- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
963

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nilen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

5590 km fra Udløbet af Victoria Søen, men
medregnes Kildefloden Kagera, er den 6400 km.,
og den staar saaledes i Længde kun tilbage for
Missouri-Mississippi i Amerika; dens Opland
anslaas til c. 2800000 km2, men i Vandføring
staar den i Afrika tilbage for Kongo og Niger.
N. kommer fra den under Ækvator liggende
store Sø Victoria Njansa eller
Ukereve. Bl. denne Søs mange Tilløb maa den i
Vestsiden faldende Kagera anses for at være
N.’s egentlige Kildeflod. Kagera udspringer paa
Bjergene N. f. Tanganjika-Søen. N. forlader
Ukereve paa Nordsiden, danner det 5 m høje
Ripon-Fald, gennemløber de to Smaasøer
Kioga og Kwania og antager Navnet
Somerset-Nilen ell. Victoria Nil. Efter at
have dannet det 40 m høje Murchison
Fald
, hvor dens Bredde kun er 6 m,
udmunder den i den 700 m o. H. liggende Albert
Njansa
eller Mvutan Nsige, der atter
gennem Semliki optager Vandet fra
Albert-Edward-Søen eller Muta Nsige.
Under Navnet Bahr-el-Djebel forlader N.
hurtig igen Albert-Søen og strømmer i
nordnordvestlig Retning. 40 km fra Udløbet omflyder den
den 5 km lange og 1 km brede Ø Wadelai,
kendt som Emin Pasha’s Residens. Fra
Albert-Søen til Dufilé (3 1/2° n. Br.) er Floden sejlbar,
men derfra til Lado (4° 55′ n. Br.) forhindrer
flere Katarakter (Fola-Faldet) Benyttelsen. N.
ophører nu at være Bjergflod, (hvoraf Navnet
Bahr-el-Djebel) og betræder den østsudanske
flade Alluvialslette. Strømhastigheden tager
mere og mere af, Bredderne bliver ganske flade,
og et Utal af Arme, Kanaler og »Bagvande«
afsættes til Siderne. Omtr. paa 7 1/2° n. Br. skiller
en større Arm, Bahr-es-Seraf (Giraffloden)
sig ud fra Hovedfloden, flyder med utallige
Krumninger mod NNØ. for atter at forene sig
med Hovedfloden paa c. 9 1/2° n. Br. Den af
disse to Arme dannede deltaformede Ø, 220 km
lang, 10—80 km bred, danner det øvre
Nil-Systems egl. Sumpregion. Paa 9 1/2° n. Br.
modtager Hovedarmen i venstre Bred et mægtigt
Tilløb i Bahr-el-Ghasal (Gazelle-Floden),
der med sine talrige Bifloder Bahr-el-Arab,
Bahr-el-Djur o. a. afvander det store
østsudanske Sumpdistrikt. Ved Sammenløbet
mellem de to Floder dannes en større, dog nu
næsten udtørret Sø No eller Mokren. Floden
drejer nu lige mod Ø., c. 135 km, indtil den
optager sit første større Tilløb i højre Bred,
Sobat, hvis mælkefarvede Vand giver
Hovedfloden sit ny Navn Bahr-el-Abiad eller
den Hvide Nil. Den drejer derpaa mod N.
og optager fra nu af intet nævneværdigt Tilløb
i venstre Bred, da Steppen eller Ørkenen
træder helt hen til den. I højre Bred optager den
derimod to store Bifloder, Bahr-el-Asrak
eller den Blaa Nil, der udmunder ved
Khartum, og Atbara eller Takazze, der
udmunder ved Berber. Bahr-el-Asrak
udspringer under Navnet Abai paa Vestranden
af det abessinske Højland, løber gennem
Tana-Søen (3000 km2), som den atter forlader
paa Sydsiden, baner sig i en mægtig Bue Vej
langs Sydranden af Abessinien, forlader
