- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
984

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nitrokalcit - Nitroleum - Nitrolignose - Nitrolit - Nitromannit - Nitroprussider - Nitrosaminer - Nitrose - Nitrosodimetylanilin - Nitrosofarvestoffer - Nitrosoforbindelser - Nitrosulfonsyre - Nitrosyl - Nitrosylbromid - Nitrosylklorid - Nitrosylsvovlsyre - Nitrotoluol - Nitrum fixum - Nitryl - nitte - Nitte - Nittedal Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mængde Kalkstenhuler, bestaar af vandholdigt
Kalciumnitrat og er beslægtet med Mursalpeter.
(N. V. U.). O. B. B.

Nitroleum, d. s. s. Nitroglycerin.

Nitrolignose, en Nitrocellulose, til hvis
Fremstilling er anvendt findelt Træmasse, og til
hvilken der før Komprimeringen til Patroner er
sat salpetersure Salte.
(O. C.). R. K.

Nitrolit, et Sprængstof, som bestaar af
gelatiniseret Nitroglycerin, Nitrobenzol og
Salpeter.
R. K.

Nitromannit, Knaldmannit, se Mannit.

Nitroprussider, Forbindelser, der opstaar
af Ferrocyaniderne ved Behandling med
Salpetersyre. Nitroprussidnatrium,
Na3 Fe(CN)5(NO),2H2O, danner smukke røde
Krystaller, hvis vandige Opløsning med Opløsninger
af opløselige Svovlmetaller giver en smuk
Purpurfarve.
(O. C.). R. K.

Nitrosaminer, Produkter, der opstaar ved
Indvirkning af Salpetersyrling paa sekundære
Aminer. N. er gullige, olieagtige Vædsker, der
har en krydret Lugt. Ved Indvirkning af
stærke Reduktionsmidler omdannes de atter til
sekundære Aminer og tjener derfor hyppig til
Fremstilling af disse i ren Tilstand. Svage
Reduktionsmidler, f. Eks. Zinkstøv og Eddikesyre,
forvandler N. til Hydraziner.
(O. C.). R. K.

Nitrose, se Svovlsyre.

Nitrosodimetylanilin, se Dimetylanilin.

Nitrosofarvestoffer, Nitrosoforbindelser af
Fenoler og disses Sulfonsyrer, som forbinder
sig med Jernsalte til intensivt farvede,
bestandige Salte og anvendes som Farvestoffer.
Herhen hører Dinitrosoresorcin ell.
Solidgrønt, C6H2(OH)2(NO)2, og
Nitroso-β-Naftolsulfonsyre, hvis Natriumferrosalt
kommer i Handelen som Naftolgrønt B.
(O. C.). R. K.

Nitrosoforbindelser, organiske
Forbindelser, hvis Molekule indeholder den engyldige
Nitrosogruppe NO. Man skelner mellem to
forsk. Klasser N.; den ene indeholder
Nitrosogruppen bunden til sekundære aromatiske
Aminers Kvælstof (Nitrosaminer); den anden har
Nitrosogruppen bunden i Benzolkernen.
N. kendes let paa en ejendommelig Farvereaktion
(Liebermann’s Reaktion); ved Opvarmning med
Fenol og koncentreret Svovlsyre, derpaa flg.
Fortynding med Vand og Overmætning med
Kali giver de nemlig en intensiv blaa Farve.
(O. C.). R. K.

Nitrosulfonsyre, se
Nitrosylsvovlsyre.

Nitrosyl er Salpetersyrlingens Radikal NO.
Se Salpetersyrling.

Nitrosylbromid, NOBr, dannes af Brom og
Kvælstofilte ved ÷ 15°, koger ved + 2° og
spaltes herved delvis.
M. M-r.

Nitrosylklorid, NOCl, dannes, naar
Kvælstofilte og Klor virker paa hinanden under
Nærværelse af Benkul, 2NO+Cl2=2NOCl. N. er en
rødgul Vædske, der koger ved 5,6°; med koldt
Vand omsætter det sig til Salpetersyrling og
Klorbrinte.
M. M-r.

