Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nitzsch, Carl Immanuel - Nitzsch, Gregor Wilhelm - Nitzsch, Karl Wilhelm - Niu - Niua - Niue - Niutshwang - Nivaa Flak - Nivaagaards Malerisamling - Niveau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nitzsch [net∫], Carl Immanuel, tysk
protestantisk Teolog, f. 21. Septbr 1787 i Borna,
d. 21. Aug. 1868 som Prof. og Provst i Berlin.
Han blev 1817 Prof. ved Præsteseminariet i
Wittenberg, 1820 Provst og Superintendent i
Kernberg, 1822 Professor i Bonn. Hans store
Indflydelse paa Generalsynoden i Berlin 1846, hvor
hans tvivlsomme Stilling til den apostolske
Trosbekendelse indbragte ham mange Angreb,
bevirkede, at han 1847 blev Prof. og
Universitetspræst i Berlin. Han var en af
»Mæglingsteologien«’s betydeligste Mænd og en ivrig
Forkæmper for den evangeliske Union. Hans
Hovedværker er: »System der christlichen Lehre« (6.
Opl. 1851), »Praktische Theologie« (2. Opl.
1859—68) og »Urkundenbuch d. evang. Union«
(1853). (Litt.: W. Beyschlag, »K. I. N.«
[Berlin 1872]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Nitzsch [net∫], Gregor Wilhelm,
tysk Filolog, f. i Wittenberg 22. Novbr 1790, d.
i Leipzig 22. Juli 1861. Han blev 1827 Prof. i
Kiel og fik 1834 tillige Ledelsen af det højere
Skolevæsen i Slesvig og Holsten under sig, men
blev 1852 afskediget af den danske Regering af
politiske Grunde, hvorefter han modtog et
Professorat i Leipzig. Han gav sig for en stor Del
af med de homeriske Digte. Værdifulde er hans
Anmærkninger til Odysseens første 12 Sange (3
Bd, 1826—40). I »Die Sagenpoesie der Griechen«
(2 Bd, 1852—53) vender han sig mod F. A.
Wolf’s Teorier angaaende de homeriske Digtes
Tilblivelse. Efter hans Død udkom »Beiträge
zur Geschichte der epischen Poesie der
Griechen« (1862).
2) Karl Wilhelm, tysk Historiker, foreg.’s
Søn, f. i Zerbst 22. Decbr 1818, d. i Berlin 20.
Juni 1880. Han blev 1848 Prof. i Kiel ligesom
Faderen, 1862 i Königsberg og 1872 i Berlin.
Han behandlede især den rom. Oldtidshistorie,
hvorved han i Tilslutning til Niebuhr i høj Grad
byggede paa kildekritiske Undersøgelser og
stillede sig i Modsætning til de Synsmaader, som
hævdedes af Mommsen; tillige havde han et
aabent Blik for Nødvendigheden af at studere
de sociale Forhold i Fortiden. Af hans Skrifter
mærkes »Polybius« (1842), »Die Gracchen« (1846)
og »Die römische Analistik« (1873). Senere
vendte han sig til middelalderlige Studier,
særlig angaaende tysk Historie (»Deutsche
Studien« [1879]). Efter hans Død udkom
»Geschichte der römischen Republik« (2 Bd, 1884—85) og
»Geschichte des deutschen Volkes« (3 Bd, 2.
Opl. 1892).
H. H. R.
Niu (Niuh, Nid), Længdemaal i Siam = 1/4
Kyb (Kup) = 4 Kabiet = 20,83 mm.
N. J. B.
Niua, 1) Øgruppe i det stille Ocean, hørende
til Tonga-Øerne, bestaar af den bakkede, af
Koralrev omgivne Niuatabutabu (Keppel,
31 km2) og den høje vulkanske Tafahi
(Boscawen, 17 km2). Indbyggertallet er c. 1000. N.
opdagedes 1606 af Le Maire og Schouten
ligesom den et Stykke mod Nordvest liggende
Vulkanø Niuafou, der er bekendt af betydelige
Udbrud 1867. 2) d. s. s. Aniva, en af
Ny-Hebriderne.
