- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
965

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nilen - Niles - Nil-Fester - Nil-Firben - Nil-Gaas - Nil-Gedder - Nilghai - Nilgiri - Nilhest - Nilkisel - Nil-Krokodille - Nil-Lilje - Nilmaaler - nil mortalibus arduum est - Nilsen, Anthon Bernhard Elias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

magelig hvilende, fyldige Mandsskikkelse
støtter sig til en Sfinks; han holder i venstre
Haand et Overflødighedshorn, i højre Haand
et Bundt Aks; 16 Smaabørn kravler legende
omkring og paa hans mægtige Legeme; de er
1 Alen høje og forestiller de 16 Alen, Floden
steg, naar den var paa sit højeste. Lignende
Fremstillinger forekommer ofte paa Mønterne
fra Alexandria.
C. B.

Niles [na^i£z], 1) By i U. S. A., Stat Michigan,
ligger ved St-Joseph-River, der afgiver god
Drivkraft for Papirfabrikker, Støberier og
Maskinværksteder; livlig handel. (1919) 7000
Indb. — 2) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger ved
Mahonings og Musquito Creeks Sammenløb.
Jern- og Kulgruber, Højovne og Jernindustri
samt Fabrikation af elektriske Lamper. (1910)
8361 Indb.
(H. P. S.). N. H. J.

Nil-Fester, Højtideligheder, ledsagede af
Folkeforlystelser, der finder Sted i Ægypten om
Sommeren, naar Nilen stiger, og som sikkert
naar op til ældgamle Tider. Den første N.
kaldes paa Arabisk Lêlet-en-nukta, »Draabens
Nat«, idet man antager, at der den Nat falder
en guddommelig Draabe fra oven i Nilen, der
som Følge heraf svulmer op. I Oldtiden var det
en Taare fra Gudinden Isis’ Øje, der
fremkaldte Flodens Stigning. Denne Fest holdes
om Natten af den 11. Dag af den koptiske
Maaned Baûna (Payn), d. e. 17. Juni. Hjemme
i Husene foretages forsk. Ceremonier, som man
tillægger overtroiske Virkninger. Den anden
Hovedfest holdes den Dag, da Dæmningerne
gennemstikkes, for at Nilens Vand kan brede
sig over Markerne; den hedder jom gebr (ell.
Vefa) el bahr og falder imellem 1. og 14. Dag
af den koptiske Maaned Misra (Mesori),
imellem 6. og 19. Aug. Festen er forbundet med
megen støjende Lystighed. Af de hieroglyfiske
Indskrifter ser man, at disse Fester ogsaa
holdtes i de gamle Faraoners Dage. Da Landets
Velfærd helt afhænger af Nilen, er det
naturligt, at man fra ældgamle Tider har hædret
Floden med Fester til dens Ære.
V. S.

Nil-Firben se Varaner.

Nil-Gaas, se Gæs, S. 514.

Nil-Gedder ell. Mormyrer (Mormyridæ),
en Familie af fysostome Benfiske, karakteristisk
for Afrikas ferske Vande, har, trods Navnet,
intet med Gedder at gøre. De er meget forsk. i
Henseende til Hovedets og Kroppens Form samt
Finnernes Udstrækning; Munden ofte meget lille,
Tænderne faa, Skællene meget smaa. Mange
Arter har en snabelagtig Forlængelse af
Snuden, der giver Hovedet et tapir-, elefant- ell.
fuglelignende Udseende. Paa Siderne af Halen
findes et ejendommeligt Væv, hvis Bygning
ligner de elektriske Organer (s. d.) og er
omdannede Dele af Halemusklerne; det kan kun
frembringe en ringe Mængde Elektricitet, der næppe
kan mærkes af Mennesker, men maaske er nok
til at yde disse ellers ganske værgeløse Dyr en
vis Beskyttelse, Man kender c. 100 Arter.
Slægten Mormyrus tæller over et halvt Hundrede
Arter, af hvilke 11 forekommer i Nilen; de kan
blive 90—120 om lange og skal have et
velsmagende Kød. Hos Slægten Gymnarchus, hvis
Legeme er aaledannet, uden Hale-, Gat- ell.
Bugfinner, besidder Svømmeblæren en celluløs
Bygning; denne Fisk ligger en Del af Aaret
nedgravet i det hærdede Dynd, naar Vandet har
trukket sig tilbage fra dens Opholdssteder. Den
bygger en flydende Rede, hvis tre Sider rager
op over Vandet, medens den fjerde er et Par
Tommer derunder; heri anbringer Hunnen
Æggene, hvorefter Hannen overtager Redens
Bevogtning; de spæde Unger har, ligesom
Tværmundenes Fostre, ydre, blodrøde Gælletraade og
en lang, nedhængende Blommesæk, der virker
som et Slags Anker. Før Ungerne forlader
Reden, er Blommesækken og de ydre Gæller
resorberede. — Nilens Mormyrer findes hyppig
gengivne i de gl. Ægypteres Inskriptioner,
Malerier og Skulpturer.
Ad. J.

