- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
972

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niobe - Niobit - Niobium - Niobrara - Nioghalvfjerds Fjord - Niogtredive Artikler - Niort - Nios - Nipa - Nipapalme - Nipflod - Nipigon - Nipissing - Nippel - Nipperdey, Karl - Nippold, Friedrich Wilhelm Franz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tænkes at ile hen mod N., som selv angst og
dog dronningeværdigt, med sit eget Legeme
søger at værne sin mindste Datter, der klynger
sig op til hende. Flere af de ældre Sønner og
Døtre er allerede trufne; een er død, en anden
er sunket i Knæ og griber efter Pilen, der har
ramt hans Ryg. De enkelte Figurer er godt
individualiserede. Originalgruppen, af hvis
enkelte Figurer, navnlig N., der tillige findes
nogle spredte Kopier, var vistnok af C. Sosius
røvet i Lilleasien, og blev opstillet i det af ham
Aar 35 f. Kr. i Rom byggede Tempel for Apollon.
H. A. K.

Niobit, se Columbit.

Niobium, se Niob.

Niobrara [na^iə↱bra.ra], Biflod til Missouri i
Nordamerika, udspringer i Wyoming, træder ind
i Nebraska, danner en af 180 m høje
Klippevægge indesluttet Cañon, løber hen over det
nøgne Plateau i Great Sand Hills,
gennemstrømmer til sidst et frugtbart Skovland og
udmunder efter et Løb paa 650 km ved Byen N. Om
Sommeren er N. næsten udtørret.
(H. P. S.). N. H. J.

Nioghalvfjerds Fjord, en c. 30 km bred
Isstrøm mellem Lambert’s Land og Hovgaard’s
Ø paa Grønlands Østkyst. 79 1/2° n. Br.
Indlandsisen gaar jævnt ud til Havet og danner
svømmende Indlandsis, uden at Overgangen fra
Land til Vand kan bestemmes. Opdaget af
Medlemmer fra Danmark-Ekspeditionen
1906—08. Paa Østsiden af Lambert’s Land ligger den
kendte Grønlænder Brønlund’s Grav.
G. F. H.

Niogtredive Artikler, den engelske
Statskirkes særlige Bekendelsesskrift. 1538 affattede
Cranmer sammen med nogle Lutheranere et
Udkast til et Bekendelsesskrift, som han senere
udarbejdede nærmere til de saakaldte 42
Artikler. Disse godkendtes som Symbol 1553, men
blev atter gennemsete af Canterbury-Synoden
1562, og Antallet af Artikler reduceredes ved
den Lejlighed til 39. N. godkendtes som Symbol
(paa Latin) Aaret efter og har siden været
uforandrede. De indtager med Hensyn til
Læreopfattelse en Mellemstilling mellem den kalvinske
og den lutherske Betragtning, saaledes at de
paa den ene Side hævder Forudbestemmelsen,
men paa den anden Side røber en vis
Afhængighed af den augsburgske og den
württembergske Bekendelse. I Sakramentlæren afvises
den zwingliske Opfattelse, og Standpunktet er
nærmest mildt kalvinsk. (Litt.:
»Kirkeleksikon for Norden«: »Artikler, de niogtredive«; E.
Tyrrell Green
, The XXXIX Articles and
the Age of the Reformation
[London 1896]).
A. Th. J.

