- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
993

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nizami - Nizâmije - Nitam's Rige - Nizza - Nizza Monferato - Niøje - Njáll Þorgeirsson - Njáls-Saga - Njam-Njam - Njangve - Njansa - Njassa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Fyrster for paa den Maade at erhverve sit
Livs Ophold, men han søgte ikke ved
Ekstrasmiger at vinde mere og levede bestandig
nøjsomt og tarvelig. De 5 nævnte Digtninge
samlede han selv i en »Khamse« (»Fembog«,
Samling af 5 episke Værker). Emnerne »Khusrau og
Shîrîn« og »Laila og Madjnûn« er ofte siden
blevne benyttede af pers. Romantikere. (Litt.:
Bacher, »N.’s Leben und Werke;« [Leipzig
1871]; Hammer, »Schirin, ein persisches
romantisches Gedicht« [Leipzig 1809, en fri
Bearbeidelse]; F. v. Erdmann, »Behramgur und
die russische Fürstentochteir« [Kasan 1844]).
»Iskendernâme« findes i mange orientalske
Udgaver; Udtog deraf overs. af Rückert i
»Frauentaschenbuch« (Nürnberg 1824; fuldstændig eng.
Overs. af Værkets første Halvdel ved H. W.
Clarke [Lond. 1881]).
A. C.

Nizâmije (arab.), i Tyrkiet Betegnelsen for
den moderne verdslige Ret. Medens de
gejstlige Domstole, som dømmer efter Koranen,
sorterer under Shejk-ul-Islam, henhører N.’s
Udøvere under Justitsministeriet.
J. Ø.

Nitam’s Rige, se Haidarabad.

Nizza [↱nitsa, fr. nis], se Nice.

Nizza Monferato [↱nitsa-], By i Norditalien,
Prov. Alessandria, ligger ved Belbo og har
Vinavl, Silkeorme- og Kvægavl. (1911) 9650 Indb.
C. A.

Niøje, d. s. s. Lampret (Petromyzon), se
Rundmunde.

Njáll Þorgeirsson [↱nja.l-↱þorgæ^irson], en
isl. Høvding, indebrændt 1010, berømt for sin
Visdom, sit fredsæle Sind og Venskabsforhold til
Gunnarr Hámundarson, den anden
Hovedperson i Njáls-Saga. Uagtet N. Þ. ikke var nogen
Godordsmand, regnedes han dog til de
indflydelsesrigeste Personer i Fristaten. Særlig er
hans Navn knyttet til en Reform i de isl.
Retsinstitutioner, vedtagen 1004, der gik ud paa, at
en øverste Domstol, Femteretten, oprettedes;
til denne skulde Sager fra Fjerdingsretterne
appelleres, og desuden skulde den være første
Instans i enkelte andre Sager. Der er ingen
Tvivl om, at N. Þ. har haft en væsentlig Andel
i Indførelsen af denne vigtige Forbedring.
Sagaen sætter i Forbindelse med den Oprettelsen
af ny Godord; et af disse vilde N. Þ. skaffe sin
Fostersøn Höskuld. Denne, der var en Søn af
en af N. Þ.’s Sønner dræbt Bonde, blev
bagvadsket for disse, saa at der opstod Fjendskab
mellem dem og Höskuld, hvem de dræbte; dette
Drab førte til den sørgelige Indebrænding ved
Høvdingen Flose Tordsson; det var N. Þ.’s
Sønner, Hævnen gjaldt, men N. Þ. og hans brave
Hustru, Bergtora, vilde ikke overleve Sønnernes
Død og nægtede at gaa ud af den
brændende Gaard. At dette er hist., er sikkert, og
støttes bl. a. ved mærkelige Fund ved
Udgravninger paa St. I den første Del af Sagen
optræder N. Þ. især som Gunnarr’s trofaste Ven
og Raadgiver.
F. J.

