- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
969

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nimes - Nimrod - Nimrod (Tell-N.) - Nimrod-Dagh - Nimwegen - Nin, Joachim - Nina, Lorenzo - Ning Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Provincia Narbonensis’ første Stæder. Da
Romerriget opløstes, fik N. en Rk. forsk.
Herskere, først Vestgoterne (465), dernæst
Frankerne (507) og Saracenerne (725). Disse
fortrængtes af Pipin den Lille, og Byen kom siden
under Septimaniens Hertuger og Grever. Inden
den 1226 kom under Frankrig, havde den en
Tid som Len tilhørt Kongen af Aragonien. I 16.
Aarh. var den en af Hugenotternes Hovedbyer,
og den flg. Tid er rig paa blodige Sammenstød
mellem den katolske og reformerte Del af
Befolkningen, endog saa sent som 1791, 1815 og
1830 fandt disse Sted. (Litt.: Ménard, Hist.
de la ville N.
[7 Bd, Nîmes 1875];
Germer-Durand, Découvertes archéologiques faites à
N.
[Nîmes 1869—72] og Inscriptions antiques de
N.
[Toulouse 1895]; Bazin, N. galloromain
[Nîmes 1892]).
(M. Kr.). E. St.

Nimrod, Sagnhelt, der i Bibelen omtales
som en vældig Jæger og Kriger; han stiftede et
mægtigt Rige i Landet Sinear, d. e. Babylonien,
som derfor i Modsætning til Assyrien hos Micha
(6, 5) kaldes for »N.’s Land«. For øvrigt
henføres ogsaa Grundlæggelsen af Assyrien og dets
store Byer som Ninive, Kalah o. a. i 1. Moseb.
(10. 11—12) til N. Som Stamfader til N.
nævnes Kush, hvad der lader formode, at man
antog N. for udgaaet fra Æthiopien (Kush).
I assyriske og babylonske Sagnkredse kendes
ingen N., om det end ikke er umuligt, at Ordet
N. kan være en Omdannelse eller Afkortning
af et assyrisk Ord. Medens N. ikke kan paavises
i Babylonien eller Assyrien, forekommer det fra
omtr. 950 hyppig som Personnavn i Ægypten,
særlig i Kong Sisak’s Slægt (det 22. Dynasti);
det har her samme Form som, i Biblen. Navnet
er af uægyptisk Oprindelse, mulig stammende
fra Libyen. Gennem Jøder og Kristne kom
Sagnet om N. til Landene ved Eufrat og Tigris,
hvor man snart begyndte at henføre Levninger
fra Oldtidlen o. l. til N. Saadanne Navne har
holdt sig under Muhammedanernes
Herredømme, saaledes: Birs N. (Borsippa), N.-Dagh,
Tell-N. o. s. v.
V. S.

Nimrod (Tell-N.), en Høj med mange assyr.
Ruiner, omtr. 40 km S. f. Mosul og Ninive paa
Tigris’ østlige Bred, 1 km N. f. det Sted, hvor
Zab falder i Tigris, var i Oldtiden en af
Assyriens ældste og mærkeligste Kongestæder, Byen
Kalah (der omtales i 1. Moseb., 10. 11—12). Her
fandt Layard storartede Levninger af flere
Slotte, i hvis Pragtsale Væggene var beklædte med
Alabastplader, prydede med Figurer i svagt
Relief, Kileindskrifter m. m. Det ældste af disse
Paladser kaldte han »Nordvestpaladset«; det
viste sig at være opført af Kong Assur-nasir-pal
(884—860). I dette fandt han bl. a. en
sort Obelisk, paa hvilken man læser et Uddrag
af Kong Salmanassar II’s Annaler (omtr. 830).
Denne Obelisk tillige med mange andre
Skulpturer, kolossale Tyrefigurer med Mandshoveder,
talrige Alabastplader m. m. førtes af ham til
British Museum. Andre europæiske Museer, bl.
a. Antiksamlingen i Kbhvn, har ogsaa faaet
nogle Alabastplader fra N. De andre Ruiner
paa N. kaldes Central-, Sydvest- og
Sydøstpaladset og har ligeledes givet en Del
interessante Oldsager. Det meste ses i British Mus.
V. S.

