- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
964

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nilen - Nilen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Søen Birket-el-Kerun (Oldtidens Möris
Sø) NV. f. Fajum. N. f. Kahirah betræder man
det sidste Afsnit af N.’s Løb, nemlig Deltaet.
Floden deler sig neden for Schubra i to
mægtige Arme, en vestlig, der udmunder ved
Raschid (Rosette-Armen), og en østlig, der
udmunder ved Damiat (Damiette-Armen). Et stort
Net af Forbindelses- og Sidearme samt kunstige
Kanaler, af hvilke Mahmudieh-Kanalen
er den vigtigste, forbinder disse to
Mundingsarme og vander desuden mod Ø. og V. hele
Deltaets Kulturland. Mod Nord, tæt ved
Middelhavet, ligger en Række af Strandsøer eller
Laguner (Mariut-, Edku-, Burlos- og
Mensaleh-Søen). Disse Søer er den sidste
Rest af en tidligere Havbugt, som N.
efterhaanden har opfyldt med sine Sedimenter;
dog beløber Mægtigheden af Deltadannelsen sig
højst til 15 m. Deltaet er c. 12200 km2 stort,
dets Længde fra Schubra til Middelhavet 175
km og Bredden langs Havet 208 km. Deltaet
vokser stadig, men en Del af Flodens Dynd
føres dog bort af Havstrømninger og
ødelægger Havnene paa Syriens Kyst. N.’s store Bet.
for det omliggende Land beror som bekendt
paa dens periodiske Oversvømmelser, uden
hvilke det regnløse Ægypten vilde være en
Ørken som det omliggende Sahara. Naar den
tropiske Sommerregn har sat Tusinder af
Kvadratkilometer under Vand i Sudan og har bragt
alle Bjergbækkene fra Abessiniens Skraaninger
til at svulme, begynder Floden (i Slutn. af Juni)
at stige, indtil den gaar over sine Bredder; i
Septbr har den naaet sin største Højde, 6 1/2—8
m over det dybeste Niveau, og denne Stand
beholder den i 2—3 Uger, indtil den i Slutn. af
Oktbr begynder at synke, og nu synker den
uafbrudt til den anden Halvdel af Maj. Fra 3.
Juli forkynder en Udraaber i Kairos Gader
Flodspejlets Stand efter Nilmaaleren.
Denne er en Brønd paa Nil-Øen Roda ved
Kairo, som ved en Kanal staar i Forbindelse
med Floden; i Midten af Brønden staar en
Søjle med indhuggede gammelægyptiske Maal,
hvorefter Vandstanden aflæses. Stigningen er
betydeligst mod S. og beløber sig ved Assuan til
13 m, medens den ved Kairo kun er 6 1/2—8 og
ved Raschid (Rosette) endog kun 1 m. Ægypten
oversvømmes ikke som en Sø, men Kulturlandet
er ved Dæmninger delt i Bassiner, i hvilke
Vandet ledes ved Kanaler, og hvorfra det atter kan
ledes ud over Markerne. Kanalerne, der
fordeler Vandet, har en sammenlagt Længde af c.
14000 km. Naar Floden falder, efterlader den
et tyndt Lag Dynd, der ved sin frugtbarhed
gør Anvendelsen af Gødning unødvendig;
Dyndlaget er dog meget tyndt, og i de sidste 1700
Aar beløber Tilvæksten ved Kairo sig kun til
c. 1 1/2 m. Forskellen paa Flodens Vandmængde
ses af, at den om Foraaret ved laveste Stand
fører c. 3000 m3 i Sek., i Septbr ved højeste
Stand derimod c. 20000 m3 i Sek. Allerede
tidlig indsaa man at hvis Ægypten skulde opnaa
den fulde Værdi af Nilens Oversvømmelse,
maatte man opdæmme noget af dens Vand i
Vintermaanederne, saa at man kunde benytte
det i Foraarsmaanederne med den lave
Vandstand i Floden, og dette kunde kun ske ved at
lægge Dæmninger over Floden. Den første var
den saakaldte Barrage du Nil, paabegyndt
1835, fuldført 1885—90, ved Deltaets Beg.;
andre Spærredæmninger findes ved Siut
(1898—1902) og Edfu (1906—09), men den største og
berømteste er dog den 1950 m lange og 39 m
høje Assuandæmning, (fuldført 1902, forhøjet
1907), der har stemmet Floden op til en 200 km
lang Sø, hvis Vand benyttes som Reserve i de
lavvandede Maaneder Marts—Juli. Andre
Dæmninger højere oppe ad Floden er planlagte.
