- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
998

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nobelstiftelsen - nobiles, se Nobilitet - Nobili, Roberto de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omfattende statsretslig og folkeretslig Litteratur
og Skrifter om Fredssagen.

Den nærmeste Forberedelse af
Prisspørgsmaal foretages af de forsk. Komiteer, som
er nedsatte af de resp. prisuddelende
Korporationer, der senere efter Komiteernes Forslag
endelig afgør, hvem Prisbelønningerne bør
tildeles. Fredsprisen uddeles direkte af
Stortingets Komité.

Forvaltningen af Formuen er betroet til en
Bestyrelse paa 5 Personer, af hvilke Kongen
vælger Formanden og de øvrige vælges af et
af Prisuddelerne valgt Repræsentantskab.
Hovedfonden beløber sig f. T. (1923) til omtr. 30 Mill.
Kr og hvert Prisbeløb til omtr. 115000 Kr.

Paa Stiftelsens Højtidsdag, som er Aarsdagen
for Testators Død, 10. Decbr, skal Prisuddelerne
offentliggøre Beslutningen ang. Prisuddelingerne
samt til Pristagerne overgive Anvisning paa
Prisbeløbet tillige med Diplom og en med
Testators Billede og passende Indskrift forsynet
Medaille i Guld. Det paahviler Pristagerne, saa
snart ske kan, men senest inden 6 Maaneder
fra Højtidsdagen, i Sthlm, eller, naar Talen er
om Fredsprisen, i Kria, at holde et offentligt
Foredrag, refererende sig til det prisbelønnede
Arbejde. Under Titel Les prix Nobel udgives
aarlig Redegørelsen for Prisuddelingerne med
Biografier af Pristagerne og Referater af
deres Foredrag. Danske Pristagere har været:
Niels Bohr (Fysik, 1922), Niels Finsen (Medicin,
1903), August Krogh (Medicin, 1920), Karl
Gjellerup og Henrik Pontoppidan (Litteratur, 1917)
samt Fredrik Bajer (Fredspris 1908 sammen
med Svenskeren K. P. Arnoldson).
G. C.

nobiles, se Nobilitet.

Nobili [↱nåbili] Roberto de, jesuitisk
Missionær i Indien, f. 1577 i Toscana, d. 1656 i
Meliapur ved Madras. Han var af adelig
Familie, i Slægt med Pave Marcellus II og
Kardinal Bellarmin. 1597 traadte han ind i
Jesuiterordenen, og 1605 blev han efter eget Ønske
sendt til Indien som Missionær. Her fik han
1606 sit Virkefelt i Madura, Hovedstaden i et
af de sydindiske Kongeriger. Jesuitterne havde
allerede arbejdet her fra 1595, men kun vundet
enkelte af de allerlaveste Kaster og af de
kasteløse, hvorved Kristendommen var kommen
i Foragt hos de højere Kaster. At vinde disse
var det Maal, som N. satte sig. Derfor vilde
han — saa vidt det overhovedet var foreneligt
med Kristendommen — lempe sig efter
Hinduernes Forestillinger og Skikke og bringe dem
Kristendommens Indhold i indisk Form. Han
afholdt sig derfor fra enhver Berøring med de
lavere Kaster, ja endog med den anden
jesuitiske Missionær i Byen; han vilde kun omgaas
Brahminer og gav sig ud for at være en rom.
Rajah (Fyrste) og Brahmin, optraadte i
Brahmindragt og nød kun Planteføde. Med stor Iver
lagde han sig ikke blot efter Omgangssprogene,
Tamulsk og Telugu, men ogsaa efter det
klassiske Sprog, Sanskrit, som han var den første
Europæer, der studerede. Hans Sprogfærdighed
og Fortrolighed med Hinduernes hellige
Skrifter vakte snart stor Opmærksomhed.
Brahminerne kom til ham, og han forhandlede med
dem om filos. og mat. Spørgsmaal, før han
disputerede med dem om Religionen, hvor han
først søgte at bevise Læren om Guds Enhed og
om Skabelsen, hvorfra han gik videre til de
andre kirkelige Læresætninger, hvis Rigtighed
han vilde godtgøre, dels ved filos. Grunde, dels
ved Citater fra Vedaer’ne. Han paastod, at
den Lære, som han forkyndte, var allerede
tidligere blevet prædiket i Landet af hellige Mænd,
og ham gav sig ud for at bringe en 4. Vedabog,
som var gaaet tabt, og som alene var i Stand til
at give evigt Liv. Det har været meget
omstridt, hvorvidt N. er Forf. til det Skrift, der
senere blev udgivet paa Fransk under Titlen
Ezour Vedam (1778), som en formentlig Overs.
af denne gamle Vedabog, medens det i
Virkeligheden er et litterært Falskneri, hvis Hensigt
er at forene indiske og kristelige Forestillinger.