Nilghai, se Antilope.

Nilgiri, Distrikt i det sydlige Forindien,
Præsidentskabet Madras, 2613 km2 med (1911)
118618 Indb., overvejende Hinduer, 5877
Muhammedanere, 17343 Aandedyrkere. Distriktet
er opfyldt af N.-Bjergene (de blaa Bjerge), der
mod V. og Ø. gaar jævnt over i de vestlige og
østlige Ghats, medens de mod N. og S. falder
stejlt af mod Sletterne. Overfladen af dette
Bjergland er bølgeformet og har brede Dale,
der først bliver stejle, hvor de forlader
Højlandet og fører ned til Lavlandet. Det højeste
Punkt er Dodabetta, der naar 2670 m.
Landet er til Dels dækket af tætte Skove, der dog
mange Steder har maattet vige for Plantager
af Kaffe, Te og Kinatræer. Indbyggerne hører
til de lavtstaaende dravidiske Stammer Toda
og Kota. Hovedstaden, Utakamand, er
Sundhedsstation for europ. Embedsmænd.
M. V.

Nilhest, se Flodhest.

Nilkisel er brun Jaspis, der forekommer
som Rullesten i Nilen.
(N. V. U.). O. B. B.

Nil-Krokodille, se Krokodiller.

Nil-Lilje, se Nelumbo.

Nilmaaler, se Nilen.

nil mortalibus arduum est (lat.), »intet er
stejlt (utilgængeligt) for de Dødelige«, Citat
efter Horats (Oder I, 3, 37).
H. H. R.

Nilsen, Anthon Bernhard Elias,
norsk Forretningsmand og Forfatter, f. i
Svelvik 30. Juni 1855. I Fredrikstad, hvor han var
bosat i en Aarrække, og som han
repræsenterede paa Stortinget 1892—94, drev han en
større Trælasthandel; han har ogsaa taget
virksom Del i Anlæg og Drift af en Cellulosefabrik.
Bosatte sig 1900 paa Jeløen ved Moss og 1912
i Kria. Svensk Vicekonsul 1907. Et meget kendt
Navn har N. skaffet sig under Pseudonymet
»Elias Kræmmer« ved sine humoristiske
Skildringer fra Livet i de smaa Byer, navnlig ved
Samlingerne »Glade Borgere« (1. Samling 1894,
2. Samling 1895, mange senere Opl.), »Byens
Fædre« (1898), »Kram« (1904), »Cupido« (1915)
og »Livets Krøniker« (1918). Interiører fra
Smaabyens Hverdagsliv har han ogsaa leveret
i Lystspillene »Bedstemors Gut« (1901, opført
paa Nationalteatret i Kria) og »Onkel Nabob«
(1905). 1920 udkom Romanen »Sigurd
Seiersborg« og 1923 »Fyrgangen«. Under sit eget Navn
udgav han 1919 en Samling »Sange og Vers
gjennem mange Aar«
Wt. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free