- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
979

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nissen, Johannes Henrik - Nissen, Karl - Nissen, Nis - Nissen, Nis Christian - Nissen, Ole Hartvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nissen, Johannes Henrik, norsk
Arkitekt, nedenn. O. H. N.’s Søn, f. 21. Apr. 1848,
i Kria, d. 4. Juni 1915 smst., blev Student 1866,
men forlod Universitetsstudierne og rejste 1869
til Berlin (iflg. andre Opgivelser først 1872),
hvor han studerede ved Bauakademiet, indtil
han 1874 vendte hjem. Samme Efteraar
begyndte han selvstændig Virksomhed som
Arkitekt i Kria. Hans første Byggeværk var en Villa
for en Privatmand i Kria, der i den senere Tid
er ombygget til Udenrigsministerbolig. Den
udmærker sig ved gode Forhold, og smukke
Detailler. I Aarenes Løb har han som en af Kria’s
mest benyttede Arkitekter udført et stort Antal
private og offentlige Bygninger, bl. hvilke skal
fremhæves Kria Handelsgymnasium, Kria Bad,
Frimurerlogen, et trods de uheldige
Terrainforhold stort anlagt og imponerende
Bygningsværk, Sparebanken, Robsahm’s
Forretningsgaard og Grünerløkkens Folkeskole. Han har
ligeledes projekteret en Mængde
Kirkebygninger, bl. a. Molde Kirke. Han var Formand i
Kunstnerforeningen og Ingeniør- og
Arkitektforeningen og i Norske Arkitekters Landsforbund.
1897—98 var han Medlem at Kria
Formandskab, derefter 3 Aar af Repræsentantskabet.
1884—88 var han Bygningsinspektør i Kria og
1885—99 Overlærer ved Den kgl. Kunst- og
Haandværksskole i Kria. Efter den store Brand i
Aalesund var N. 1904—06 ansat som
Bygningschef dersteds og ledede som saadan i de flg.
Aar Byens Genopførelse paa en Maade, som
har vundet Anerkendelse. Hans sidste Arbejde
var Hypotekbanken i Kria. (Litt.: »Norsk
teknisk Ugeblad« [1915], Nr 24; »Norsk Tidsskr. f.
Haandværk og Industri« [1915], Nr 23).
C. W. Sch.

Nissen, Karl, ovenn. E. N.’s Søn, norsk
Pianist og Dirigent, f. 27. Febr 1879 i Kria, d.
smst. 14. Maj 1920, fik sin første Uddannelse
af Moderen. 1896 optraadte han første Gang
offentlig og vakte saadan Opmærksomhed, at
han med Stipendium fortsatte Studierne i
Berlin (Bussoni) og senere i Paris. I Hjemlandet,
hvor han var højt skattet som fremragende
Pianist, gav han talrige Koncerter, og i
Danmark, Sverige og det øvrige Udland optraadte
han gentagende med afgjort Held. 1911 Dirigent
i »Cæciliaforeningen«, som han ledede til sin
Død, fra 1913—18 tillige Dirigent i
»Musikforeningen«; 1919 Dirigent i Handelsstandens
Sangforening i Kria. N. var en helt igennem
kultiveret og fornem Musiker.
I. H.

