Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Njassa - Njassaland - Njemen - Njeshin - Njommelsaska - Njord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sambesi; da Schire i Tørtiden fører mere Vand
bort, end Søen modtager, synes det, som om
Søen lidt efter lidt tager af i Vandmængde.
Søens Bredder tilhører dels England
(Tanganyika Prot. og Br. Njassaland), dels Portugal
(Mosambik). Skønt der er en Del Dampere, ja
endog nogle Kanonbaade, i Fart paa Søen,
findes der ikke nogen større By ved dens
Bredder; mod Nord ligger det tidligere tyske Old
Langenburg og Wiedhafen, mod Syd de to eng.
Forter Ft. Rifu og Ft. Maguire lige over for
hinanden paa Søens smalleste Parti. En
Jernbanelinje fører fra Sambesi til Ft. Johnston
ved Søens Sydspids, og en anden er under
Bygning fra Porto Amelia ved Kysten til
Milanduala ved Midten af Søen. — N. var kendt
allerede c. 1600 af Portugiserne, men som den
egl. Opdager nævnes alm. Livingstone (1859);
den første, der rejste rundt om hele Søen, var
E. D. Young (1875—76).
C. A.
Njassaland (Nyasaland
Protectorate), britisk Besiddelse i Sydøstafrika langs
Vestsiden af Njassasøen og begge Bredderne af
Schirefloden omtr. til dennes Udløb i Sambesi.
103482 km2 med (1921) 1201519 Indb., hvoraf
1427 Hvide, 561 Asiater og Resten Negre. Det
er admin. delt i 3 Prov. og 18 Distrikter, og det
sorterer direkte under Kolonialministeriet i
London. Guvernørens Sæde er Zomba, men den
betydeligste By er Blantyre i
Schirehøjlandet; af andre Pladser kan nævnes Port Herald,
Ft. Johnston og Bandawe. Indførselen beløb
sig (1921) til 507000 £ og Udførselen til 670000 £.
De vigtigste Udførselsartikler er Tobak,
Bomuld og Te. N.’s Handelsforbindelse med
Omverdenen foregaar væsentligst ad Jernbanelinjen
fra Ft. Johnston ved Njassasøens Sydspids til
den portug. By Chindio ved Sambesi og derfra
med Dampskib til Havnepladsen Chinde ved
Sambesiflodens Munding, hvor Portugiserne har
overladt Englænderne et lille Areal, det
saakaldte British Concession, hvorigennem N.’s
Varer kan ind- og udføres uden Told, ell. ad den
1921 aabnede Jernbanelinie fra Chindio til
Beira ved Kysten. — N. var tidligere en Del af
Makolololand, men blev 1891 erklæret for
britisk Prot. under Navnet Britisk Centralafrika.
1904 blev det underlagt Kolonialministeriet, og
1907 fik det sin nuværende Administrationsform.
C. A.
Njemen, Memel. Flod, der udspringer i
i en sumpet Egn i Hviderusland. Den strømmer
derfra ind i Polen, bøjer mod Nord og løber,
efter at have passeret Grodno, ind i Lithauen,
hvor den har Navnet Nemunas. Den
passerer Hovedstaden Kaunas og bøjer derefter
mod V., hvorefter den, 112 km fra sin Munding,
træder ind i Østpreussen under Navnet
Memel; paa denne sidste Strækning danner
Floden Grænsen mellem Preussen og det lithauiske
Memel-Omraade. Neden for Tilsit gennemstrømmer
den i flere Arme, af hvilke de vigtigste er
Rus og Gilge, et frugtbart Lavland, der ved
Diger beskyttes mod dens Oversvømmelser. N.’s
hele Længde er 788 km, og den afvander et
Areal paa 90548 km2. N. er kun sejlbar til
Kaunas for større Skibe og til Bjeliza for mindre;
men særlig for Tømmerudførselen fra Rusland
spiller den en Rolle. Af Bifloder nævnes de
sejlbare Vilja, Nevjasha og Jura til højre Bred,
samt Szeszuppe til venstre Bred. Ved mindre
Kanaler er N. forbundet med Pregel og, ved
König Wilhelm’s Kanal, med Havet ved Byen
Memel. N. er Lithauernes nationale Flod og
spiller en stor Rolle i deres Sange. Om
Operationerne ved N. under Verdenskrigen, s. d.
