- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
967

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nilsson, Nils Heribert- - Nilsson, Sven - Nilsson, Vera - Nilssonia - Nilssøn, Jens - Nil-Søer - Nilus - Nim Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1904, Dr. phil. og Docent 1915 (Doktordisputats
»Die Spaltungserscheinungen der Oenothera
Lamarckiana«), Amanuensis ved Lunds botan.
Institut 1907—12. Afdelingsleder ved
Weibullsholms Planteforædlingsanstalt ved Landskrona
siden 1914. H.-N. har foruden sin ovenn.
Doktorafhandling udgivet flere vigtige Arbejder paa
Arvelighedsforskningens Omraade; særlig
fortjener hans udførlige Studier over
Pile-Arternes Krydsninger at fremhæves.
C. H. O.

Nilsson, Sven, sv. Zoolog, Palæontolog og
Arkæolog, f. 8. Marts 1787 i Nærheden af
Landskrona, d. 30. Novbr 1883 i Lund, blev Student
1806, Magister 1811 og var derpaa 1812—28
ansat ved Lunds zool. Museum, samtidig med,
at han holdt Forelæsninger over
Naturalhistorien. 1828 blev han Intendent ved Riksmuseet
i Sthlm, men vendte allerede 1832 tilbage til
Lund som Prof. i Zoologi ved Univ. og som
Direktør for det zool. Museum. Efter 1856, da
han tog sin Afsked, tilbragte han største Delen
af sin Tid i Lund. Som Zoolog var N. fremfor
alt Faunistiker; allerede i sin Ungdom havde
han med stor Iver studeret sin Fødeegns
Dyreliv, navnlig Fuglene, og senere hen virkede
han med utrættelig Iver for at skaffe de ham
underlagte Samlinger et fyldigt
Undersøgelsesmateriale. Resultatet heraf blev et 5 Bd’s Værk
»Skandinavisk Fauna«, der omhandler
Pattedyr, Fugle, Amfibier og Fisk, og som til Dels
udkom i fl. Opl., det er uden Illustrationer,
men til det slutter sig et Billedværk
»Illuminerade figurer till Skandinaviens fauna«
(1829—40). Dette Arbejde, som i Skandinavien var
det første i sin Art, har i høj Grad vakt
Interessen for den hjemlige Dyreverden og kan
endnu benyttes med Udbytte. Et andet
Omraade, paa hvilket N. udmærkede sig, var
Palæontologien og Geologien; foruden det klassiske
Arbejde om. de sv. Kridttfossiler Petrificata
suecana formationis cretaceæ
(1827) har han
saaledes ikke blot udg. adskillige mindre
Arbejder over Dyre- og Planteforsteninger, men
viser samtidig en for sin Tid ualmindelig klar
Forstaaelse af forsk. geol. Forhold. Endelig har
han som Arkæolog ydet en meget værdifuld
Indsats gennem sit Værk »Skandinaviska
nordens ur-invånare« (1838—62), der omhandler
Sten- og Bronzealderen, og som paa mange
Punkter virkede banebrydende og inspirerende.
(Litt: G. Retzius, »S. N.«,
Lefnadsteckningar öfver svenska Vet. Akadem. Ledamöter,
Bd 4 [1901]).
R. H. S.

Nilsson, Vera, svensk Malerinde, f. 1888.
N. blev tidlig en ivrig Dyrker af ung svensk
Kunsts Bestræbelser for under Paavirkning af
Matisse, Kubisme m. v. at naa til ny
kunstneriske Udtryksmidler. Personlig og ejendommelig
blev hun en af Ekspressionismens betydeligste
Repræsentanter i Sverige, ofte dunkel,
gaadefuld i Gengivelsen af det reale, men med
sjælden Kraft og Skønhed i Billedets maleriske
Holdning. Paa Göteborg-Udstillingen 1923 var
hun repræsenteret med en halv Snes Arbejder,
deriblandt en skøn Farvestudie fra Öland
(1920).
A. Hk.

