- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
977

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nissedal - Nissel, Franz - Nissel, Karl - Nissen, Carl Adolf - Nissen, Elias Gottlieb Oscar Egede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

liggende paa begge Sider af Nisservand og den
derfra udstrømmende Nidelv (Nisserelv),
omgivet af Herrederne Fyresdal (Moland),
Kviteseid, Drangedal, Gjerstad, Vegaarshei og Aamli.
Nidelvens Dalføre er i den sydligste Del af
Herredet, hvor den som en trang Dal fra Syd
strækker sig med nordlig Hovedretning op mod
Nisservand, indesluttet af stejle Fjelde, der
undertiden strækker sig helt ned i Dalbunden;
denne er paa andre Steder optaget af Moer,
kun delvis skikkede for Opdyrkning, og
Bebyggelsen er derfor i denne sydligste Del særdeles
spredt. Omkring Nisservand udvider Dalen sig,
og Bebyggelsen bliver tættere; Gaardene ligger
i Grænder paa Østsiden af Vandet langs de
skraa Fjeldsider, der ved Bredden levner en
for Opdyrkning egnet Bakkestrimmel; paa
Vestsiden af Vandet falder Fjeldet stejlt af
og levner kun Plads for enkelte Gaarde. Begge
Herredets Kirker, N. Hovedkirke og Treungen
Annekskirke, ligger paa Østsiden af Nisservand.
Terrainet V. f. Hoveddalen udgøres af et
Fjeldplateau med Fjeldtoppe, som gaar op i 1000
m, Hegefjeld 1052 m, Gluggefjeld 925 m. Naar
undtages Nidelven (s. d.), hvoraf 47 km falder
inden for Herredet, findes ingen Elve af Bet.;
saavel Elve som Vande er som Regel fiskerige.
Blandt de mange Indsøer er Nisservand det
eneste af større Udstrækning (80 km2, 36 km
langt, 3,5—4 km bredt, 243 m o. H.). Det har
Retning fra Nord til Syd og ligger mellem
Fjelde, der til Dels falder stejlt af mod Vandet;
de lavere Partier af Fjeldene er skovklædte.
Paa Nisservand, der paa sine Steder udmærker
sig ved en egen trist Natur, underholdes
Dampskibsfart, ligesom det er af stor Betydning for
Tømmerflødningen i Arendalsvasdraget; det er
ved Kanalanlæg sat i Forbindelse med det N. f.
liggende Vraavand. Paa Grund af
Vanskeligheder i Arendalsvasdraget foregaar Flødningen
for en Del ogsaa gennem Skienvasdraget ved
Hjælp af en mellem Nisser- og Kviteseidvand
anlagt Tømmerrende. N. har mange gode
Skovstrækninger (Gran og Furu); i Treungen findes
tillige en Del Egeskov. I Fjeldene er flere
Jernmalmforekomster; kun et Par mindre Gruber er
imidlertid f. T. i Drift. Jordbrug og Fædrift
er Hovednæringsveje, men Jordbruget har
p. Gr. a. det grunde Jordsmon og den lille
Udstrækning af den dyrkbare Mark mange
Vanskeligheder at kæmpe med. Af industrielle
Anlæg mærkes: Dale Malmfelter for Udvinding og
Forædling af Jernmalm og Søftested Gruber,
ligeledes Jernmalm, samt Aust-Agder Kraftværk.
I Tveitsund er der flere Hoteller, en Bank,
Savbrug og Høvleri. Herredet har 43 km
Hovedvej, der følger Hoveddalen fra Aamlis til
Kviteseids Grænser. Fra Tveitsund ved
Sydenden af Nisservand fører Jernbane ret Syd
til Arendal. I N., hvis nuv. Hovedkirke er
opført 1762, stod tidligere en gl Stavekirke.
Herredets Areal er 878,16 km2, hvoraf 85 km2
Indsøer, 487 km2 Skov, 8,5 km2 Ager og Eng, Resten
Udmark og Myr. Antagen Formue 1921 var
16018000 Kr og Indtægt 1601064 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Bratsberg Amt« [Kria 1900]; Grimseth,
»Beskrivelse over Drangedals, Nissedals og Førresdals
Præstegæld i Telemarken« m. v. [»Budstikken«,
5. Aarg.]).
(N. S.). M. H.