N. H. J.
Njeshin [↱njeзin], Neshin, By i Ukraine,
Guv. Tschernigov, ligger 68 km SØ. f.
Tschernigov. (1920) 29116 Indb., hvoraf Hovedparten er
Lillerussere, medens 1/3 er Jøder og en mindre
Del Grækere. N. har Domkirke, Lyceum,
Lærerseminarium, Tobaks- og Likørindustri samt
Handel med Tobak og Frugter.
N. H. J.
Njommelsaska, se Harsprånget.
Njord, nord. Gud; regnes til Vanernes Slægt,
og Myten forklarer hans Optræden i Asaverdenen
saaledes, at han med sine to Børn Frej og
Freja er sendt som Gidsel fra Vanerne til
Aserne. I den poetiske Mytologi er han kun en
Baggrundsfigur. Han trættes med sin Hustru,
Jættedatteren Skade; hun elsker Bjergene med
Ulvetuden og Skiløb, han elsker Havet og
Maagens Skrig. De enes da om at tilbringe 9 Dage
skiftevis i Bjergene og ved Havet, men de kan
ikke holde det ud, men maa skilles. Hans
Bosted hedder Noatun (Skibs-Vang). I
Gudsdyrkelsen er han mere fremtrædende. Han
skænker Kvæget Trivsel ligesom hans Søn Frej, og
han giver vist lykkelig Søfærd. Han »har
Templer og Altre i Mængde«. I norsk-isl. paakaldes
han oftere bl. de mægtigste Guder. Om hans
Dyrkelse i Danmark og Sverige vidner kun
Stednavne, f. Eks. Niærthærum (Nærum) i
Nordsjælland, Niærthærhøghæ (Sønder- og
Nørre-Næraa) i Fyn.
Nær sammenhængende med N. er den
Gudinde, Nerthus, der i 2. Aarh. e. Kr. havde
sin Helligdom paa en Ø i Oceanet, hvor hun
dyrkedes af Anglerne og seks andre Folkestammer
mellem Elben og Havet. (Denne Helligdom
har nogle søgt paa Rygen, andre ved Lejre paa
Sjælland [jfr Hertha], paa Als, paa
Helgoland o. s. v.). Een Gang hvert Aar førtes
hendes hellige Vogn, tildækket med et Klæde og
trukket af Køer, fra den ene Folkestamme til
den anden under store Fester og fuldstændig
Vaabenhvile. Til sidst blev Vognen, og vistnok
ogsaa Gudinden, vadsket i en hellig Sø; de
Trælle, der havde gaaet til Haande herved, blev
druknede i Søen, thi ingen menneskelig Haand
maatte røre den. — Nerthus er samme Navn
som oldn. Njörðr, der forudsætter urgermansk
Nerthuz. En kvindelig Guddom, der er Søster
(og Ægtefælle) til N., ligesom Frej har
Søsteren Freja, antydes en enkelt Gang i et
Edda-Kvad. Enten har der opr. været
Dobbeltskikkelser, ell. der har fundet en Forskydning St.
fra kvindeligt Væsen til mandligt, hvilket man
nu alm. antager og har forklaret det ved, at
Ord af samme Bøjningsklasse som Navnet Njord
i tidligere Tid gaar over fra Hunkøn til
Hankøn i grammatikalsk Henseende. Omraadet for
denne Nerthuz-Njörðr’s Dyrkelse falder altsaa
for største Delen sammen med de
Folkestammer, der betegner sig som Ingvæoner. Mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