Nitrosylsvovlsyre, Nitrosulfonsyre,
NO2SO2OH, fremstilles ved at lede Svovldioxyd
i kold rygende Salpetersyre, og faas som
farveløse Krystaller. Den spaltes ved Opvarmning;
ligeledes hydrolyseres den af Vand, idet der
dannes Svovlsyre og Kvælstofilte. N. kan
undertiden dannes ved Fabrikationen af Svovlsyre
efter Blykammermetoden, idet Svovldioxyd,
Kvælstofoverilte og Luft kan reagere til N., naar
der mangler Vanddamp (se Svovlsyre). Den
udskilte N. kaldes »Blykammerkrystaller«.
M. M-r.

Nitrotoluol, C6H4(NO2)CH3. Ved
Indvirkning paa Toluol af en Blanding af koncentreret
Svovlsyre og koncentreret Salpetersyre ved
lavere Temperatur faas hovedsagelig
Ortonitrotoluol, som er en Vædske, der koger
ved 223° og ved Reduktion giver Ortotoluidin.
Ved Indvirkning paa Toluol af rygende
Salpetersyre ved højere Temperatur faas derimod
Paranitrotoluol, som danner rombiske
Krystaller, der smelter ved 54° og koger ved
234°; ved Reduktion faas Paratoluidin. Ved
Nitrering af Acetparatoluidin, C6H4(CH3)(NHC2H3O),
og derpaa flg. Substitution af Gruppen
NHC2H3O med Brint faas Metanitrotoluol,
der smelter ved 16° og koger ved 230°.
»Teknisk N.«, der har Vægtfylde 1,167, og som
koger ved 220—240°, er en Blanding af orto-
og para-N. og anvendes til Fremstilling af
mange Tjærefarvestoffer og organiske
Præparater.
(O. C.). R. K.

Nitrum fixum, Glauber’s Benævnelse for det
Produkt, der opstod ved Forbrænding af renset
Salpeter med Kul, og som bestod af kulsurt
Kali.
(O. C.). R. K.

Nitryl, Gruppen NO2 som Radikalet i
Salpetersyre (s. d.).

nitte, se Nitning.

Nitte (tysk), et Nummer i Lotteriet eller i en
Tombola, der ikke giver Gevinst.

Nittedal, Herred, Nedre Romerike
Sorenskriveri, Romerike og Vinger Politidistrikt,
Akershus Fylke, (1921) 3132 Indb., er et
Indlandsherred, beliggende paa begge Sider af
Nitelven, omgivet af Herrederne Skedsmo, Aker,
Jevnaker, Nannestad og Gjerdrum. — Herredet,
der har to Sogne, N. Hovedsogn i Syd og
Hakedalen Sogn i Nord, bestaar af det fra Sydøst
mod Nordvest gaaende Nitelvens Dalføre med
de omliggende Fjeldpartier. Hoveddalføret, der
i den nedre Del er fladt og gaar over i
Skedsmos Slettelandskab, danner i N. en vid, smuk
og løvrig Dal; fra Dalens Bund hæver Terrainet
sig paa begge Sider i høje Bakkedrag, der
særlig paa Østsiden gaar over til højtliggende
Terrasser; Dalen er veldyrket og bebygget med til
Dels store Gaarde, der paa Dalens østre Side
ligger tættest, paa Vestsiden mere spredte. Til
begge Sider begrænses Dalføret af udstrakte,
skovklædte Aaspartier. Mod Nord, gennem
Hakedalen, smalner Hoveddalen mere af, Aaserne
bliver højere og brattere og trækker sig mere
sammen; Dalen beholder dog i det hele den
samme Natur som i N., indtil den øverst, paa
Grænsen mod Hadeland, gaar over til en
snæver Skovdal. Fjeldene bestaar paa begge Sider
af udstrakte Aaspartier med Novedretning Nord
til Syd, adskilte ved mellemliggende Smaadale,
til Dels med mindre Indsøer og Vasdrag, hvoraf
dog intet er af betydelig Størrelse (Elaaens og
Ørfiskeelvens Dalfører i Vest, Aasbækkens,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free