Niort [niå.r], By i det vestlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Deux-Sèvres, ved den
sejlbare Flod Sèvre Niortaine og Knudepunkt paa
Chartres—Bordeaux-Banen med (1921) 23770
Indb. De mest fremtrædende Bygninger er
Kirkerne St André og Notre Dame, den sidste
opførtes i 15. og 16. Aarh. i gotisk Stil med et
75 m højt Klokketaarn, desuden Raadhuset, fra
16. Aarh., og Præfekturbygningen. Af det
gamle, befæstede Slot er Vagttaarnet endnu bevaret.
Byen har smukke offentlige Anlæg, og
Indbyggerne lægger stærkt Vind paa Havebrug. De
tilvirkede Fabrikvarer er navnlig Bomuldsvarer,
Lædervarer (Handsker og Skotøj) og Læder,
Børster og Olie. Foruden med disse Varer
beskæftiger Handelen sig med Uld og Korn, Frugt,
Vin og Brændevin. Som Departementshovedstad
er den Sædet for en Række Institutioner: et
Toldkammer, en Domstol, en Handelsret, et
Erhvervskammer, en Filial af Frankrigs Bank
saavel som for Departementspræfekten og et
reformert Konsistorium. Af Skoler og Samlinger
findes et Lyceum, et Lærerindeseminarium, et
Bibliotek (53000 Bd) og et Museum for
Malerier og Antikviteter. — Allerede 1224 blev N.
forenet med Frankrig, tidligere tilhørte det
Greverne af Poitiers. (Litt.: Favre, Histoire
de la ville de N.
[Niort 1880]).
(M. Kr.). E. St.

Nios, se Ios.

Nipa, Thunb., Slægt af Palmerne med en
enkelt Art N. fruticans Würmb.
(Nipapalme), hvis Stamme mangler eller er ganske
kort, og som har en stor Krone af 4—6 m lange,
regelmæssig fjerdelte Blade. Kolberne har
særkønnede Grene og ender med en
Hunblomsterstand, der ved Frugternes Modning næsten
naar et Menneskehoveds Størrelse. N. vokser
langs Kysterne af det malajiske Archipel og
danner en ofte dominerende Vegetation i de
tropiske Sumpe. Bladene benyttes dels som
andre Palmers Blade, dels ved Fremstilling af
Salt. Af Kolberne faas Toddy.
A. M.

Nipapalme, se Nipa.

Nipflod, se Tidevand.

Nipigon [↱nipigən], c. 4500 km2 stor Sø i
Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 286
m o. H. og 95 m over Lake Superior, til
hvilken den har Afløb gennem Nipigon-River.
N.-Søen er 100 km lang og har over 1000 Øer.
Søen er meget bekendt for Laksefiskeri.
N. H. J.

Nipissing [↱nipisiŋ], 830 km2 stor Sø i
Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 195 m
o. H., er 80 km lang, 30 km bred og har mange
dybe Fjorde. Gennem French River har den
Afløb til Georgian Bay og Huron-Søen og
gennem Mattawa River til Ottawa.
N. H. J.

Nippel er en indvendig Muffe med
Skruegænger til Forbindelse af Rør, mest trukne Rør.
Se Fittings, Fig. 16.
E. Su.

Nipperdey [↱nepərda^i], Karl, tysk Filolog,
f. i Schwerin 13. Septbr 1821, d. i Jena 2. Jan.
1875. Fra 1852 til sin Død var han Prof. i Jena.
Han har leveret gode Udg. af lat. Klassikere,
saaledes Cæsar (kritisk Udg., 1847), Cornelius
Nepos (større Udg., 2. Opl. 1879, mindre Udg.,
10. Opl., 1895) og Tacitus (Tekstudgave, 4 Bd,
1871—76, kommenteret Udg. af »Annalerne«, 2
Bd, 9. og 5. Opl, 1892). Mindre Afh. (Opuscula)
af ham er udgivne af Schöll (1877), der ogsaa
har skrevet hans Biografi (Jena 1875).
H. H. R.

Nippold [↱nepålt], Friedrich Wilhelm
Franz
, tysk protestantisk Kirkehistoriker
(1838—1919), blev 1867 Prof. i Heidelberg, 1871
i Bern og 1884 i Jena. Hans Hovedværk er:
»Handbuch der neuesten Kirchengeschichte«
(1867, 3. Opl. 1880—1903). Han er Discipel af
R. Rothe og fremtrædende liberal
Kirkepolitiker, særlig ivrig for en offensiv Holdning mod
de Romersk-katolske. Han var Medlem af
Gustaf-Adolf-Foreningens Bestyrelse og Medstifter
af »det evangeliske Forbund«.
(J. P. B.). A. Th. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/1018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free