- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
981

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nissum Bredning - Nissum Fjord - Nisyros - Nisæa - nisæiske Slette - Nitella - Nitelven - nitid - Nitidularia - nitimur in vetitum - Nitnagle - Nitning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod V. af Agger Tange og Harboøre Tange.
Dem staar ved Thyborøn Kanal, der har c. 3 1/2
m Vand, i Forbindelse med Nordsøen og ved
det smalle Odde Sund i Forbindelse med den
østligere Del af Limfjorden. Farvandet i
Bredningen har jævne Dybder paa 5—7 m, dybest
hen imod Odde Sund, i hvilket Dybden tiltager
til 22 m. Ø. f. Agger Tange og Harboøre Tange
ligger et stort Sandflak, der hedder
Fjordgrunden, og hvorigennem Løbet er gravet til
Thyborøn Kanal. Landgrunden er paa
Nordsiden af Bredningen smal. Mod Nord fører en
c. 4 m dyb Rende ind til Ladepladsen Krik.
Paa Sydsiden af Bredningen ligger, bag ved en
Grund ved Navn Rønnen, Lem, Vig med Lemvig
Havn, i hvilken der er 4 m Vand.
G. F. H.

Nissum Fjord, paa Jyllands Vestkyst, er c.
15 km lang og adskilles kun fra Nordsøen ved
en smal, lav Sandstrimmel, hvorigennem fører
en lille Aabning, Thorsminde. Udløbets
Beliggenhed er stadig underkastet Flytninger og har
ved Paalandskuling Tilbøjelighed til helt at
lukke sig, idet der ved Bølgeslaget kastes en
Barre, bestaaende af Sten, Grus og Sand hen
foran Udløbet. Ved Hjælp af en i Fjorden
stationeret Sandpumpe holdes dog Udløbet, saa
vidt gørligt, aabent, for at Engene, der omgiver
Fjorden, ikke skal oversvømmes. Udløbet kan
ikke besejles. Den største Aa, der falder ud i
Fjorden, er Storaa, der kommer fra Alheden
og løber forbi Holstebro.
G. F. H.

Nisyros, Nisiro, Ø i det ægæiske Hav ved
Kysten af Lilleasien, ligger 65 km NV. f.
Rhodos og hører til Italien. 35 km2 med c.
3000 græsktalende Indb., der driver Vin- og
Mandelavl samt Svovludvinding. N. har et
Krater (722 m), der endnu viser Tegn paa
Virksomhed gennem Fiumarer og kogende
Svovlpøle. I Oldtiden var N. berømt for Vin,
Møllesten og varme Kilder.
(H. P. S.). N. H. J.

Nisæa, d. s. s. Nisaia.

nisæiske Slette, en Slette i Medien, i
Oldtiden berømt for sin Hesteavl.
H. H. R.

Nitella, se Alger, S. 496.

Nitelven d. s. s. Nidelven.

nitid (lat.), pyntelig, sirlig, pragtfuld.

Nitidularia, Gruppe af smaa Biller med
kølledannede Følehorn; to herhenhørende
Slægter, Nemosoma og Rhizophagus, har man ment
skulde have nogen forstlig Betydning ved at
opæde Barkbillernes Larver. Dette er dog ret
tvivlsomt.
C. W.-L.

nitimur in vetitum (lat.), »vi tragter efter
det, som er forbudt«, Citat efter Ovid (Amores
III, 4, 17).
H. H. R.

Nitnagle, se Nitning.

Nitning (norsk Klinkning), Forbindelse
af to Dele i Reglen af Metal, dog ogsaa Læder
o. l., til et Hele ved Hjælp af Bolte (Nitter,
Nagler, Nitnagler, Nitbolte) saaledes, at
Forbindelsen ikke kan ophæves, uden at Boltene
maa slaas i Stykker, skiller sig herved fra
Sammenskruning. De Dele, som skal nittes, f. Eks.
til en Dampkedel, forsynes med Huller, disse
bringes til at flugte; Naglen, som har Hoved og
Skaft, stikkes op gennem Hullerne, og dens
Ende stuves op til et Hoved; den færdige N.
viser saaledes to Hoveder paa Boltene,
Sæthovedet, som den havde før Indsætningen
(Fig. 1 og 2), og Sluthovedet, som
dannedes ved denne (Fig. 3). Materialet til
Naglerne er oftest blødt, senet Smedejern:
Svejsejern; i den senere Tid gør blødt Staal og
Nikkelstaal sig ogsaa gældende, sjældnere Kobber ell.
Messing og dette ved N. af disse Metaller.
Nitboltene fabrikeres nu paa Maskine, i gamle
Dage sloges de i Naglejernet. De mindste kaldes
Nitter; de større i al Alm. Nagler. Ved alm. N.
stikkes Naglen ind fra neden, Sæthovedet hviler
paa Skruestikken ell. paa et Underlag,
Forholderen, Sluthovedet dannes paa fri Haand
og er da kegledannet, ell. oftere ved en
Sæthammer, Nittestemplet (Knapmageren),
og er da ofte rundt. Fig. 4 viser Nittestempel,
Nitte og Forholder. Kold N. kan kun anvendes
for Jernnitter under 6 mm i Diameter, og hvor
den forekommer ofte, udføres den paa en
Maskine, hvis arbejdende Dele ligner et Næb, der
har Sænker for de to Hoveder og egner sig til at
gaa ind i Kroge. Nitten sættes ind fra oven,
og N. sker ved et Tryk. Ved den alm. varme
N.
anvendes ofte tre Mand og en Dreng.
Drengen bringer den glødende Nagle fra Ovnen ell.
Essen og stikker den op gennem Hullerne,
yngste Hjælper trykker Nitten op med Forholderen,
ældste Hjælper har først drevet en Dorn
gennem Hullerne for at forvisse sig om, at de
flugter, han og Smeden udfører N., og endelig
sætter Smeden Knapmageren paa, og ældste
Hjælper slaar til for at gøre N. færdig. Pladerne
presses før N. sammen ved nogle Slag nærmest
Nittehullet ell. paa Nittetrækkeren (s. d.). Som
her beskrevet foregaar Arbejdet paa
Dampkedler o. l. Beholdere som paa Jern- og Staalskibe;
ved sværere Arbejde maa der anvendes to til
tre Mand mere; imidlertid gør i den senere
Tid Nittemaskiner (Nittepresser),
hydrauliske ell. nutildags ogsaa ofte
pneumatiske, sig mere og mere gældende; foruden at
de hurtigt og sikkert kan udføre endog meget
groft Arbejde, frembyder de den Fordel at
arbejde ved Tryk og derved at strabadsere

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free