Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 982 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nitning - Niton - Nitra - Nitragin - Nitramid - Nitraria - Nitrater - nitrere - Nitrider - Nitriler - Nitriter - Nitroalizarin - Nitroamylum - Nitrobenzol - Nitrocellulose

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naglen meget mindre, ligesom man ogsaa, da
Stuvningen foregaar hurtig, undgaar at arbejde paa
Sluthovedet, naar dette er gaaet ned i Temp. til
den navnlig for blødt Staal farlige »blaa« Hede.
Ved større Broarbejder anvendes nu
Nittemaskiner i stor Udstrækning.
(F. W.). D. H. B.

Niton, Radiumemanation, Nt.=222,0,
er en stærkt radioaktiv Luftart, der dannes ved
Radiumatomkernernes Sprængning, idet der
samtidig frigøres α-Partikler (Heliumkerner) og
β-Partikler (Elektroner). N. er et Grundstof, der
hører til det periodiske Systems 0te Gruppe,
idet det meget nøje slutter sig til de inaktive
Luftarter Helium, Neon, Argon o. s. v. i sine
kem. og fys. Forhold. Det er radioaktivt, idet
N.-Atomkernen er instabil, saaledes at den hurtig
spaltes under Udsendelse af α-Partikler.
Halveringstiden er 3,85 Dage. Da Radium kun
langsomt spaltes til N., er det derfor kun smaa
Mængder, man kan faa af dette Stof paa een
Gang, da det jo ikke er saa stabilt, at man kan
opmagasinere det; man kan regne, at man af
1 g Radium kan faa 5/1000 mg. Med betydelig
mindre Mængder er Atomvægt, Spektrum og
Kogepunkt (÷ 65°) blevet bestemt. (Se
Radium, Radiumemanation,
radioaktive Stoffer).
M. M-r.

Nitra, Dept i Landskabet Slovakiet,
Tschekkoslovakiet, omfatter hovedsagelig det tidligere
ung. Komitat Neutra (Nyitra). N. har et Areal
af 5875 km² med 444558 for største Delen kat.,
slovakiske Indb. (76 pr km²).
N. H. J.

Nitragin kaldes Renkulturer af de Bakterier,
der fremkalder Knolddannelse paa Bælgplanternes
Rødder, og hvis Betydning for Planterne
er omtalt i Kvælstoffets
Assimilation. Da de forsk. Bælgplantearter bedst
paavirkes af hver sin Race af disse Bakterier,
fremstiller man særlig N. til Lupiner, Ærter
o. s. fr.
B. J.

Nitramid, NH₂NO₂, er Salpetersyrens Amid.

Nitraria L., Slægt af Zygophyllaceæ, tornede
og haarede Buske med kødfulde og smalle
Blade og gulgrønne Blomster, der er femtallige.
Stenfrugt. 3 Arter. N. Schoberi L. vokser paa
saltholdige Stepper i Sydrusland, Sibirien og
videre Øst paa; Frugterne spises af Mennesker
og Dyr. N. retusa (Forsk.) Aschers. vokser paa
lgn. Bund i Palæstina, Arabien og Nordafrika.
Araberne, der kalder Planten Damuk, spiser
Frugterne, der skal virke berusende. De unge
Grene o@ Bladene af begge Arter benyttes til
Fremstilling af Soda.
A. M.

Nitrater, Salte af Salpetersyre.

nitrere. Herved forstaas Indførelse af den
saakaldte Nitrogruppe, NO₂, i organiske
Forbindelser. Nitrering er en meget vigtig
Operation i den organisk kemiske Teknik; den
foregaar ved Hjælp af koncentreret
Salpetersyre med eller uden Tilsætning af
koncentreret Svovlsyre, oftest ved lavere Temperatur.
R. K.

Nitrider, se Kvælstof.

