- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
983

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nitrocellulose - Nitroforbindelser - Nitrogenium - Nitroglycerin - Nitrokalcit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Cellulosen ved Nitreringen med
Salpetersvovlsyreblandingen, vokser med denne Blandings
Styrke, Temperaturen og Indvirkningens
Varighed, og Produkterne viser forsk. Forhold over
for Alkohol og Ætervinaand. Den N., som
indeholder under 30 % NO2, er uopløselig i
Ætervinaand; naar Indholdet af NO2 stiger over 30
%, tiltager Opløseligheden i dette
Opløsningsmiddel, indtil N. indeholder 37 % NO2
svarende til Tetranitrocellulosen (C12H16(NO2)4O10),
hvorefter den atter aftager, indtil N. indeholder
c. 46 % NO2; en N. med dette Indhold af
NO2 er ganske uopløselig i Ætervinaand. Denne
højst nitrerede Cellulose er et hvidt Legeme,
som ogsaa er uopløseligt i Vand, Vinaand og
Æter; ved Berøring med et glødende Legeme
brænder den pludselig af, og ved Indvirkning
af Brint i Frigørelsesøjeblikket reduceres den
til Cellulose. — Ved noget svagere Indvirkning
af Salpetersvovlsyren faas Kollodiumuld,
der ligner Bomuld og ligesom den nævnte højst
nitrerede Cellulose er uopløselig i Vand,
Vinaand og Æter, men kan opløses i Ætervinaand
og dermed danne en tykflydende Opløsning,
som under Navn af Kollodium benyttes i
Kirurgien og i Fotografien; ved Ætervinaandens
Fordampning bliver N. tilbage som en vandtæt,
gennemsigtig, bøjelig Hinde, der bliver endnu
mere elastisk, hvis der til Kollodiumopløsningen
i Forvejen er sat en ringe Mængde Ricinusolie.
Med Hensyn til den N., der anvendes som
Sprængstof, se Skydebomuld.
(O. C.). R. K.

Nitroforbindelser, organiske Forbindelser,
i hvilke eet eller flere Brintatomer er
erstattede af Nitrogruppen NO2. Er denne bundet
direkte til Kulstof, kaldes Forbindelsen en ægte
N.
, f. Eks. Nitrobenzol.
R. K.

Nitrogenium, lat. Navn for Kvælstof.