Nissen, Nis, sønderjysk Politiker, f. i
Nordborg 5. Aug. 1862 af gl alsisk Bondeslægt. Efter
Ophold paa Folkehøjskole og Landbrugsskole i
Kongeriget overtog han 1885 sin Fædrenegaard
i Nordborg, som han drev med stor Dygtighed;
især blev han kendt som Opdrætter af rødt,
nordslesvigsk Malkekvæg. Han fik snart tillige
overdraget en Rk. Tillidshverv af sine
Landsmænd, særlig i Landbrugets og i de kirkelige
Organisationer. Han blev saaledes Sekretær for
Als Nørreherreds Landboforening og (1896)
Medlem af Nordborg Sparekasses Bestyrelse,
for hvilken han siden 1899 er Forretningsfører.
1897 blev han Medlem af Sønderborg
Provstisynode, senere (1903) stedfortrædende Medlem
af Fællessynoden for Prov. Slesvig-Holsten;
1896 valgtes han til Sekretær i Vælgerforeningen for
Nordslesvig, og i denne fremskudte Stilling, som
han beklædte til 1910, udfoldede han en stor og
betydningsfuld Virksomhed i den nationale Sags
Tjeneste. Ved Siden heraf deltog han ivrigt i
det folkelige Oplysningsarbejde, baade som
Foredragsholder og ved Artikler i Nordslesvigs
danske Presse. Under Forberedelsen af
Genforeningen var han Medlem af Vælgerforeningens
Aktionsudvalg og kirkelige Udvalg. Efter dens
Fuldbyrdelse har han faaet Sæde i
Skoledirektionen for Sønderborg Amt og Provstiudvalget
for Sønderborg Provsti.
H. L. M.

Nissen, Nis Christian, sønderjysk
Politiker, f. 8. Apr. 1878 i Viby paa Als. Hans
Fader, Bonden Hans N., var en af Øens bedste
danske Mænd, især virksom i Landets kirkelige
Repræsentationer; han var Optant, men
naturaliseredes 1888; fra dette Tidspunkt var saaledes
ogsaa Sønnen preussisk Undersaat. N. fik sin
Uddannelse paa forsk. Højskoler i Kongeriget,
især paa Askov, var i 3 Aar preussisk Soldat og
har nu sin Fædrenegaard. I det offentlige Liv
traadte han ind, da han blev valgt til Medlem
af Kommuneraadet i sin Hjemstavn, og siden
1907 har han været Medlem af Tilsynsraadet
for »Vælgerforeningen for Nordslesvig«. Han
erhvervede snart sine Landsmænds Tillid ved
den Dygtighed og Paalidelighed, hvormed han
varetog de ham overdragne Hverv; som
politisk Taler vandt han sine Sporer under
Valgkampen forud for Rigsdagsvalget 1907. Da H.
P. Hanssen-Nørremølle efter sit Valg til
Medlem af den tyske Rigsdag ønskede at opgive sit
Sæde i den preussiske Landdag, opstillede
Vælgerforeningens Bestyrelse enstemmig N. som de
Danskes Kandidat i anden slesvigske
Landdagsvalgkreds (Aabenraa-Sønderborg). Udfaldet af
Valget 3. Juni 1908, der var imødeset med
største Spænding, blev en smuk Sejr for
Danskheden, idet N. valgtes med 126 danske mod 112
tyske Valgmandsstemmer. Ved det næste
Landdagsvalg 1913 var Udfaldet endnu bedre: 153
danske mod 112 tyske Stemmer. N. sluttede sig
i hele sin politiske Virksomhed meget nøje til
Rigsdagsmand H. P. Hanssen, hvilket især
traadte frem, da Striden om Grænsespørgsmaalet
udbrød efter Novemberrevolutionen i
Tyskland 1918. Han blev under denne Strid en af de
ivrigste Talsmænd for den strengeste
Gennemførelse af Folkeafstemningsprincippet og
for »den Clausen’ske Linie«. Efter Genforeningen
trak han sig foreløbig ud af det politiske Liv,
men blev som det radikale Venstres Kandidat
valgt i den sønderjyske Amtskreds ved
Folketingsvalget 1924. — N. deltog i hele
Verdenskrigen som preussisk Soldat.
H. L. M.

Nissen, Ole Hartvig, norsk Skolemand,
f. i Melhus Præstegæld 17. Apr. 1815, d. i Kria
4. Febr 1874, tog 1843 filologisk Embedseksamen
og oprettede derefter en Latin- og Realskole,
der var anlagt efter en fra de offentlige
Skolers helt afvigende Plan. Til denne »Nissen’s
Skole« (nedlagt 1874) knyttedes senere (1849)
en endnu bestaaende »Nissen’s Pigeskole«. De
Principper, som i disse private Skoler fulgtes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free