Nilssonia, en uddød Slægt af Koglepalmer,
hvis Blade var mere ell. mindre baandformede
og hyppigst ligesom Bananblade delte i Afsnit
af forsk. Bredde. N. havde en vid Udbredelse
i yngste Trias samt i ældre og mellemste Jura
(f. Eks. paa Bornholm og i Skaane).
J. P. R.

Nilssøn, Jens, norsk Biskop og Forfatter,
f. i Oslo 1538, d. 1600, blev Student c. 1556 og
tog 1562 Bakkalaurgraden og blev derefter
Rektor ved Oslo Skole. N. var vistnok en dygtig
Rektor; men Svenskernes Indfald i Landet
medførte, at Skolen for længere Tid maatte
indstille sin Virksomhed. Imidlertid blev han 1571
præsteviet, tog Magistergraden og frasagde sig
Rektoratet for at bistaa sin Svigerfader,
Oslobiskoppen, som dennes Medhjælper i hans
Embedsførsel. Fra nu af forestod han
Bispeembedets Forretninger i de forenede Oslo og
Hamars Stifter, i hvilke han foretog omfattende
Visitatsrejser, endog i Sogne, hvor ingen Biskop
siden Reformationens Indførelse havde været.
1580 blev N. selv Biskop. I de 20 Aar, han
beklædte Embedet i eget Navn, udfoldede han
megen Iver og Nidkærhed baade i Tilsyn med
Præster og Kirker og i Udryddelsen af
nedarvede papistiske Skikke. Samtidig hermed
virkede han for Skolerne i Oslo og Hamar. I
Litteraturen optraadte N. med en Række
Prædikener og Lejlighedsskrifter, og han var en
heldig latinsk Poet. Af større Vigtighed, især
for Samtidens Historie, er de forsk. Skr og
Optegnelser, som han efterlod sig i Manuskript, og
som først i vore Dage er blevne Almenheden
tilgængelige i en fortrinlig Udgave (»Biskop J. N.’s
Visitatsbøger og Rejseoptegnelser«, udgivne af
Yngvar Nielsen [Kria 1885]). (Litt.: »Biskop J.
N.’s Visitatsbøger«, Indledning; [Norsk] »Hist.
Tidsskr.«, 2. Rk., VI; 3. Rk. II).
(O. A. Ø.) Wt. K.

Nil-Søer, de 3 store afrikanske
Ækvatorialsøer, der betragtes som Nilens Kildesøer,
nemlig Victoria Njansa, Albert Njansa
og Albert Edward Njansa.
C. A.

Nilus, Navn paa flere Munke. De vigtigste
er: 1) N. den Ældre, gr. Munk, d. c. 430,
en god Ven af Chrysostomos. Han skal opr.
have indtaget en fremragende Stilling ved
Hoffet og levet et lykkeligt Familieliv med Hustru
og 2 Børn, men pludselig gik han og hele
Familien i Kloster, og han blev en streng, om end
ikke overspændt Asket. Der tillægges ham en
hel Række Skrifter og Breve, som giver et
fyldigt og klart Billede af Munkelivet paa den Tid.
2) N. den Yngre fra Rossano, en gr. Munk,
som levede i Italien, f. i Rossano i Kalabrien,
d. 1005. Midt under Tidens politiske
Voldsgerninger og moralske Fordærvelse levede N. som
uforfærdet Talsmand i Ord og Handling for
kristelig Mildhed og sædelig Renhed. — 3)
Archimandritten N., med Tilnavnet
Doxopatrius, Notar hos Patriarken i
Konstantinopel. Han levede omkring Midten af 11.
Aarh. og udmærkede sig ved et Skrift, i hvilket
han fører en skarp Polemik mod Roms
Overhøjhed og et udførligt Forsvar for
Konstantinopels Ligestilling med Occidentens Hovedstad.
A. Th. J.

Nim, Herred i det sydøstlige Nørrejylland,
det sydligste i Aarhus Amt, grænser mod NØ. til
Voer Herred, hvorfra det til Dels skilles ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free