Nitroglycerin, Trinitroglycerin, C3H5
(O . NO2)3, kan i mindre Mængder
fremstilles ved langsom Tildrypning af Glycerin til
en Blanding af koncentreret Svovlsyre og
koncentreret Salpetersyre under stadig Bevægelse
af Vædsken og under Afkøling med koldt Vand.
Lader man derefter Blandingen henstaa i Ro,
ell. hælder man den i koldt Vand, udskiller N.
sig som et olieagtigt Vædskelag; den vadskes
syrefri med koldt Vand. Princippet for den
tekn. Fremstilling af N. er det samme, men
saavel Svalingen som Bevægelsen af Vædsken
opnaas ved særlige Apparater og Metoder. —
Ren N. er en olieagtig, lugtfri, farveløs Vædske,
som har en i Beg. sødlig, senere brændende
Smag; ved 15° har N. Vægtfylden 1,6; i Vand
er den næsten uopløselig, i absolut Alkohol og
Metylalkohol let opløselig. Den kan blandes med
Æter, Kloroform og Benzol, koger ved 220° og
stivner ved + 13°. — N. er giftig; dens Damp
frembringer stærk Hovedpine og Ildebefindende;
som Lægemiddel finder den Anvendelse i meget
smaa Doser fra 0,2—1 mg mod Angina
pectoris
, Migræne, Neuralgier o. a. I
Homøopatien blev den indført under Navnet Glonoïn.
N.’s mest fremtrædende og vigtigste Egenskab
er dens betydelige Eksplosivitet; selv smaa
Mængder N. kan ved Eksplosionen frembringe
frygtelige Virkninger. Ved Varme alene bringes
N. dog ikke særlig let til at eksplodere, og i
tynde Lag kan den endogsaa antændes og
brænde af uden Eksplosion; derimod eksploderer N.
voldsomt, naar den udsættes for Stød ell. Slag
ell. for Virkningen af eksploderende Knaldsats
ell. Krudt. Ved Indvirkning af Alkalier
forsæbes N., idet der dannes Glycerin og Nitrater,
men samtidig indtræder sekundære Processer,
hvorved der opstaar Iltningsprodukter af
Glycerin og Alkalinitrit. N. blev opdaget 1846 af
Italieneren Ascanio Sobrero, der var
Prof. i Kemi i Turin. Det varede mange Aar,
inden det fik nogen praktisk Anvendelse; først
ved den sv. Ingeniør og Kemiker Alfred
Nobel
’s energiske Arbejde lykkedes det at
indføre det i Praksis som et værdifuldt og
overordentlig virksomt Sprængstof. Nobel udarbejdede
1863 en Metode til Fremstilling af N. i større
Mængder; Aaret efter viste han, at N. kunde
bringes til at eksplodere ved Hjælp af en
Krudtpatron ell. endnu bedre en Knaldkvægsølvhætte;
han udtog Patent paa sin ny »Sprængolie«
i forsk. Lande, og der blev opført
Nitroglycerinfabrikker. Forsk. Eksplosioner og store
Ulykkestilfælde ved Anvendelsen af N. bevirkede
dog, at det kom i Miskredit, men Nobel tabte
ikke Modet, og ved fortsat Arbejde lykkedes
det ham at føre N. til Sejr. Han viste, at N.
kunde opløses i Metylalkohol, og at det i
denne Opløsning fuldstændig havde mistet sine
eksplosive Egenskaber og derfor kunde forsendes
farefrit paa denne Maade og derefter atter
udskilles af Opløsningen ved Hjælp af Vand.
Langt større Bet. fik det dog, da Nobel
opdagede, at N. kunde indsuges i betydelig
Mængde af porøse Stoffer, f. Eks. af Infusoriejord,
hvorved Faren ved Forsendelsen blev
betydelig formindsket og den praktiske Forsendelse
lettet. Infusoriejord mættet med N. kaldes
Dynamit og bestaar af 75 % N. og 25 %
Infusoriejord; det er en plastisk Masse af
Vægtfylde 1,5—1,6. Dynamit blev første Gang anvendt
i Praksis 1866; ved rigtig Behandling er
Dynamit temmelig farefri at haandtere; selv i
større Mængder forbrænder den rolig og er heller
ikke meget følsom for Tryk og Stød, hvorfor
den godt lader sig transportere. Derimod lader
den sig fuldstændig og sikkert bringe til
Eksplosion ved smaa Mængder detonerende
Stoffer, f. Eks. Knaldkvægsølv. I St. f. Infusoriejord
anvender man i den nyere Tid kem.
virksomme, eksplosive Opsugningsmidler, særlig
Skydebomuld, til Opsugning af N.; saaledes er
Sprænggelatine en Blanding af 93 % N.
og 7 % Kollodiumuld og danner en
gummagtig, elastisk Masse, som ved Eksplosion kun
giver luftformige Produkter. Efter lgn. Princip
fremstilles Gelatinedynamit og visse
Sorter røgfrit Krudt. Dualin er
nitreret Savsmuld, imprægneret med N.; Lignose
er Trætrævler, imprægnerede med N.., medens
Skydebomuldsdynamit er en rent
mek. Blanding af Skydebomuld og N.,
undertiden med Tilsætning af Kul, undertiden med
Tilsætning af et Iltningsmiddel, f. Eks. Salpeter;
Skydebomuldsdynamitten er nu fortrængt af de
ovenn. gelatinerede Blandinger.
(O. C.). R. K.

Nitrokalcit, et Mineral, der optræder som
hvide, silkelignende Udblomstringer i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free