Njáls-Saga [nja.ls-] ell. Njála, Sagaen om
Høvdingen Njáll Þorgeirsson og hans
Fam. samt hans Ven, den ridderlige Helt
Gunnarr Hámundarson og dennes Hustru Halgerd
langbrok. N. hører til de største isl.
Slægtssagaer og er desuden af en ejendommelig Art
i fl. Henseender. Som de fleste andre Sagaer
findes den kun i Haandskrifter fra omkr. 1300
og derefter. Som den nu foreligger, er der
næppe nogen Tvivl om, at den er temmelig
stærkt bearbejdet, ja sammenstykket af opr.
adskilte Sagaer, hovedsagelig af en Saga om
Gunnarr og en anden Særsaga om Njáll. Da
disse to havde saa stærk Berøring med
hinanden, blev de sammenstykkede til et Hele;
herved fremkom der fl. umiskendelige
Ujævnheder i Komposition og Stil. Sagaen om
Gunnarr var yngre end den om Njáll, hvilken
sidste næppe var yngre end fra omkr. 1200. Ogsaa
et Par andre Afsnit er indarbejdede i dette
Hele. Til Trods herfor er Sagaen bleven en af
de berømteste isl. Slægtssagaer, og med Rette.
Ikke alene staar dens Stil og Fremstilling i
det hele paa Højde med de bedste, men
navnlig er dens pragmatiske (Skæbne-)
Sammenhæng og Personbeskrivelse et sandt
Mesterværk. Sagaen indeholder bl. a. levende
Skildringer af Oldtidens Procedure paa Altinget.
I det hele og store er dens hist. Værd og Bet.
uomtvistelige. Naar man, som Lehmann og
Carolsfeld (i »Die Njalssage« 1883), har søgt at
bevise, at Sagaen ikke alene m. H. t. Skildringen
af Processer, men ogsaa i andre Henseender er
upaalidelig og uhistorisk, bør det bemærkes, at
deres Dom alt for ofte bærer Præget af
tendentiøs Stræben og beror paa Misforstaaelser.
Sagaen er udg. i »Islendinga sögur« (III—IV,
Kbhvn 1875—89), med Versfortolkning m. m.;
overs. af N. M. Petersen i »Isl. Færd« (II, 4.
Udg,, Kbhvn 1924) og af Fr. Paasche (Kria 1922).
(Litt.: Den nævnte Afh. af Lehmann og
Carolsfeld; V. Finsen, »Fristatens
Institutioner« [1888]; F. Jónsson,
»Oldnorsk-oldislandsk Litteraturhistorie« II).
F. J.

Njam-Njam, se Niam-Niam.

Njangve, Nyangve, Handelsplads i
Belgisk Kongo, ligtger paa højre Bred af
Kongofloden paa 4° 15′ s. Br. N., der i Midten af 19.
Aarh. var Hovedpladsen for de arab.
Slavehandlere i Kongobækkenet, bl. hvilke Tippo Tip
er særlig bekendt, blev besøgt af Livingstone
1871, af Cameron 1872 og af Stanley 1876. Den
erobredes 1893 af Kongostaten og er nu en ganske
betydelig Station for Dampskibstrafikken paa
Øvre Kongo.
C. A.

Njansa, Nijansa, Nyanza, i det
ækvatoriale Afrika Betegnelsen for »Sø«. Særlig
bekendte er de tre store Nil-Søer Victoria N.
(Ukereve), Albert N. (Mvutan Nsige) og
A1bert Edward N. (Muta Nsige).
C. A.

Njassa, Nyassa, stor Sø i det østlige
Sydafrika mellem 9° 29′ og 14° 25′ s. Br. Den er af
langstrakt Form og har en Længde paa c. 550
km, medens Bredden varierer mellem 20 og 55
km. Arealet er c. 26500 km2 og Højden o. H.
480 m. N. udfylder den sydlige Del af den store
østafrikanske Gravsænkning, og dens Bredder
er gennemgaaende høje og stejle, langs den
nordlige Halvdel af Østsiden strækker sig
saaledes Livingstone Kædens indtil 3000 m høje
ubrudte Vold. Vandet har ved Bredderne en
lysegrøn Farve, men er i Midten dybt blaat.
Søen afvandes fra den sydlige Spids af den
dybe og raskt flydende Schire, der løber til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free