Nissel [↱nesəl], Franz, tysk dramattisk
Digter, f. i Wien 14. Marts 1831, d. i Steiermark
20. Juli 1893. Han besøgte Schotten-Gymnasiet i
Wien, men maatte forlade Undervisningen
p. Gr. a. Sygdom, og hans Dannelse blev derfor
kun autodidaktisk. Som 25-aarig fik han paa
Burgtheatret opført Lystspillet »Ein Wohltäter«,
senere (1864) spilledes i Wien Folkeskuespillet
»Die Zauberin am Stein«, der har holdt sig paa
Scenen til vore Dage. N. bosatte sig 1864 i
Salzburg, senere i Graz, men vendte 1878 tilbage til
Wien, hvor han det foreg. Aar havde modtaget
Schillerprisen for sin Tragedie »Agnes von
Meran«. Som Dramatiker er han formfuld og
retorisk, men hans Værker ejer intet særpræget
Fysiognomi. »Ausgewählte dramatische Werke«
og »Dramatische Werke« udkom i Aarene
1892 —95. Hans Søster Karoline N. udgav af hans
Efterladenskaber »Mein Leben« (1894). (Litt.:
»F. N.’s Briefe an seine Braut« [1897]; Moritz
Necker
i »Grillparzer Jahrbuch« IV).
C. B-s.

Nissel, [↱nesəl], Karl, tysk dramatisk
Digter (1817—1900). Hans Dannelse var
autodidaktisk, han blev Journalist og deltog i
Revolutionsbevægelsen 1848. Han udgav et Tidsskrift
i Liegnitz, forsøgte sig desuden som
Dramatiker med en Rk. Tragedier og Lystspil, af
hvilke Tragedien »Ulrich von Hutten« 1861 blev
forbudt. Fremdeles kan nævnes Tragedien »Die
Florentiner« (1872, Reclam 1057), Lystspillene
»Das Wörterbuch des Diderot« og »Dame
Luzifer«. Endvidere har han udgivet et Par
Digtsamlinger.
C. B-s.

Nissen, Carl Adolf, dansk Sprogmand,
f. i Kbhvn 7. Novbr 1839, d. 11. April 1905, blev
Student 1857, cand. jur. 1864. Han helligede sig
imidlertid helt til Undervisning i Tysk og
Engelsk, hvorved han allerede som Student havde
ernæret sig, og blev snart en søgt og anset
Lærer (bl. a. fra 1885 ved Søofficersskolen).
1884 tog han den filosofiske Doktorgrad ved en
Afhandling »Forsøg til en middelnedertysk
Syntax«. Han har udgivet forsk. Lærebøger i
Tysk og Engelsk, særlig i Handelskorrespondancer,
en »Tysk Grammatik for Viderekomne«
(1891) og senest sammen med F. Mohr en
»Tysk-dansk Ordbog« (1898 ff.).
<i>Vilh. Th. </i>

Nissen, Elias Gottlieb Oscar
Egede
, norsk Læge, Afholdsagitator og
Socialdemokrat, f. paa Tromsø 31. Oktbr 1843, d. i Kria
4. Jan. 1911. N. blev Student 1863, cand. med.
1873. Han deltog i den dansk-tyske Krig 1864
som Frivillig ved Aarøe’s Korps og tjenstgjorde
i den fransk-tyske Krig 1870 som Læge ved
Ambulancen under Paris’ Belejring. Fra 1874
praktiserede han som privat Læge i Kria som
Specialist i Kvindesygdomme og foretog
herunder jævnlig Studierejser til Udlandet. Fra
1875 til 1887 var han Formand i
Totalafholdsselskabet og var en Tid Redaktør for dets
Organ »Menneskevennen«, var i fl. Aar Formand
i Santhal-Missionen og redigerede den første
Aargang af »Santhaien« samt forestod i nogle
Aar Udgivelsen af »Sundhedsbladet«. 1888 var
han Formand i Kria Arbejdersamfund og traadte
derefter i Forbindelse med det norske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free