Omendskønt N. har sine Kilder dybt inde i
Hjertet af Verdensdelen, har den dog ikke og
vil i en overskuelig Fremtid sandsynligvis
heller ikke frembyde lgn. Fordele for Oplukningen
af Civiliseringen af de indre Egne som de store
Strømme Mississippi, Amazonas o. a. i den ny
Verden, da den samlede sejlbare Strækning kun
beløber sig til c. 32O0 km eller kun lidt over
Halvdelen af dens Længde; og denne sejlbare
Strækning er ikke engang sammenhængende,
men bestaar af 3 Afsnit, nemlig c. 250 km i
det øvre Løb, c. 1800 km i Mellemløbet øg c.
1150 km i det nedre Løb (fra Assuan til
Mundingen), og selv flere Steder paa disse
Strækninger er Sejlbarheden til visse Aarstider
illusorisk. I Slutn. af 19. Aarh. har Englænderne
af strategiske Hensyn anlagt en Jernbanelinie
fra Kairo mod Syd langs Floden til Khartum.
Angaaende Opdagelseshistorien se Afsnittet
»Opdagelseshistorie«, S. 264 i Afrika. (Litt.:
Klöden, »Stromsystem des obern N.« [Berlin
1856]; Schiern, »Oldtidens Kendskab til N.’s
Kildesøer« [Kbhvn 1866]; Fogh, »Nildeltaet«
[»Tidsskr. for Naturv.«, 1865]; Credner, »Die
Deltas« [»Pet. Mitt. Ergh.«, 1878];
Chavanne, »Afrikas Ströme und Flüsse« [Wien 1883];
Hartmann, »Die Nilländer« [Leipzig 1888];
Supan, »Ein Jahrhundert
Afrikaforschung« [»Pet. Mitt.«, 1888]; H. G. Lyons,
The Physiography of the river Nile and its
bassin
[London 1906]; Partsch, »Ueber das
Steigen des Nil« [Leipzig 1909]).
C. A.

Nilen (personificeret som Gud). I det gl.
Ægypten tilbades N. under Navnet Hapi; paa
Grund af Flodens overordentlige Betydning for
Landet var dens Dyrkelse anset og udbredt over
hele Riget, i alt Fald fra 18. Dynasti; Hapi
afbildes som en mandlig Skikkelse med
Kvindebryster, i Hænderne bærer han Produkter af
Plante- og Dyreriget som Tegn paa den
Frugtbarhed, Floden skænker, paa Hovedet en
Papyros- eller Lotosplante, Navnet N. stammer
fra det gr. Νείλος; hos Homer findes det ikke;
Floden kaldes i Odysseen med s. N. som
Landet (Aigyptos). Hesiodos, i hvis Teogoni Navnet
møder os for første Gang, anfører N. som den
første af Flodguderne, der er Sønner af
Okeanos og Tethys; hos senere Forfattere findes
stundom andre Genealogier (N. Søn af Kronos
eller af Zeus o. a.), og der nævnes flere Døtre
af N. (Memfis, Argiope o. a.). I hellenistiske og
rom. Kunstværker afbildes Flodguden ikke
sjælden, hyppigst liggende, omgivet af
Krokodiller o. a. ægypt. Dyr. Det mest kendte
Arbejde af denne Art er en kolossal Statue i
Vatikanet (Afstøbning i Kbhvn, ved Sortedamssøen),
der stammer fra et Isis-Tempel i Rom. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free