Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 958 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikolaj Nikolajevitsch - Nikolajsen, Hans - Nikolaos fra Damaskos - Nikolaus (Helgen)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Shipka og Plevna, og var efter Krigen i 6 Aar
Chef for et Rytterregiment, ved hvilket den
sidste Tsar Nikolaj II var til Uddannelse. Han blev
1890 Chef for Garderytterdivisionen og 1895
Generalinspektør for Rytteriet. Juli 1905 afløste
han Storfyrst Vladimir som Chef for Petrograds
Militærdistrikt og blev tillige Formand for
Rigsforsvarsraadet (indtil 1908). N., der
havde reaktionære og panslavistiske
Anskuelser, havde stor Indflydelse hos
Tsaren. Han var designeret til Generalissimus
i Tilfælde af Krig og overtog
da ogsaa ved Verdenskrigens Udbrud
Overkommandoen med General Januschkevitsch
som Stabschef. De russiske Hære havde i Beg.
i det hele Fremgang, saavel i Østpreussen
som i Galizien og Bukovina, men blev allerede
i Slutn. af 1914 drevne tilbage fra Østpreussen
af Hindenburg. 1915 førte N. stærke Angreb
frem i Karpatherne, men uden større Resultat,
og Centralmagternes Offensiver kostede
efterhaanden Russerne Kurland, Samogitien, Dele
af Lithauen samt Polen og omtr. alle de
tidligere vundne Dele af Galizien og Bukovina.
Som Følge af alle disse Nederlag maatte N.
Septbr 1915 fratræde Overkommandoen, som
blev overtaget af Tsaren med Alexejev som
Stabschef. N. blev Vicekonge i Kaukasus og
ledede derefter, atter med Januschkevitsch som
Stabschef, Operationerne i Asien. Da Tsaren
abdicerede i Marts 1917, var N. en kort Tid igen
Generalissimus, men Revolutionen afskedigede
ham fra alle hans Embeder. Han levede
derefter som Privatmand paa Krim. N. havde en
fast Villie, var streng og nøgtern i sin Dom og
havde utvivlsomt mange af en Feltherres
Egenskaber; han ledede saaledes hele Tilbagetoget
udmærket; men han ofrede sit Mandskab til
ingen Nytte ved alt for hensynsløs Indsættelse
af Divisionerne.
E. C.

Nikolaj Nikolajevitsch

Nikolajsen, Hans, dansk Israelsmissionær
i Jerusalem, f. 1. Juni 1803 i Løgumkloster, d. 6.
Oktbr 1856 i Jerusalem. Hans fromme Moder
stod i Forbindelse med Brødremenigheden i
Christiansfeld, og ved en Missionsfest i denne
By følte han sig kaldet til at blive Missionær.
Han tilbragte 2 Aar paa Jänicke’s Missionsskole
i Berlin og blev derpaa antaget af det eng.
»Selskab til Udbredelse af Kristendommen blandt
Jøderne« og uddannet i London til denne
Gerning. 1826 kom han til Jerusalem, men kunde
ikke faa fast Ophold i Byen før 7 Aar efter.
I Mellemtiden virkede han blandt Jøderne i
Nordafrika og Syrien; men fra 1838 til 1856
havde han sit Hjem i Jerusalem. Gerningen her
var meget vanskelig, da Jøderne baade aandeligt
og økonomisk var afhængige af deres Rabbinere,
som nidkært vaagede over den jødiske
Rettroenhed. N. satte sig som Maal at faa opført en
evang. Kirke, hvor der skulde holdes
Gudstjeneste paa Hebraisk. Efter mange
Vanskeligheder lykkedes det ham at opnaa Borgerret i
Jerusalem, saa at han kunde købe en
Byggeplads, og til sidst at faa den smukke
Kristus-Kirke indviet (1849). Inden Kirken blev færdig,
havde han holdt Gudstjeneste paa Hebraisk i et
midlertidigt Kapel, og desuden maatte han hele
Dagen modtage besøgende og tale med dem.
Adskillige Jøder, endog fl. Rabbinere, blev
grebne af Ordet og vundne for Troen paa Jesus som
Messias, uagtet det jødiske Samfund anvendte
alle Midler for at ramme dem. Som Støttepunkter
for Missionens Arbejde blev der opført et
Hospital for Jøder, en Pigeskole, en
Industriskole og et Arbejdshjem, hvor omvendte Jøder
kunde finde Tilflugt og Arbejde. Efterhaanden
fik N. fl. Medarbejdere. En god Ven fik han i
den første evang. Biskop i Jerusalem, den lærde
Jødekristne Alexander, som blev ordineret 1841,
og efter hans Død (1845) i hans Eftermand
Samuel Gobat (s. d.). Ved sin jyske Sejghed og
Nøjsomhed, sin store Kærlighed til Israels Folk
og sin Fortrolighed med hebraisk Sprog og
jødisk Litteratur var N. vel skikket til den
vanskelige Gerning at være Banebryder for den
evang. Mission i Jerusalem. (Litt.: A. Bülow
i »Nordisk Missionstidsskrift« [Kbhvn 1892], S.
97—135).
L. B-n.

Nikolaos fra Damaskos, gr. Filosof,
var knyttet til Kejser Augustus og Jødernes
Konge Herodes; han tilhørte de senere
Peripatetikere og skal have arbejdet i en Rk. forsk.
Videnskaber, men af hans Skr er intet kendt, og
kun en Del af et Værk om Aristoteles’ Filosofi
er bevaret i syrisk Oversættelse, men endnu
ikke udgivet; desuden kendes nogle Fragmenter
af N.’s forsk. hist. Værker, navnlig af en stort
anlagt Verdenshistorie, og endelig en
middelalderlig lat. Bearbejdelse af et Skrift om
Plantefysiologi, som er lidet selvstændigt. Som
filosofisk Forfatter synes N. at have været alsidig,
men overfladisk, som Historiker upaalidelig og
tendentiøs.
W. N.

Nikolaus (Helgen), Biskop af Myra i Lykien
en halvvejs sagnagtig Skikkelse, hvis Levetid
end ikke lader sig bestemme. Han skal være
blevet taget til Fange under Diocletian’s
Forfølgelse og have siddet i Fængsel, indtil
Konstantin blev Kejser; men han skal ogsaa have
taget Del i Kirkemødet i Nikæa 325, skønt hans
Navn ikke nævnes af dem, som har skildret
Mødet. Der tillægges ham en Mængde
Undergerninger, og da hans Relikvier 1087 blev
fundne, skal der paa ny være forefaldet Undere.
Baade den gr.-kat. og den rom.-kat. Kirke
anser ham for Helgen. Ogsaa i Norden
dyrkedes N. meget. Han var de Søfarendes særlige
Helgen, og i Handelsstæder, bl. a. i
Hansastæderne, finder man Kirker, viede ham. Ogsaa
for Børnene er han Værnehelgen samt for
Bagerne. Han afbildes med et Anker eller med
3 Brød eller med 3 Børn, som løfter Hænderne
op mod ham.
A. Th. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>