- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
989

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nivellering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afgiver da et Sigteplan. I Forbindelse med
Kikkerten er anbragt en Libelle, saaledes at
Sigteplanet er vandret, naar Libelleboblen »spiller
ind«. Da Kikkerten dels kan drejes om en
vertikal Akse, og dels ved Hjælp af en Finskrue
kan bevæges lidt om en horisontal Akse, kan
Sigtet bringes til at være vandret, samtidig med
at det er rettet mod Nivellerstangen, hvilket
erkendes ved, at Libelleboblen »spiller ind«.
Nivellerinstrumentet kan i øvrigt have mange
forsk. Former, navnlig afhængig af den Maade,
paa hvilken Libellen er anbragt i Forhold til
Kikkerten, og af den Maade, paa hvilken
Kikkerten er anbragt, og man tilstræber særlig
saadanne Konstruktioner, som tillader at eliminere
alle instrumentale Fejl. Et moderne
Nivellerinstrument ses paa Fig. 3. Nivellerstangen er
(se Fig. 4) 3—4 m lang og delt i cm ell. halve
cm; ofte er der paa Nivellerstangen anbragt en
lille Daaselibelle, ved hvilken man kan se, om
Nivellerstangen holdes nøjagtig lodret.

1) Geometrisk N. Som Grundlag for
Udførelsen af mange tekniske Arbejder saasom
Vej-, Jernbane- og Vandledningsanlæg,
Vandstandsreguleringer o. s. v. kræves der et
Nivellement af en Linie, Linienivellement,
ved hvilket man bestemmer dennes
Højdeforhold. I enkelte Tilfælde, f. Eks. ved
Fastsættelse af Flodemaal, kræves der kun Kendskab
til Højdeforskellen mellem Liniens
Endepunkter; men som Regel maa man bestemme Højden
af saa mange Punkter i Linien, at man ved det
Arbejde, som skal udføres paa Grundlag af
Nivellementet, kan betragte Skæringslinien
mellem Terrænets Overflade og et lodret Plan
igennem to Nabopunkter som en ret Linie, hvorved
man bliver i Stand til at tegne en nøjagtig
Profil af hele Linien. Punkterne i Linien betegnes
med solide Pæle og benævnes med Numre i
forhold til deres Afstande i Linien, der regnes
fortløbende uden Hensyn til Knæk ell. Kurver
(Krumninger). I Reglen anbringes et Punkt for
hver 50 m ell. 20 m (Stationeringspunkt), et
Punkt, hvor Linien forandrer Retning
(Vinkelpunkt), et Punkt paa alle Bakketoppe og
Dalbunde (Knækpunkter) samt Punkter ved alle
Vej-, Grøfteoverskæringer o. l.

Nivellerinstrumentet opstilles nu i første
Station, saaledes at man foruden til det første
Punkt kan faa vandrette Sigter til Stadiet
opstillet i saa mange andre Punkter i Linien, som
Forholdene tillader, dog tager man ikke
Sigterne længere end 80—100 m. Naar man er
færdig med den første Station, tages Opstilling
i den anden, og der tages paa samme Maade
efterhaanden vandrette Sigter til Stadiet,
opstillet i saa mange Punkter, som man kan naa
fra denne, idet man begynder med det Punkt,
man endte med i første Station,
Overgangspunktet, og saaledes fortsættes Linien
igennem. Aflæsningerne kan tages i mm.

Linien nivelleres altid 2 Gange igennem,
hvorved man sikrer sig mod grove Fejl. Idet man
nu beregner Højdeforskellene mellem to og to
Punkter, kan man beregne alle Punkternes
Højder (Koter). Det første Punkts Kote er mulig
bestemt ved andre Nivellementer, ellers vælges
den vilkaarligt. Man kan tegne en Profil af
Linien, idet man afsætter Punkternes Afstande
i Linien ud ad en Linie paa Papiret og
Punkternes Koter vinkelret paa denne, hvorefter to
og to af de saaledes afsatte Punkter forbindes;
i Reglen tegnes Højderne i 10 Gange saa stort
Maalestoksforhold som Længderne.

Ofte kræver det tekniske Arbejde, at man,
foruden Profilen, maa nivellere og tegne
Tværprofiler i alle Liniens Punkter.

Ved alm. Nivellementer kan man se bort fra
Jordkrumningen, som bevirker, at man
faar en større Aflæsning paa Nivellerstangen,
end man vilde faa, hvis Jordoverfladen var et
vandret Plan, og fra Refraktionen, der

Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free