Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 992 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nivellering - Nivelles - Nivernais - Nivlheim - Nivlunger - Nivolet, Col de - Nivôse - Niyoga - Niza - Nizam - Nizam el mulk - Nizami

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kurverne paa Generalstabens Kort i 1:20000
er indtegnede med en Ækvidistance af 5 og 10
Fod og saaledes, at 5 Fods-Kurverne er
punkterede, medens 10 Fods-Kurverne er fuldt
optrukne. Paa nogle af Kortene over Sjælland er
Kurverne dog udførte med en Ækvidistance paa
1 1/4 m. Paa Kort i mindre Maalestoksforhold er
der selvfølgelig ikke saa tætte Kurver. I Kbhvn
er udført et Nivellement, hvis Resultat foreligger
i »Beliggenheden og Højden af 671 faste
Nivellementspunkter i Kjøbenhavn med
indlemmede Distrikter, udarbejdet 1907—08 ved
Stadskonduktøren, suppleret 1912 og 1918«,
og et lgn. Nivellement er udført paa
Frederiksberg. Endelig er der udfærdiget en
Fortegnelse over Nivellementspunkterne i en
Del af Landets Købstæder.

Der er i vore Nabolande ligesom i de fleste
civiliserede Lande udført lgn. Nivellementer,
knyttende sig til Normal Nulpunkter; saadanne
findes saaledes i Berlin, Kria og Sthlm.

Hosstaaende Skala viser de forsk. Nulpunkters
relative Beliggenhed, og det maa bemærkes, at
de kbhvn’ske og frederiksberg’ske ligger 50 mm
højere emd det ellers benyttede danske Normal Nul.
H. V. N.



Nivelles [ni↱væl], Hovedstad i
Arrondissementet N. i det sydlige Belgien, Prov. Brabant,
30 km S. f. Bryssel og Knudepunkt paa
Manage—Wavre- og Bryssel—Luttre- samt
N.—Fleurus-Banen. N. er opstaaet om et Kloster fra Aar
647, har en romansk Kirke fra 11. Aarh. og
højere Skoler. N. driver en Del Industri
(Kobber- og Jernstøberier, Maskin-, Vaaben- og
Papirfabrikker samt Ølbryggerier) og har (1920)
12523 Indb.
G. G.

Nivernais [nivær↱næ], en tidligere fr. Prov.,
der nu for største Delen hører til Dept Nièvre;
mindre Dele hører til Dept Loiret og Cher.
Hovedstaden var Nevers. Provinsens
Historie, se Nevers, N.-Kanalen, se Nièvre.
(M. Kr.). E. St.

Nivlheim (ɔ: Taageverden), den dybeste Del
af Dødsriget, Hel.
G. K-n.

Nivlunger (oldn. Niflungar, tysk
»Nibelungen«; se Nibelungenlied) =
Gjukunger: de i Heltesagnene berømte Gjuke-Sønner,
Gunnar, Hogne og Guttorm, Sigurd
Faavnesbane’s Drabsmænd.
(A. O.). H. El.

Nivolet, Col de [kål-d_ö nivå↱læ], se Mont
Iseran.

Nivôse [ni↱vo.z], ɔ: Snemaaned, den første
Vintermaaned (21. Decbr—19. Jan. ell. 22.
Decbr—20. Jan.), 4. Maaned i den fr. republikanske
Kalender, se Kalender, S. 391.

Niyoga kaldes en Skik, som findes hos
Hinduerne, og som minder om det jødiske Levirat.
Den bestaar i, at man for at sikre Slægtens
Bestaaen lader den barnløse Mands Broder ell.
en anden nær Slægtning sove hos hans Hustru.
Barnet, som maatte blive Frugten af denne
Forbindelse, regnes for at være Mandens.
(C. St.).

Niza, Flod i det østlige Rusland, opstaar i
Guv. Perm og falder efter et 210 km langt Løb
i det sibiriske Guv. Tobolsk i Tura, der er
Biflod til Tobol. N. er sejlbar paa en Strækning
af 133 km, og tjener som Hovedvej for alle til
det store Irbit’ske Aarsmarked kommende Varer.
(H. P. S.). N. H. J.

Nizam (arab.: Orden), Betegnelsen for den
regulære tyrk. Hær i Modsætning til Friskarer
(Baschi-Bozukker) og andre irregulære
Tropper.
J. Ø.

Nizam el mulk (Statens Ordner), en Titel,
som i 17. Aarh. af Stormogulen gaves Fyrsten
af Haidarabad, og som senere førtes af dennes
Efterkommere. Som særligt Navn bares Navnet
N af Sultan Alp Arslan’s berømte Storvesir.
J. Ø.

Nizami, egl. Nizâm-ed-dîn Abû
Muhammed Iljâs (1141—1203), Persiens største
episke Digter efter Firdausî. Han levede i sin
Ungdom et asketisk Liv, hengiven til
mystisk-religiøse Betragtninger. En Frugt af
dette Livssyn var hans første større Digtning
»Makhzan-el-asrâr« (»Hemmelighedernes Skatkammer«),
en Samling etiske og religiøse Læresætninger i
mystisk Retning, efter alm. pers. Skik belyste
ved indflettede Fortællinger. I disse Fortællinger
aabenbarede sig allerede den episke Kraft
og poetiske Skønhedstrang, som siden brød helt
igennem og ledede hans Talent ind paa det
Felt, hvor det hørte hjemme. Hans første
romantisk-episke Digt var »Khusrau og Shîrîn«,
over det gammelpersiske Motiv om Khusrau
Parvêz’ Kærlighed til Kristenpigen Shîrîn, og
det fulgtes snart af »Laila og Madjnûn«, en
Behandling af et gammelt Kærlighedssagn fra
det arab. Ørkenliv. I disse erotiske Digte viser
han sin glimrende Sprogbehandling og sin
Evne til at skildre Lidenskaben og give den et
gribende Udtryk. Endnu berømtere er dog N.’s
»Iskendeirnâme« (ɔ: Alexander-Bog), et
sagn-historisk Epos, bygget paa de gængse, fra
apokryfe gr. Kilder stammende, eventyrlige
Forestillinger om Alexander den Store. Firdausî
havde i sin »Shâhnâme« kortere behandlet
dette Emne med en levende Nationalbevidsthed og
sympatisk Forstaaelse af Persiens hedenske
Oldtid, som N. ganske savner. Denne gør
Alexander til en Jøde af Abraham’s Slægt, en Slags
Halvmuhammedaner før Muhammed’s Tid, en
vældig Troshelt og religiøs Fanatiker, og i
Bogens anden Del bliver Helten ganske til en
spekulativ Filosof og Mystiker. Endelig skrev
N. »Heft Paikar« (ɔ: »de syv Skønheder«), syv
Kærlighedshistorier om Sassanidekongen Bahrâm
Gôr og hans Favoritinder; den ene af dem, om
den russ. Kongedatter, er siden bleven
Forbilledet for Gozzi’s Eventyr og Schiller’s
Lystspil om Turandot. N.’s Poesi udmærker sig ved
stor kunstmæssig Finhed, Alvor og episk
Højhed, men den staar i umiddelbar Kraft tilbage
for Firdausî’s. Alle sine Digte dedicerede N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>