M. V.
Niue, Savage Island, Ø i det stille Ocean Ø. f.
Tonga-Øerne, har et Areal af 94 km2 med (1921)
3750 kristne, polynesiske Indb. Øen danner en
med Træer og Krat bevokset Højflade, der med
30—90 m høje Vægge af Koralkalk falder af
mod Havet. N. hører under den newzealandske
Koloni Cook Islands.
M. V.
Niutshwang (Niutshuan, eng.
Newchwang), Havn i Mantshuriet, ligger ved
Mundingen af Liaoho. Byens egl. Navn er Jingtse,
medens N. egl. er Navnet paa en 40 km højere
oppe ad Floden liggende By. Havnen er
tilfrossen 4—5 Maaneder af Aaret, men Handelen er
desuagtet betydelig. Der udføres navnlig
Sojabønner. Folketallet angives (1921) til 65000.
M. V.
Nivaa Flak, mellem Rungsted og Humlebæk,
strækker sig med under 6 m Vand 3 km ud fra
Land og opfylder Bugten, som Kysten danner
ved Nivaa. Med stærk Strøm kan mindre
Fartøjer have Fordel af at staa over Flakket, hvor
Strømmen er svagere. I den inderste Del af
Bugten er bygget tre lange Broer til Udskibning
for de store Teglværker ved Nivaa. Ved
Brohovederne er c. 3 m Vand.
G. F. H.
Nivaagaards Malerisamling er skabt af
Politikeren, Godsejer Johannes Hage ved Indkøb
gennem en lang Aarrække. 1908 gjorde han den
til en selvejende Institution og gav den Lokale
i en særlig Bygning i Haven ved Nivaagaard,
hvor den Sommeren igennem nogle Dage hver
Uge var gratis tilgængelig for Besøgende. Ved
hans Død gik den ifølge Testamente over i
Statens Eje og blev underlagt Kunstmuseet. Karl
Madsen udarbejdede 1908 et Katalog. I den
ældre Afdeling kan især fremhæves Arbejder af
Pieter Aertsen, Giovanni Bellini, Ferdinand Bol,
Terborch, Claude Lorrain, Hobbema, Pieter de
Hooch, van de Neer, Ostade, Jan Steen,
Rembrandt og Rubens. I den danske Afdeling findes
fortrinlige Arbejder af Eckersberg, Købke,
Lundbye, Marstrand, Jørgen Roed, P. C. Skovgaard
o. a. Desuden nogle Billedhuggerværker af den
ældre og yngre Bissen.
P. J.
Niveau [ni↱vo] (fr.) (Libelle) er et lille
Instrument, der navnlig benyttes i Landmaaling
og ved astron. Observationer til Vandretstilling
af en Linie (Sigtelinie) ell. et Plan ell. til
Lodretstilling af en Linie (Omdrejningsakse); den
anvendes som Børniveau eller Daaseniveau.
Rørniveau’et bestaar af et Glasrør paa
indtil 25 cm’s Længde, som er anbragt i et
Metalrør, der er aabent oventil. Paa den Side af
Glasrøret, der skal vende opad, er den
indvendige Flade slebet saaledes, at et Snit efter
Glasrørets Længderetning danner en Cirkelbue med
en stor Radius. Efter at Røret er tilsmeltet i
den ene Ende, fyldes det med Vinaand, Æter
ell. en anden letbevægelig Vædske, som koges i
Røret, hvorefter den anden Ende tilsmeltes;
efter Afkølingen vil Vædsken ikke helt kunne
fylde Røret, saa at der dannes et dampfyldt
Rum, Boblen. Udvendig paa Glasrøret, lige
ud for den slebne Flade, anbringes nogle
Streger paa tværs med lige stor indbyrdes Afstand;
i Reglen er denne Afstand, en Niveaudel,
2 mm. Fig. 1 viser et Gennemsnit (stærkt
forvansket) af et Niveaurør med Indfatning.
Tangenten CD til Inddelingernes Midtpunkt kaldes
Niveauaksen, og denne er parallel med en
hvilken som helst Linie, der gaar gennem to
Delstreger, der er lige langt fra Inddelingernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
