Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nivellering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkommer derved, at Lysstraalen ved sin Gang
gennem Atmosfæren ikke følger en ret Linie,
men en Kurve med svag Krumning og
Krumningscentret under sig, og som bevirker, at
Aflæsningen paa Stangen bliver lidt mindre, end
den vilde blive, hvis Lysstraalen fulgte en ret
Linie.
Ved de saakaldte Præcisionsnivellementer
arbejdes med særlig stor
Nøjagtighed, og den Fejl, som ellers vilde fremkomme
som Følge af Jordkrumning og Refraktion,
elimineres derved, at man tager Sigte fra den
nøjagtige Midte, saaledes at Sigtet frem og
Sigtet tilbage i Linien bliver nøjagtig lige lange,
hvilket lader sig gøre, da det ved
Præcisionsnivellementet kun gælder om at bestemme
Højdeforskellen mellem fjerntliggende Punkter,
saa at man kan vælge de fornødne
Overgangspunkter mellem Stationerne, hvor man vil; de
betegnes da, medens Nivellementet staar paa,
ved en Jernpæl, som rammes ned i Jorden.
Saadanne N. kan udføres med saa stor
Nøjagtighed, at Middelfejlen pr km kan sættes til
5 mm for alm. økonomiske Nivellementer, ɔ:
at Fejlen paa et Dobbeltnivellement af 10 km’s
Længde ikke vil overstige 35 mm, medens
Middelfejlen for Præcisionsnivellementet her i
Landet kun er 1,5 mm.
Højdeforholdene paa en Flade bestemmes ved
et Fladenivellement og fremstilles paa
et Kort ved ækvidistante
horisontale Kurver, ɔ: Kurver, der gaar gennem
de Punkter i Terrænet, der har samme Højde
over Havets Middelniveau, og hvor
Højdeforskellen mellem to Nabokurver er ens.
Saadanne Kurver kan enten opsøges direkte i
Marken, idet man med Nivellerinstrumentet
opstillet med vandret Sigte opsøger en Del Punkter,
der giver en Aflæsning paa Stangen, som svarer
til paagældende Kurves Højde; disse Punkter
afsættes paa Kortet og forbindes med jævnt
krummede Kurver; ell. ogsaa kan man
nivellere en Del Punkter spredte over Terrænet og
ved Interpolation bestemme de Punkter, hvor
Kurverne skærer disses Forbindelseslinier. Fig.
5 viser et Kort i 1:2000 over en Mark med
Halvmeters Kurver.
2) Trigonometrisk Højdemaaling.
Til Bestemmelse af Højdeforskellen mellem to
fjerne Punkter A og B (se Fig. 6) med
Afstanden l kan man benytte en med Højdekreds
forsynet Theodolit, som opstilles i A, og en med
Sigteskive S forsynet Stang, som opstilles i B.
Man maaler da den Vinkel v, som Sigtet MS
danner med det vandrette Plan. Er h og h1
henholdsvis A’s og B’s Højde over et
vandret Plan KK, i Instrumentets Højde over A
og s Sigteskivens Højde over B, bliver da h1—h = b·tgv + i—s.
Ved denne Fremgangsmaade maa dog tages Hensyn til
Jordkrumning og Refraktion. I St f. at maale v,
maaler man ofte Zenitdistancen z, som er Komplement
til v.
Her i Landet er der af Den danske Gradmaaling
udført et Præcisionsnivellement, der skønt opr.
udført med videnskabeligt Formaal, ved Siden
heraf har en overordentlig stor praktisk Betydning.
De nivellerede Linier, der følger Hovedlandevejene,
er viste paa hosstaaende Kort, Fig, 7; i Linierne
er der anbragt mindst eet underjordisk Fikspunkt
(s. d.) for hver Mil, og foruden disse med c.
1/4 Mils (1,5—2 km) Afstand et Mellempunkt, som
kan være underjordisk ell. anbragt som Bolte
i Bygninger.
Efter at de enkelte Linier er nivellerede, er
der foretaget en Udhævning (s. d.) efter mindste
Kvadraters Metode af Fejlene paa Liniernes
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
