Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ninive - Ninon de Lenclos - Ninos - Ninove - Niob - Niobe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her synes at være anlagt en lille rom. Koloni,
der kaldtes med den gamle gr. Benævnelse paa
N., Ninos. Men det blev aldrig nogen videre
stor By. Nogle Begravelser fra den rom.
Kejsertid er fundne i Ruinerne. De første
Rejsende, der genkendte Ruinerne lige over for Mosul
som tilhørende N., var Rich og Ainsworth. Den
første, der begyndte Udgravninger i Ruinerne,
var Botta, men uden Held. Derimod blev
Layard’s Udgravninger 1847—50 af den største
Bet. for Videnskaben.
V. S.
Ninon de Lenclos [ni↱nǡ-d-l-ã↱k£o], se
Lenclos.
Ninos, hos Herodot og andre gl. Forfattere
Navn paa den By, vi med Biblen kalder Ninive,
Assyriens sidste Hovedstad. Hos Ktesias og de
Forfattere, der har øst af ham, er N. tillige
Navn paa en Konge, der skal have stiftet det
assyriske Rige. Han siges hos dem at have
været en vældig Kriger, som betvang alle
Nabofolk. Kun en fjernt liggende By, Baktra,
forsvarede sig med Held, og det saa ud til, at
Assyrerne ikke vilde kunne indtage den. Men
da fik Kongen et godt Raad af Semiramis, en
af hans Hærføreres Hustru. Baktra indtoges,
hvorpaa Kongen overvældede Semiramis med
Hædersbevisninger. Kongens Opmærksomhed
imod hende berørte hendes Mand pinligt, han
blev afsindig og tog sig selv af Dage, hvorefter
N. ægtede hans Enke. Hun overlevede N., der
efter sine Sejre havde bygget Ninive, og blev
hans Efterfølger. Hun opførte et kolossalt
Gravminde over N., byggede derpaa selv Babylon
og herskede over Riget til sin Død, da hun
fulgtes af Sønnen Ninyas. Alt dette er
uhistorisk. Der har aldrig været nogen Konge N.; N.
er en Personifikation af Byen Ninive og af den
assyriske Magt. Kongerne i Assyrien havde helt
andre Navne, som Kileskrifterne har lært os at
kende.
V. S.
Ninove [ni↱nåv], By i det vestlige Belgien,
Prov. Østflandern, 23 km V. f. Bryssel, ved
Scheldes Biflod Dender og Jernbanen
Denderleeuw—Ath, driver Fabrikation af
Manufakturvarer samt Traad, Kniplinger og Handsker samt
Spiritus. Byen, der 1920 havde 9380 Indb., har
en Kirke, der er en Fløj af et nedlagt
Præmonstratenserabbedi.
(M. Kr.). G. G.
Niob, Niobium, Nb — 93,5, undertiden
ogsaa kaldet Kolumbium (Ko) er et
metallisk Grundstof, der hører til det periodiske
Systems 5. Gruppe, og sammen med Vanadin og
Tantal danner en Undergruppe. Det
forekommer i de saakaldte Tantalmineraler,
der væsentligt indeholder Ferrotantalat og
Ferroniobat i forsk. Blandingsforhold. Det reneste
Niobmineral er Kolumbit. der er
Ferroniobat, Fe(NbO3)2, forekommer i Norge og i
Kryolitten fra Ivigtut i Grønland. N. er et glinsende
staalgraat Metal, der først smelter ved c. 2000°.
Ophedes N. i Luften, brænder det til
Niobpentoxyd, Niobsyreanhydrid, Nb2O5.
Med Klor reagerer det til Niobpentaklorid,
NbCl5; dette reafgerer med Vand til
Klorbrinte og Niobsyre, HNbO3, der er et hvidt
Pulver; dette er letopløseligt i Alkalier, idet der
dannes Niobatet af Alkalimetallet. Ovenn.
Kolumbit er Ferrosaltet af Niobsyre. N. er
forsøgt anvendt i Legering med andre
Metaller som Glødetraad i elektriske Lamper.
M. M-r.
Niobe [gr. -↱obe.], efter gr. Sagn Datter af
Tantalos, gift med Amfion, der var Konge i Theben.
Hendes Skæbne fortælles i Illaden. Det
hedder, at hun var overmodig og navnlig glædede
sig over sine mange Børn, 6 Sønner og 6 Døtre
(Niobiderne). Hun vovede endog at sammenligne
sig selv med Leto, Apollon’s og Artemis’
Moder. Men herved vaktes de to Guddommes
Harme, og de straffede N. ved med Pileskud
at dræbe alle hendes Børn. 9 Dage laa de
ujordede, fordi Zeus havde forvandlet hele Folket til
Sten. Den 10. Dag begravede Guderne dem selv.
Om N. hedder det, at hun drog til sit
Stammeland, Lydien, og dér paa sin egen Bøn af
Zeus forvandledes til en Sten, der stadig
græder. Dette Stenbillede viste man i Oldtiden i
Nærheden af Magnesia ved Sipylos. Det er
maaske endnu til, raat udført i den naturlige
Klippe; Billedet er dog vistnok lydisk, og
fremstiller »Gudernes store Moder«, Kybele, men
er tidligt sat i Forbindelse med N. og kan have
medvirket til at udforme Sagnene. N.-Sagnet
var ret yndet i Poesi og Kunst. Bl. a. har Ovid
behandlet det i sine Metamorfoser. 1583
fandtes i Rom adskillige Figurer, de fleste
henhørende til en stor Niobidegruppe, der nu med
Tilføjelse af enkelte Figurer andetsteds fra er
opstillet i Firenze. Oprindelig synes den at have
talt 16—17 Figurer (foruden N. og Børnene
[her snarest 12 Gange 7] tillige 1 Opdrager og 1
Slavinde); det er Kopier af et ældre
Kunstværk fra 4. Aarh. f. Kr., maaske af Skopas. Den
synes at have været opstillet frit, paa ujævn
Grund, og saaledes at Børnene fra begge Sider
 |
| Niobe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