Bjergene ved Famaka (500 m) og løber i en dybt
indskaaret Flodseng med mange Krumninger
gennem Nubien til sit Sammenløb med
Bahr-el-Abiad ved Khartum (338 m). Ogsaa Takazze
udspringer i Abessiniens Højland, men paa
Østsiden i den betydelige Højde af 3350 m. Den
krydser saaledes hele det abessinske Højland
med nordlig og vestlig Retning; i Nubien
antager den Navnet Atbara og løber mod NV.
til Sammenløbet med Bahr-el-Abiad ved
Berber; den optager i højre Bred Bifloden
Mareb (Chor-el-Gasch). I Modsætning til den
vandrige Bahr-el-Asrak er Atbara vandfattig,
og i Tørtiden er det ikke sjælden, at den ikke
er vandførende i sit nedre Løb, men opløst i
en Række stagnerende Vandpytter. N. f.
Atbara-Mundingen modtager N. ikke flere større
Tilløb, kun enkelte »Vadier« kan efter stærkere
Regnskyl tilføre den lidt Vand. Efter at have
optaget Bahr-el-Asrak fortsætter N. sit Løb mod
Nord i to store Buer, indtil den ved Assuan
naar Ægypten. Den 1795 km lange sejlbare
Strækning eller til Dels sejlbare, naar ikke
Græsbarrerne spærrer den i det sudanske
Sumpgebet, ophører fra Khartum, idet den
herfra til Assuan danner de saakaldte 6
Katarakter. N. er nemlig nu traadt ind paa det
store Ørkenplateau, og allerede ved Khartum
træffer man den nubiske Sandsten, der
ledsager den til Esneh, kun hist og her afbrudt
af ældre Grundfjeldsdannelser, der særlig
optræder paa den højre Bred. Den 6. Katarakt
(18 km lang, Fald 6 m), ligger mellem Khartum
og Atbaras Munding, 5. (160 km lang, Fald 60
m) N. f. Berber, 4. (110 km lang, Fald 50 m),
V. f. Abu Hammed, 3. (70 km lang, Fald 11
m) N. f. Dongola, 2. eller den store (200 km
lang, Fald 65 m) ved Vadi Halfa og 1. (5 km
lang, Fald 5 m) ved Assuan, hvor N. falder
ned i Ægypten. Hver af disse Katarakter
bestaar af en Række paa hinanden følgende
Strømsnævringer og Hvirvler, som viser, at N.
allerede længe har arbejdet paa sit
Gennemsavningsværk, idet den allerede er kommen ud
over Vandfaldenes Stadium. Flodens Bredde
veksler paa denne Strækning ualmindelig ofte,
ved den 6. Katarakt saaledes kun 165 m, ved
Atbara-Mundingen 320 m, og i den saakaldte
»Kataraktport« mellem Øen Filæ og Assuan
snævres den endog ind til 80 m. Nordligere
bliver den betydelig bredere, og fra Esneh til
Kahirah veksler Bredden fra 500—2200 m.
Ogsaa Floddalen tager rask til i Bredde mod
Nord, ved Abu Hammed er den c. 500 m,
nordlig for Edfu breder den sig pludselig ud
til 3000 m og beholder indtil Kahirah en
vekslende Bredde paa 4—28 km. Allerede fra Edfu
fører Floden en forholdsvis ringe Vandmængde,
da et tæt Net af Irrigationskanaler til Vanding
af Markerne i Dalbunden, der hyppigst ligger
paa den vestlige (libyske) Side af Floden,
unddrager denne store Vandmængder.
Kulturterrainet mellem Farschut og Siut, saavel som
mellem dette Sted og Deltaet, ligger mellem
Floden og en langs Foden af det libyske
Ørkenplateau ført Kanal, hvis nordlige Del,
Bahr-Jussuf- eller Josefs-Kanalen, er en Rest af
gammelægyptisk Vandbygning og vander
Oasegruppen Fajum, hvis Overflod paa Vand optages

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free