Nimrod-Dagh, Bjerg paa Grænsen af
Lilleasien og Eufrat-Dalen, hvis Top hæver sig til
2000 m og hører til en Bjergkæde, der
forbinder Taurus med Armeniens Bjerge. Paa
Toppen findes et højst mærkeligt storartet
Gravminde over Kong Antiochos I Epifanes af
Kommagene (69—35 f. Kr.; se Bd XIV, S. 353). Dette
undersøgtes først af Otto Puchstein, derpaa af
en preuss. Ekspedition under Karl Humann og
af en tyrkisk under Hamdi-Bei. Der var her et
Tempel, omgivet af en stor indviet Plads med
Statuer af Kongens Forfædre op til Dareios I
og med Basrelieffer, hvor man ser Kongen
samtalende med Stedets Guddomme. (Litt.:
Hamdy-Bey, Le Tumulus de Nemroud-Dagh
[Konstantinopel 1883]; Humann og
Puchstein, »Reisen in Klein-Asien« [Berlin 1890]).
V. S.

Nimwegen [↱nemwe.gən], d. s. s. Nijmegen.

Nin, Joachim, sp. Musiker, f. 29. Septbr
1859 paa Kuba, studerede bl. a. i Paris hos V.
d’Indy og foretog som uddannet Pianist talrige
Kunstrejser; han har siden været Lærer ved
Schola cantorum i Paris og lever nu i Bryssel.
N. har særlig kastet sig over Studiet og
Fremførelse af ældre Klavermusik og er optraadt
baade som Skribent og Komponist (af
nationalspansk Retning).
W. B.

Nina, Lorenzo, Kardinal og pavelig
Statssekretær (1812—85). N. studerede baade
Teologi og Jura og blev ordineret til Præst 1845,
men steg saa hurtig til forsk. Værdigheder,
indtil han 1877 blev Kardinal og Aaret efter
Statssekretær. I de flg. Aar ledede han med stor
Snildhed de diplomatiske Forhandlinger med
fremmede Magter, navnlig med Preussen, men
søgte dog helt igennem at følge en fredelig
Politik.
A. Th. J.

Ning, Herred i det østlige Nørrejylland,
Aarhus Amt, begrænses mod Nord af Hasle og
Framlev Herreder, mod Vest af Hjelmslev
Herred, og fra disse Herreder skilles det ved
Aarhus Aa med Braband og Solbjerg Søer, mod
Syd af Hads Herred, fra hvilket det til Dels
skilles ved Kysing Fjord, og mod Øst af
Kattegat. Øen Tunø i Kattegat hører til Herredet.
Dets største Udstrækning fra Nord til Syd er c.
15 km, fra Vest til Øst c. 12—13 km. Arealet er
166,3 km2, og 1921 var der 2738 Gaarde og Huse
med 13818 Indb. (1911: 12500, 1901: 10797, 1850:
7383, 1801: 4679), heri ikke medregnet en Del af
Aarhus Købstad, som ligger i Herredet. Der er
altsaa 83 Indb. pr km2, og denne betydelige
Befolkningstæthed hidrører for en Del fra, at der i
mange af Sognene findes bymæssige
Bebyggelser. Overfladen er overvejende højtliggende,
snart bakket, snart jævn. Det betydeligste
Bakkeparti ligger i den nordlige Del, hvor
Jelshøj, Herredets højeste Punkt, i de saakaldte
»Holme Bjerge« naar 128 m; sydligere, Øst for
Malling, ligger Ennehøj (79 m) og Sydvest for
Maarslet Mandshoved (88 m); ogsaa i Herredets
yderste sydvestlige Hjørne forekommer Højder
paa indtil 93 m. Jorderne er frugtbare,
overvejende lerede og lermuldede, dog noget
sandede mod Nord og i den østlige Del. M. H. t.
Frugtbarheden hører Herredet til de bedre i
Amtet, idet der i Gennemsnit gaar 5—6 ha paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free