[Berlin 1908—13]; S. S. Tatistjev, »N.’s
Udenrigspolitik«, II Bd [1887—88. russ.]).
E. E.

Nikolaj II [nika↱£aj], Kejser af Rusland,
1894—1917, f. 18. Maj 1868, d. 16. (?) Juli 1918,
ældste Søn af Alexander III og Kejserinde
Dagmar. Han havde ikke rige Aandsevner og en
svag Karakter, var sen til at tage Beslutning og
saare vankelmodig samt let tilgængelig for
ydre Paavirkning og derfor saare lidet skikket
til at styre et stort Rige. Som Tronfølger rejste han
tillige med sin Fætter Prins Georg af Grækenland
over Ægypten til Indien og langs Østasien til
Japan, samt derfra gennem Sibirien tilbage
til Europa. (Rejsen skildredes senere af
Fyrst Uchtomski). Under Opholdet i Japan blev
han 23. Apr. 1891 nær ved Kioto overfaldet af
en Japaner, der var fanatisk Fremmedhader,
og saaret i Hovedet med et Sværdhug, men af
Fætteren udfriet fra videre Farer. Ved
Faderens Død blev han 1. Novbr 1894 Kejser og
kronedes i Moskva 26. Maj 1896. Ved
Folkefesten paa Chobinski-Sletten 4 Dage senere
indtraf uhyggelige og ildevarslende Optrin, ligesom
ved Folkefesten i Paris efter Ludvig XVI’s og
Marie Antoinette’s Bryllup nøjagtig 126 Aar
tidligere 30. Maj 1770; ved Folkemassens ivrige
Sammenstimling opkom en frygtelig Trængsel, og
flere Tusinde Mennesker trampedes ynkeligt til
døde. N. var vistnok nærmest en idealistisk
Drømmer, der oprigtig vilde fremme sit Folks
Lykke og Udvikling, men han havde ikke Kraft
nok til at holde fast ved sine Beslutninger, og
hans Sind var saa opfyldt af Stillingen som
Selvhersker, at han ikke følte sig bunden ved
givne Løfter og trufne Aftaler, naar de kom i
Strid med senere Ønsker. Hans Styrelse blev
derfor uklar og vaklende baade udad- og
indadtil; men ligesom ved »andre Enevoldsherskere
vil det være umuligt at afgøre, hvor megen
Skyld der bør tilskrives ham selv, og hvor
meget der skyldes slette Raadgivere.

Tidlig viste han sin Iver for at vedligeholde
Freden, særlig paa Balkanhalvøen. Under
Kretas Opstand 1896 ff. vilde han hverken lade
Grækenland paaføre Tyrkiet Krig eller tillade
Sultanen at forfølge sin Sejr, men medvirkede
til, at den gr. Prins Georg Oktbr 1898 som
Sultanens Overkommissær fik Styrelsen paa Kreta.
Kort forinden havde han (24. Aug.) rettet
Opfordring til Europas Magter om at styrke
Freden ved at samles til en international
Fredskongres, som næste Aar kom i Stand i Haag;
han vandt derfor Æresnavnet »Fredskejseren«;
men hans Handlinger svarede ikke til Ordene.
Allerede 1895 havde han tvunget Japan til at
give Halvøen Liaotung med Port Arthur tilbage
til Kina, og 1898 havde han afnødt Kina dette
Landskab under Form »af en langvarig
Forpagtning (99 Aar); senere søgte han ogsaa at
tilvende sig Herredømmet over Mantshuriet.
Russiske Tropper havde 1900 besat dette Land for
at medvirke til Undertrykkelsen af
Bokseropstanden i Kina; men skønt han havde tiltraadt
Fællesaftalen mellem Magterne om ikke at søge
nogen Landvinding, vilde han dog ikke kalde
sine Tropper tilbage, da han i sit Overmod
ringeagtede Japans Trusler, som ikke alvorlig
mente. Dette fremkaldte 1904 den russ.-jap.
Krig (s. d.), der paaførte Rusland store
Nederlag til Lands og til Vands og i høj Grad
svækkede dets Anseelse. Ved Fredsslutningen 1905
maatte det afstaa den omstridte Halvø til
Japan og desuden give dette fuld Raadighed over
Korea, hvor Russerne ligeledes havde søgt at
vinde Indgang. Ikke desmindre var de
fremmede Magter enige om at indrømme N. Æren
for at sammenkalde den anden Fredskongres
1907. Det nøje Forbund med Frankrig, som
hans Fader havde grundlagt, holdt han stadig
fast ved, og han modtog efter hinanden de 4
fr. Præsidenter Faure 1897, Loubet 1902,
Fallières 1908 og Poincaré 1914, ligesom han selv
1909 med sin Flaade »aflagde Besøg i
Cherbourg. Bl. a. europ. Herskere, hvis Besøg han
modtog, var ogsaa Kong Edvard VII i Reval
1908 og den tyske Kejser Vilhelm II i den finske
Skærgaard 1909, hvor der bl. a. forhandledes
om Danmarks Forhold under en eventuel Krig,
ligesom han 1913 havde et Møde med Georg V
i Berlin.

Ogsaa i sin indre Styrelse var N. vilkaarlig,
og de Forventninger, som man før hans
Tiltrædelse havde næret om en mere frisindet
Fremfærd, blev snart sørgeligt skuffede. Skønt han
allerede i Novbr 1894 havde givet højtideligt
Tilsagn om at agte Finlands Selvstændighed,
som hans Farfader havde fredet og hans Fader
saa temmelig havde ladet ukrænket, varede
det ikke længe, inden han gjorde grove Brud
paa Landets lovlige Orden. Allerede 1899 blev
den russ. Indenrigsminister Plehve tillige
Statssekretær for Finland — en Post, som siden
1811 havde været forbeholdt finske Mænd —
og 1903 fik Statholderen Bobrikov formelig
Diktatur samt udøvede dette med hensynsløs
Haardhed. Men efter Bobrikov’s og Plehve’s
Mord i Sommeren 1904 og den alm.
Arbejdsstandsning i Finland i Oktbr 1905 maatte
han give sit Samtykke til en ny Forfatning,
hvorefter de gamle 4 Stænder afløstes af en
Landdag, valgt med alm. Valgret for begge Køn.

Nikolaj II.
Nikolaj II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1001.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free