- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
961

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikopoli - Nikopolis - Nikosia - Nikotianin - Nikotin - Nikotinforgiftning - Nikrom - Niksar - Nikšič - Nikulas Bergsson - Nikæa - Nikæa, Kirkemøderne i

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en særdeles stærk Beliggenhed. 28. Septbr 1396
sejrede Tyrkerne i det berømte Slag ved N.
over Ungarerne og Vestens Korshær. 1810
ødelagdes Fæstningsværkerne af Russerne, saa der
nu kun er tilbage Citadellet og Fortet
Tuna-Kalé (»Donau-Slottet«). 16. Juli 1877 erobrede
Russerne N., og siden 1878 hører den til
Bulgarien.
(H. P. S.). N. H. J.

Nikopolis (»Sejrsstaden«) var i Oldtiden
Navn paa adskillige Byer, af hvilke den mest
bekendte var den, som Augustus lod anlægge i
Nærheden af Forbjerget Aktion til Minde om
Sejren over Kleopatra og Antonius. Her
fejredes fra nu af de aktiske Lege hvert 4. Aar. Byen
blomstrede stærkt op, men kom med Oldtidens
Slutning i Forfald. Ved det nuv.
Palæopreveza findes Ruiner af den.
H. H. R.

Nikosia, se Levkosia.

Nikotianin, Hermstaedts N., en
kamferagtig flygtig Olie, der findes i friske
Tobaksblade.
(O. C.). R. K.

Nikotin, C10H14N2, et flydende og flygtigt,
overordentlig giftigt Alkaloid, der findes i
Tobak. Det blev først fremstillet i ren Tilstand
1828 af Posselt og Reimann. N. er en farveløs,
let bevægelig Vædske, der lugter tobaksagtig og
smager brændende. Den koger ved 242°. I
Luften tilsuger N. Vand, med hvilket den kan
blandes i alle Forhold. I Tobak findes, alt efter
dennes Art, 0,6—8 % N. I Pibetobakker varierer
Nikotinmængden fra 0,5 til 0,85 %, i
Cigarer fra 0,8 til 2,9 %. I Alm. indeholder de finere
Sorter mindre N. end de ordinære.
(O. C.). R. K.

Nikotinforgiftning opstaar ved Nydelsen
af Tobak i en ell. anden Form og skyldes
hovedsagelig det i Tobakken indeholdte giftige
Alkaloid Nikotin. Den akutte Forgiftning er sjælden,
kan skyldes selve Nikotinet, men der er ikke
ofte Lejlighed til Forgiftning dermed, den er
derimod iagttaget ved Nydelse af Tobakssovs.
Dødelig Dosis af ren Nikotin er 5 Ctgr.
Symptomerne er Kvalme, Sved, Spytflod, Brækning
og Diarrhoe, Smerter i Hjerteegnen, Bleghed.
Hvor Forgiftning gaar videre, kommer der lille
Puls, Krampe, Kortaandethed, Bevidstløshed og
til sidst Muskellammelse. Behandling:
Udtømmelse af Mave og Tarm, Kaffe o. a.
Stimulanser. Den kroniske N. er langt hyppigere,
opstaar hos Folk, som ryger meget, eller som
skraar og snuser meget, men er ogsaa
observeret i Tobaksfabrikker, hvor de hygiejniske
Forhold er uheldige. Symptomerne ved den
kroniske N. er forskellige. Hyppig ses
Symptomer fra Nervesystemets Side (Rysten,
Skælven, Svimmelhed, Nervesmerter); men ogsaa
ofte Hjertetilfælde, Trykken for Brystet eller
Hjertebanken, lille, uregelmæssig, hurtig Puls.
Der kan komme Smerter i Hjerteegnen.
Fremdeles Anæmi og Magerhed, undertiden
uregelmæssig Fordøjelse og Appetitmangel, i andre
Tilfælde Svækkelse af Sanserne, især Syn og
Hørelse. Helbredelse kan sædvanlig opnaas ved
fuldstændig Ophør med Rygning.
(A. F.). H. I. B.

Nikrom, se Nikkellegeringer.