Over for de indiske Skikke stillede N. sig
saaledes, at han forkastede Afgudsoffer og
Flerkoneri som uforenelige med Kristendommen,
hvorimod han godkendte Kasteforskellen som en
blot borgerlig Adskillelse mellem de forskellige
Stænder. Ved denne Fremgangsmaade lykkedes
det ham efterhaanden at vinde en Menighed af
Brahminer, som ingen Forbindelse havde med de
Pariakristne. Den jesuitiske Mission i Indien
havde hidtil forbudt Overholdelsen af
Kasteadskillelsen, saa at den, der blev Kristen, maatte
opgive sin Kaste. Ud fra dette Syn klagede den
anden jesuitiske Missionær i Madura (1610) til
Ordenens Foresatte over, at N. tillod de Kristne
at beholde Tegnene paa deres Kaste. Efter at
flere Synoder i Indien havde drøftet
Spørgsmaalet, hvorom Mening skarpt stod mod Mening,
traf Pave Gregor XV 1623 den Afgørelse, at »af
Barmhjertighed med den menneskelige Svaghed«
skulde det være tilladt at bruge de Kastetegn,
som N. havde godkendt som blot borgerlige
og ikke religiøse Kendetegn.

I den flg. Tid foretog N. flere Missionsrejser
uden for Madura; bl. a. stiftede han en
Menighed i Tretschinapali. Efter 42 Aars
Virksomhed maatte han trække sig tilbage fra det
direkte Missionsarbejde, da han nu var næsten
blind. Sine sidste Aar levede han i
Jesuitterkollegiet i Meliapur. hvor han døde. næsten 80
Aar gl. Baade paa Sanskrit og paa Tamulsk
havde han udg. forsk. Skr, dels af apologetisk, dels
af opbyggelig Art (ogsaa forsk. religiøse Sange),
som blev alm. beundrede for deres fuldendte
Fremstillingsform. I det hele er N. et af de
store Navne i den indiske Missions Historie ved
sin personlige Fromhed og Uegennyttighed, sin
store Lærdom og Skarpsindighed. Som Missionær
vilde han blive Inderne en Inder,
ligesom Paulus vilde blive alt for alle. Dette høje
Maal søgte han at naa ved Midler, hvoraf nogle
var forkastelige, saaledes den tvetydige
Paastand, at han var en rom. Brahmin, og endnu
mere den gennemførte Deling af de Kristne i
Madura i en Brahminkirke og en Pariakirke,
der var saa skarpt adskilte, at de havde hver
sin Kirkebygning, Gudstjeneste og Præst.
Hermed indførte han Kasteadskillelsen paa den
kristne Religions Omraade — i aabenbar
Modstrid med den kristelige Broderkærligheds
Princip — samtidig med, at han paastod, at det
ikke var en religiøs, men kun en borgerlig Skik.

Store Resultater, i Form af massevis Tilgang
af Hinduer fra de højeste Kaster, opnaaede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free