- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
974

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nisard, Jean Marie Napoleon Désiré - Nisard, Marie Édouard Charles - Nisava - Niscemi - Nisch, se Niš - Nischan - Nischava, se Nisava - Nische - Nishapur - Nishnedevizk - Nishnij - Nishnij Lomov - Nishnij-Novgorod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mélanges (1886), Considérations sur la
Révolution française et Napoléon I
(1887). Efter hans
Død udkom Souvenirs et notes biographiques
(2 Bd, 1888), Aegri somnia (1889) og Essai sur
l’école romantique
(1891). Han afløste Villemain
som Prof. i Veltalenhed ved Sorbonne, blev 1857
Direktør for Normalskolen og 1867 Senator.

2 ) Marie Édouard Charles, foreg.’s
Broder (1808—89), har af litterærhistoriske
Værker bl. a. udg. flg.: Le triumvirat littéraire au
XVIe siècle (Scaliger, Lipse et Casaubon)
(1852),
Histoire des livres populaires depuis le XVe
siècle jusqu’en 1852
(2 Bd, 1854), Des chansons
populaires chez les anciens et chez les Français

(2 Bd, 1866); desuden udgav han Le comte de
Caylus
(1877) o. a. Indtil 1848 var han knyttet
til Ludvig Filip’s Familie.
S. Ms.

Nisava [↱ni∫ava], Nischava. Biflod til
Morava i Serbien, udspringer paa Kom i Balkan
paa bulg. Territorium- og udmunder efter et c. 140
km langt Løb i Morava, 12 km neden for Niš.
N. H. J.

Niscemi [ni↱ʃemi], By paa Sicilien, Provins
Caltanissetta, har Rester af et Kastel fra
Middelalderen. (1911) 15300 Indb.
C. A.

Nisch [niʃ[, se Niš.

Nischan [ni↱ʃa.n] (tyrk.), Udmærkelse,
Dekoration, er Navn paa flere orientalske
Ordener, den tunesiske N.-el-Iftikhar, den
tyrkiske N.-i-Iftikhar, N.-i-Imtiâz
(Fortjenstmedaille) og N.-i-Shefket; den sidste
Orden tildeles kun Kvinder.
J. Ø.

Nischava, se Nisava.

Nische, se Niche.

Nishapur [-∫a-], By i Persien, Prov.
Chorasan, ligger i frugtbare Omgivelser, 1250 m o.
H., og har c. 11000 Indb. N. var forhen en
betydelig Stad, men er nu stærkt i Forfald. Der
drives Handel med Tyrkiser, der brydes i
Nærheden.
M. V.

Nishnedevizk [↱niзni↱djevitsk], Kredsby i
Storrusland, Guv. Voronesh, ligger ved en Biflod til
Don og har 2500 Indb.
N. H. J.

Nishnij [↱niзnij] (Nizhnij) (russ. »nedre«)
hyppig Forstavelse i russ. Stednavne.

Nishnij Lomov [↱niзnij-↱£åmåf], Kredsby i
mellemste Storrusland, Guv. Pensa, ligger ved
Lomov, har flere Kirker og Klostre,
Klædefabrikation, Kornhandel og 10000 Indb. N. L. er
anlagt 1636 som Grænsefæstning.
N. H. J.