Niksar, By i Lilleasien, Vilajet Sivas, ligger
55 km NØ. for Tokat, har c. 4000 Indb., hvoraf
300 er Kristne. N. er maaske det gl. Neocæsarea.
M. V.

Nikšič [↱nik∫it∫], Nikschitzsch, By midt
i Montenegro, Jugoslavien, ligger ved Zeta 650
m o. H. 5000 Indb. N. har fyrstelig Villa og
Kloster og var tidligere Tyrkernes
Hovedfæstning mod Montenegrinerne, men erobredes 8.
Sept. 1877 af disse og afstodes 1878 til dem.
N. H. J.

Nikulas Bergsson [↱nikula.s-], isl. Lærd, d.
1159; N. var Abbed til Munkatværaakloster i
Øfjord; han roses i høje Toner for sin
Begavelse, Lærdom og Hukommelse. I øvrigt vides
lidet om ham. Han foretog en Udenlandsrejse,
paa hvilken han endog besøgte Rom. Efter hans
Diktat ell. Meddelelser er den mærkelige
saakaldte »Vejviser og Byers Beliggenhed« (udg.
af Werlauff 1821 i Symbolæ ad geographiam
medii ævi
) skreven. Jfr Kaalund i »Aarb. for
nord. Oldkyndighed« 1913. Det er en Beskrivelse
af Rejseruten til Italien og det hellige Land,
samt de vigtigste Stæder ved Vejen. Som
Digter kendes N. fra den saakaldte »Litlajónssaga«
(i Postulasögur), iflg. hvilken han skal have
forfattet en Drape om Apostlen Johannes; deraf
anføres nogle faa Vers. (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn. isl. Litteraturhist.«, II).
F. J.

Nikæa, se Nikaia.

Nikæa, Kirkemøderne i. 1) I
Anledning af den arianske Strid sammenkaldte
Kejser Konstantin den Store 325 en Bispesynode i
N., den første økumeniske Synode, for, om
muligt, at skaffe Trosenhed i Riget. Et stort Antal
Biskopper — efter Sagnet 318 — gav ogsaa
Møde; dog var de næsten alle Østerlændere.
Kejseren aabnede selv Møderne med en
glimrende Tale, og det var hans Ønske, at der
skulde dannes og vedtages en for hele Riget
fælles Bekendelse vedrørende Sønnens Forhold
til Faderen. Efter lange Forhandlinger og
Stridigheder blev en saadan Bekendelse endelig
ogsaa dannet, dog ikke uden et vist Tryk fra
Kejserens Side (se nikæiske
Trosbekendelse
), og den arianske Lære blev forkastet
til Trods for, at Arius havde adskillige
Tilhængere i Forsamlingen. To af disse, som ikke vilde
undertegne, blev tillige med Arius selv lyste i
Band. Foruden dette Synodens Hovedarbejde,
Vedtagelsen af en Trosbekendelse, udrettedes
der ogsaa andet til Fremme af Kirkens Enhed.
Man fik et Skisma, som Meletius fra Lykopolis
i Ægypten havde fremkaldt, bilagt, og man fik
vedtaget visse fælles Regler vedrørende
Paaskeberegningen. Endelig vedtog man ogsaa en Rk.
Kanoner, der har faaet en ikke ringe Bet. i
kirkeretlig Henseende, men ogsaa i Tidernes
Løb er blevne stærkt interpolerede. Der gives i
disse Kanoner Regler ang. Ekskommunikation,
Biskoppernes Myndighed, Boden og Klerikernes
Stilling over for Kvinderne. Man bestemte
saaledes, at Klerikere ikke maatte gifte sig, men at
gifte Mænd, der var blevne optagne i Klerus,
dog ikke skulde forstøde deres Hustruer.
(Litt.: Fr. Nielsen, »Kirkehistorie« [1901]).

2) I Anledning af den saakaldte »Billedstrid«
blev der 787 sammenkaldt et andet Koncilium i
N., det syvende økumeniske. Det var dog her
som ved det første Koncilium langtfra alle
Kirkens Egne, der var repræsenterede. Det græske
Riges Styrer, Kejserinde Irene, ønskede en
Afslutning paa de store Stridigheder vedrørende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free