- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
957

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikolaj I - Nikolajev - Nikolajevsk - Nikolajevskaja Sloboda - Nikolaj Kirke - Nikolaj Nikolajevitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konstantinopel og 1901 et andet ved det russ.
Kejserhof, blev ogsaa ved russ. Hjælp reddet
ud af sin Pengeforlegenhed og fik gentagne
Sendinger af Vaaben fra Rusland. Endvidere
gennemførte han Montenegros Omdannelse til
en konstitutionel Stat, idet der Jan. 1902
foretoges en Adskillelse mellem Fyrstens og
Statens Indtægter, samt indførtes en regelret
Statshusholdning med ordnet Regnskabskontrol, og
derefter en Omdannelse af Retsplejen, indtil
endelig 19. Decbr 1905 en fri Forfatning
kundgjordes (kort efter Ruslands). Hans Myndighed
forblev dog væsentlig usvækket. N., som 1900
havde taget Titel af »kongelig Højhed«, kaldte
sig 28. Aug. 1910 Konge, ligesom Bulgariens
Fyrste havde gjort. Bosniens Tilknytning til
Østerrig-Ungarn Oktbr 1908 bragte ham i et
spændt Forhold til dette Rige; men det endte
med, at der indrømmedes ham en friere
Raadighed over Antivaris Havn, 1911 sluttede han
Forbund med de 3 andre Balkanstater imod
Tyrkiet, og det var ham, som først erklærede
aaben Krig Oktbr n. A. Hans Tropper havde
god Fremgang, og ved Fredsslutningen 1913
opnaaede han en ny væsentlig Landudvidelse, saa
at Folketallet steg til en halv Million, d. v. s.
4 Gange saa mange, som det var, da han
overtog Landets Styrelse. Endelig kastede han sig
1914 som Serbiens Forbundsfælle ind i
Verdenskrigen, men dette medførte, at Montenegro
haardt hærgedes af østerr. Tropper, og at han
selv Jan. 1916 forjoges derfra. Han tog
derefter Ophold i Frankrig og levede her indtil
sin Død. Ved den alm. Fredsslutning fik N.
dog ikke sit Land tilbage; dette knyttedes
nemlig til det ny storserbiske Rige under hans
Svigersøn Kong Petar, medens han selv beskyldtes
for at have modtaget Pengesummer af Østerrig
under Krigen; N. vandt ogsaa Navn som
Digter; fremhæves maa Skuespillet »Balkanska
Carica«, Balkans Herskerinde (1884, 2. Udg.
1894) og Heltedigtet »Hajdana« (1889) om
Kampen mod Tyrkerne 1876—78. I sit Ægteskab
(1860) med Milene Vucotic (f. 1847) havde han
3 Sønner og 7 Døtre. Af Sønnerne var Danilo
(f. 1871) udset til Tronfølger; han ægtede 1899
Jutta af Mecklenburg-Strelitz (senere kaldet
Militza, f. 1880) og fulgte 1916 med Forældrene
til Frankrig; efter Faderens Død 1921 overdrog
han sine Rettigheder til Montenegro til
Broderen Mirko’s Søn Michael (f. 1908); den anden
Søn, Mirko (f. 1879) anførte den
montenegrinske Hær mod Østerrigerne 1914 med Kraft og
Dygtighed, men faldt Jan. 1916 saaret i
Krigsfangenskab og døde i Wien 2. Marts 1918. Af
Døtrene blev Zorka (1864—90) 1883 gift med
Petar Karageorgevic, den senere Konge i
Serbien, og er saaledes Moder til den nuværende
Kong Alexander; Helene (f. 1873) ægtede 1896
den ital. Kronprins Viktor Emmanuel og er
saaledes siden 1900 Dronning af Italien; to
andre, Militza (f. 1866) og Anastasia (f. 1868) er
begge gifte med Sønner af Nikolaj
Nikolajevitsch, altsaa Sønnesønner af Kejser Nikolaj I.
E. E.

