- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
987

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niveau - Niveau - Niveauflader og -linier - Niveauforandringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midtpunkt. Naar Niveauet holdes roligt, vil
Vædsken iflg. Tyngdeloven stille sig med vandret
Overflade, dog — p. Gr. a. Vedhængningen — med
lidt ophøjede Rande, hvorved Boblen stiller sig
øverst i Røret. Boblens Endepunkter A og B vil
altsaa ligge i en vandret Linie, og Tangenten
til Boblens Midtpunkt vil ligeledes være vandret.

Naar Boblens Endepunkter staar paa to
Delstreger, der er lige langt fra Inddelingernes
Midtpunkt, ɔ: Niveauboblen »spiller ind«, er
Niveauaksen vandret, og er Instrumentet
indrettet saaledes, at denne er parallel med den
Linie, som skal stilles vandret, bliver denne
ogsaa vandret.

N. kan ogsaa anvendes til Maaling af ganske
smaa Vertikalvinkler.

Daaseniveau’et bestaar af en lille
Metaldaase D (se Fig. 2), som dækkes af en
Glasplade P, hvis indvendige Side er sleben som en
Kugleflade. Tænkes denne overskaaret af et
Par Planer, parallelle med Daasens Bund, vil
Skæringslinierne blive koncentriske Cirkler;
disse indridses paa Glaspladen. Daasen fyldes
omtrent helt med Vædske gennem et Hul i
Bunden, som derefter lukkes med en Skrue S
og tilkittes. Vædskens Overflade vil stille sig
vandret, kun med lidt ophøjede Rande,
hvorved der dannes en Boble, og Skæringslinien
mellem Vædsken og den slebne Glasplade bliver en
Cirkel, der, naar D stilles paa en vandret Flade,
er vandret, og som altsaa da bliver
koncentrisk med de indridsede Cirkler.

Et saadant Daaseniveau kan anvendes til at
stille et Plan vandret; men det kan ogsaa benyttes
til Vandretstilling af et Plan paa et Instrument,
naar det anbringes saaledes paa dette, at de
koncentriske Cirkler bliver parallelle med dette
Plan.
H. V. N.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Niveau [ni↱vo] (fr.), vandret Plan,
Jævnhøjde; hyppig benyttet i overfort Bet., f. Eks.:
være under N. ɔ: under det tilladeliges Grænser.

Niveauflader [-↱vo-] og -linier, se
Potential.

Niveauforandringer [-↱vo-]. Meget hyppig
kan man langt inde i Fastlandene og højt over
Havets Niveau finde Jordlag, der bl. a. ved
deres Indhold af Forsteninger viser, at man her
har med Aflejringer at gøre, som i længst
forsvundne Tider er afsatte i Havet. Der maa
altsaa her være foregaaet en Hævning ell. en
N. siden den Tid, da vedkommende Lag
dannedes. Saadanne N. skyldes i Reglen
Foldningsprocesser ell. andre lgn. Bevægelser i
Jordskorpen (se Orogeni). Men ogsaa ved Kysterne
ser man næsten overalt Spor af, at Vandstanden
i Tidernes Løb er undergaaet Ændringer, og at
Grænsen mellem Land og Hav derved er
rykket frem ell. tilbage. Hyppig kan man tillige
godtgøre, at Ændringerne endnu foregaar den
Dag i Dag, men da disse N. hyppigst kun
beløber sig til nogle faa cm ell. dm i Løbet af et
Aarh., maa Iagttagelserne gøres gennem en
længere Aarrække. Saadanne N. har man
kaldet Kontinentalbevægelser ell.
sekulære Hævninger og Sænkninger,
idet man er gaaet ud fra, at de skyldes
Hævninger ell. Sænkninger af Fastlandene. Da de
ved Vandstandsændringerne fremkomne Spor
imidlertid lige saa godt kan skyldes Ændringer
i Havets Vandmængde, foreslog Suess at
erstatte »Hævning« og »Sænkning« med mere
neutrale Betegnelser, nemlig henh. negativ
og positiv Forskydning af
Strandlinien
. For Nemheds Skyld bruges dog endnu
hyppigst de ældre Betegnelser.

De vigtigste Tegn paa en stedfunden
Hævning er højtliggende Kystterrasser ell.
Strandlinier (f. Eks. i Skandinavien), Strandvolde (f.
Eks. i det nordøstlige Danmark) samt
Havnebygninger, der nu ligger over Havets Overflade
(f. Eks. paa Kretas Vestkyst). Som Tegn paa
Sænkninger kan nævnes Rester af
undersøiske Skove og Tørvemoser (f. Eks. ved
Sønderjyllands Vestkyst), Floddales Fortsættelse
langt ud i Havet (Kongoflodens Dal kan f. Eks.
følges 130 km ud i Atlanterhavet) samt
Bygninger og Landeveje, der nu ligger under
Havets Niveau (f. Eks. ved Nordfrankrigs Kyster).
Undertiden har man kunnet konstatere
afvekslende Hævninger og Sænkninger (f. Eks. i
Danmark i postglacial Tid).

N. kan ofte iagttages over store,
sammenhængende Omraader. Undersøger man her
Forholdenenøjere, viser det sig i Reglen, at N.
ikke er lige store over hele Omraadet; i
Skandinavien—Finland kan man saaledes se, at der
i postglacial Tid er foregaaet en Hævning, som
er størst i det centrale Parti, hvorfra den
aftager jævnt til alle Sider. For at anskueliggøre
Forholdet, kan man paa et Kort forbinde alle
Punkter med samme Hævning ved en Linie ell.
Kurve, der kaldes en Isanabase ell.
Isoanabase, i Modsætning til
Isokatabaser, der forbinder Punkter med samme
Sænkning; tilsammen kaldes disse Kurver
Isobaser.

N. kan skyldes vertikale Bevægelser af
Jordskorpen og altsaa, som især fremhævet af L.
von Buch, være virkelige Hævninger og
Sænkninger af Landjorden. Dette fremgaar navnlig
af det ovenfor omtalte Forhold, at N. kan
variere stærkt indenfor et og samme Omraade,
hvilket ikke vilde være Tilfældet, hvis de
skyldtes Ændringer i Havets Vandmængde.
Saadanne vertikale Bevægelser lader sig forklare ved
Læren om Isostasi, d. v. s. om en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free