Nitriler, organiske Stoffer, som indeholder
Nitrilgruppen CN bunden til kulstofholdige
Radikaler. Det første og simplest sammensatte
Led i Rækken er Blaasyre ell.
Formonitril, HCN, derefter følger Acetonitril,
CH₃CN, som er Eddikesyrens N., o. s. v. N.
faas ved Indvirkning af Alkoholradikalernes
Jodider eller de ætersvovlsure Salte paa
Kaliumcyanid: CH₃J+KCN=CH₃CN+KJ, eller af
Syrernes Ammoniumsalte ell. Amider ved
Vandfraspaltniwg, f. Eks. ved Destillation med
vandsugende Stoffer: CH₃COONH₄÷2H₂O=CH₃CN.
Som Følge af den sidstnævnte Fremstillingsmaade
benævnes N. efter de Syrer, af hvis
Ammoniumsalte de faas. Af særlig Betydning er
N.’s Forhold over for Alkalier og Syrer; ved
Kogning med disse forsæbes de, idet der
dannes Ammoniak og den tilsvarende Syre eller
dennes Alkalisalte. Da N. kan fremstilles af
Alkoholradikalernes Jodider, bliver det saaledes
muligt at overføre Alkoholer til Karbonsyrer,
der indeholder et Kulstofatom mere end vedk.
Alkohol. Ved Reduktion med Brint i
Frigørelsesøjeblikket forvandles N. til primære
Aminer: CH₃CN+2H₂=CH₃CH₂NH₂. I Reglen er N.
— i hvert Fald for de lavere Leds Vedk. —
Vædsker, der lugter svagt og ikke ubehagelig;
de kan destilleres. De højere Led er
uopløselige i Vand; alle N. er letopløselige i Alkohol
og i Æter.
(O. C.). R. K.

Nitriter, Salte af Salpetersyrling (s. d.).

Nitroalizarin, C₁₄H₇(NO)O₄. Der eksisterer
to N., α-N. og β-N. Den første faas ved
Opløsning af Alizarindiacetat i koncentreret
Salpetersyre af Vægtfylde 1,5 og danner guldgule Naale,
der smelter ved 194—196° og opløses i Kalilud
med blaaviolet Farve. Ved Opvarmning med
Svovlsyre giver den Purpurin. Den anden —
β-N. — faas fabrikmæssig ved Indvirkning af
Salpetersyre paa den af Alizarin, Borsyre og
Svovlsyre fremstillede Borsyreæter som
orangegule Naale, der smelter ved 244° og opløses i
Alkalier med purpurrød Farve; den bringes i
Handelen som Alizarinorange i forsk.
Nuancer (A, W,, SW, G, GG, R, RD, o, fl.)
og anvendes i Bomuldsfarveriet og Trykkeriet
paa Lerjordsbejdse.
(O. C.). R. K.

Nitroamylum, se Xyloidin.

Nitrobenzol, C₆H₅NO₂, fremstilles ved
Tilsætning af Benzol til en Blanding af
Salpetersyre og Svovlsyre under Afkøling; til sidst lader
man Temperaturen stige til omtr. 60°.
Blandingen hældes i Vand, hvorved N. udskilles;
derpaa vaskes det, tørres over Klorkalcium og
destilleres. N. er en farveløs Vædske, der er
tungt opløselig i Vand, let opløselig i Alkohol,
Æter og Benzol, og som lugter af Bittermandelolie
og derfor finder Anvendelse i Parfumeriet
— navnlig som Parfume for Sæbe — under
Navn af Essence de Mirbane. Store Mængder
N. finder tekn. Anvendelse til Fremstilling af
Anilin og af mange Farvestoffer. N. koger ved
205°; det har Vægtfylden 1,22 og er giftigt.
R. K.

Nitrocellulose. Der dannes ved
Indvirkning af en Blanding af stærk Salpetersyre og
stærk Svovlsyre paa Cellulose forsk.
Nitrocelluloser, idet eet ell. fl. Brintatomer i Cellulosen
erstattes af Salpetersyrens Radikal, NO₂.
Sædvanlig anvendes til Fremstilling af N. Bomuld,
som i Forvejen renses omhyggelig ved
Behandling med alkaliske Opløsningsmidler, f. Eks.
fortyndet Sodaopløsning, paafølgende
Behandling med syreholdigt Vand og fuldstændig
Udvaskning. — Den Mængde NO₂, som træder ind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>