Nikolajev [nika↱£ajæf], 1) Guv. i Ukraine,
østlige Del af det tidligere Guvernement
Cherson, 37417 km2 med (1920) 1363642 Indbyggere.
2) Hovedstad i ovenn. Guv., Ruslands vigtigste
Flaadestation, ligger 40 km fra Bugs
Udmunding i Dnjepr Liman ved Sammenløbet af Bug
og Ingul. (1920) 108777 Indb. Foruden 4
Bykvarterer, hvor Handelen og de militære
Institutioner har deres Sæde, har N. 6 Forstæder, der
ganske har Præg af Landsbyer. Den egl. By har
brede, lige Gader med Træbeplantning, men
uden Brolægning. Foruden Russere findes i N.
mange Jøder og Karæer, Tyskere samt Tatarer.
N. har talrige Skoler, bl. a. to tekn. Skoler, to
Gymnasier, Navigationsskole, Artilleriskole m. m.
Industrien indskrænker sig til Møller og
Ølbryggerier. Efter at N. 1863 havde faaet en
Handelsnavn S. f. Byen, kom Handelen til at
spille en betydelig Rolle, og N. er nu en vigtig
Udførselshavn. Udførselen omfatter næsten
udelukkende Korn. N. har endnu 3 Havne, en Havn
for Kystfart og Fiskeri (aabnet 1893), en Havn
for Sejladsen paa Bug samt Krigshavnen, der
ligger N. f. Byen, og til hvilken er knyttet store
Marinearsenaler og Skibsværfter, som særlig
ligger ved Inguls Bredder. N. er Sæde for den
Øverstbefalende over Sortehavs-Flaaden, der
tillige er Militærguvernør, for en Sømilitærret
og for det sorte og asovske Havs Fyrvæsen. N.’s
nuværende Befæstning bestaar af et Batteri, der
ligger 7 km S. f. Byen paa en kunstig Ø midt
i Bug, der her er 2 1/2 km bred, samt af nogle
Batterier og Skanser langs Flodbredden. N. er
anlagt 1789 af Potemkin, og 1790 fik den sit
Marinearsenal og Sortehavs-Flaadens
Admiralitet. Efter Paris-Fredens Bestemmelse 1856
ophørte den med at være Flaadestation, men blev
det atter 1870. 17. Marts 1918 besattes N. af
Tyskerne. I Nærheden findes Ruiner af
Oldtidens Olbia.
(H. P. S.). N. H. J.

Nikolajevsk [nika↱£ajæfsk], 1) By i det
østlige Rusland, Guv. Samara, ligger ved Irgis, 160
km SSV. f. Samara, og har c. 13000 Indb. N. har
Tobaksavl og Handel med Korn og Kvæg. I den
sydvestlige Del af Kredsen N. findes en tysk
Koloni. Byen anlagdes 1762 af Raskolniker, der
vendte hjem fra Polen, da de fik Religionsfrihed
under Katharina II. — 2) By i Østsibirien,
ligger paa venstre Bred af Amur, 32 km fra dens
Udmunding i det stille Ocean. N. har (1914)
12500 faste Indb., der væsentligst bestaar af
Soldater og Embedsmænd, idet Forretningsfolk
søger bort i den ubehagelige kolde Vinter,
under hvilken Floden 5 Maaneder er tillagt. N.
har et Fort og 2 Batterier. Den er anlagt 1851
og var i Beg. Kyststrækningens vigtigste By;
den blev Frihavn og fik Skibsværfter samt blev
Kystprovinsens Hovedstad, men kan nu ikke
konkurrere med Chabarowsk. Marts 1920
dræbte Bolshevikskarer alle jap. Indb. i N., i alt
350.
(H. P. S.). N. H. J.

Nikolajevskaja Sloboda [nika↱£ajæfskaja-s£aba↱da],
Landsby i det sydøstlige Rusland,
Guv. Astrachan, ligger i Nærheden af Volga og
har c. 30000 Indb. N. er anlagt i Slutn. af 18.
Aarh. af Lillerussere, der udnyttede
Elton-Søens Saltrigdom. Byen har en betydelig
Handel med Salt og Korn.
N. H. J.

Nikolaj Kirke, se Sankt Nikolaj Kirke.

Nikolaj Nikolajevitsch [nika↱£aj-nika↱£ajevit∫],
russ. Storfyrste, f. 18. Novbr 1856, d.
Marts 1921, Sønnesøn af Kejser Nikolaj I,
udmærkede sig 1877 i Krigen mod Tyrkerne ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free