Nishnij-Novgorod [↱niзnij-↱nåvgåråt], Nishegorod, 1) Guvernement i
Mellemrusland, grænser mod Syd til Guv. Tambov og
Pensa, mod Ø. og NØ. til Simbirsk,
Tschuvachernes og Tscheremissernes autonome Omraader,
og Vjatka, mod Nord til Kostroma og mod Vest
til Vladimir. Arealet er 50907 km2 med 1832869
Indb. eller 36 pr km2. Volga deler N. N. i
en mindre nordlig Del, der danner et udstrakt
Lavland med store Sumpe og uigennemtrængelige
Skove, og en større sydlig, som bestaar af
et højere bølgeformet Terrain, der har talrige
dybe Indsænkninger og ud mod Volga falder
brat af i 60—90 m høje Bredder. Den mellemste
Del af N. N. er bygget op af Perm’ske
Dannelser, mod Nord findes Trias, mod Syd
Jura og i det sydøstlige Hjørne noget Kridt.
N. N. har c. 350 Søer, der dog alle er ganske
smaa. Alle Vandløb falder i Volga. Klimaet er
strengt og ustadigt, og Nedbøren er c. 543 mm.
I plantegeografisk Henseende ligger den sydlige
Del paa Overgangen fra Skov til Steppe. Af
Arealet er c. 43 % Agerland, 38 % Skov, 10 1/2
% Eng og Græsland samt 8 1/2 % uopdyrket
Land. Foruden af Storrusser bestaar
Befolkningen af c. 6 % Mordviner, 2 % Tatarer og c.
2000 Tscheremisser. Omtr. 5 % er Raskolnikere
og 2 1/2 % Muhammedanere. Kun i de sydlige
Egne kan Agerbruget dække Forbruget; der
dyrkes Rug, Havre, Byg, Kartofler samt en
Smule Hvede. Enkelte Steder spiller Frugtavl
og Havebrug en Rolle. 1920 opgives der at være
206250 Heste, 355160 Stkr Hornkvæg, 442321
Faar og 37743 Svin. Fiskeriet er ikke uden
Bet.; men Skovbruget lider meget under
hensynsløs og ukyndig Behandling af Skovene og
under hyppige Skovbrande. Af Mineraler findes
Salt, Gips, Kalk, Tørv og lidt Kobbermalm. Den
store Industri spiller en forholdsvis ringe Rolle
i N. N. Derimod er Haandværksindustrien af
yderste Vigtighed, idet den danner en Hoved-
eller Biindtægt for det største Antal Familier
i Guv. Næsten hver Kreds har sit Speciale;
saaledes er Semenov berømt for sine Træskeer,
Makarijev for sine jernbeslaaede Kister, flere
Kredse laver Uld- og Lædervarer og flere andre
Jern- og Staalvarer. Mange af disse Varer gaar
til Persien og Buchara. Handelen koncentrerer
sig i Hovedstaden og Havnene ved Volga og
Oka. N. N. deles i 11 Kredse.

2) Guv.’s Hovedstad N. N. ligger 397 km
ØNØ. f. Moskva ved Okas Indløb i Volga, paa
hvis højre Bred den hæver sig amfiteatralsk.
1910 havde N. N. 103860 Indb., men dette Tal
var 1920 sunket til 70406. I de tre Aar 1917—20
sank Folketallet med 30,8 %. N. N. bestaar af
tre Dele: N. N.’s Kreml med dem øvre By
(Verchnij Bazar), der ligger 90—120 m
over Flodspejlet paa 3 Høje, hvorfra man har
en pragtfuld! Udsigt over Volgas lave nordlige
Bred, den lavere By neden for Højene ved
Flodbredderne (Nishnij Bazar) og endelig
den Makarijev’ske Bydel (tidligere Kunavina
Sloboda) med Markedspladsen, der ligger paa
den lave Landtunge (Strjelka) mellem højre
Bred af Volga og venstre Bred af Oka. Til
sidstnævnte Bydel, der i den isfri Aarstid er
forbundet med N. N. ved en 900 m lang og 25 m
bred Pontonbro, regnes Øen Pjeski, hvortil
ligeledes fører Broer, og hvor Jernvarer og Fisk
skal landbringes. Blandt N. N.’s 40 ortodokse
Kirker nævnes særlig de 3 Katedraler.
Endvidere findes romersk-katolske, lutherske og
armenske Kirker, Synagoge og 2 Moskeer. Blandt
Klostrene nævnes Blagvjestjenskij Petschorskij
(Huleklostret) med arkæol. Skatte. N. N. har
et gejstligt Seminarium med tatarisk Afdeling,
Militærgymnasium, flere Banker, hvoriblandt
den 1870 stiftede Købmandsbank, samt 2 Teatre
og 3 Museer. Tillige en N. N. Sæde for en
Guvernør og en Biskop. Der er særlig
Kornmøller, Brændevinsbrænderier, Jernstøberier og
Maskinfabrikker. N. N.’s Beliggenhed for
Handelen er overmaade gunstig, idet Vandvejene
fra det Kaspiske Hav, fra Ural (Kama), fra
Centralrusland (Oka), fra Østersøen og fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free