- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1004

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Noirmoutier - Noiseville - Noisy le Sec - Nok - Nokait - Nokki, Lukango - Nola - Nola, Giovanni Merliano da - Noala

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Fiskeri, Østersfangst, Udvinding af
Havsalt, Soda og Tang, men ogsaa med
Granitbrydning og Handel. Den lille By N., med 2000
Indb., paa Øens Østside, har en Kirke fra 14.
Aarh., der har været knyttet til et nedlagt
Abbedi, et Kastel og en Havn.
(M. Kr.). E. St.

Noiseville [nwas↱vil], Landsby i Lorraine,
c. 7 km NØ. f. Metz, kendt p. Gr. a. Slaget her
31. Aug. og 1. Septbr 1870 (fransk-tyske Krig
1870—71). Marskal Bazaine med Rhinhæren,
der var indesluttet i Fæstningen Metz, fik 29.
Aug. Underretning om, at Chalons-Armeen var
under Fremrykning for at undsætte Byen. Han
besluttede derfor at gøre et Gennembrudsforsøg
Ø. f. Mosel i Retning af St Barbe ɔ: mod NØ.
Franskmændene havde Fremgang den 31. Aug.;
de erobrede N. og andre Punkter. 1. Septbr
havde Tyskerne faaet Forstærkninger trukket
til; begge Parter gik over til Angreb, men nu
maatte Franskmændene gaa tilbage til den
tidligere Stilling. I Slaget disponerede
Franskmændene over c. 95000 Mand, Tyskerne 31. Aug.
over c. 48000, 1. Septbr over c. 77000 Mand,
Tabet var paa tysk Side c. 3000 Mand, medens
Franskmændene mistede c. 3500.
Franskmændenes Angreb savnede Kraft; det begyndte først
Kl. 4 Eftm. 31. Aug., Tyskerne havde da faaet
Efterretninger om, hvad der var i Gære, og den
største Del af Overraskelsen gik tabt. Samtidig
med Kampen 1. Septbr stod det for
Chalons-Armeen uheldige Slag ved Sedan.
(B. P. B.). E. C.

Noisy le Sec [nwa↱zi-l-↱sæk], By i
Frankrig, Ø. f. Paris, Dept Seine, ved Ourcq-Kanalen,
Østbanen og Paris-Ringbanen, har et Fort, driver
stor Avl af Frugt og Grønsager samt
Gipsbrænderi. Byen havde 1921 13650 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.

Nok (Søv.), Enden af et Rundholt. Den
begrænses undertiden indefter (f. Eks. Ræernes)
af Nokklamper, der tjener til at
forhindre, at det yderste Gods — Braser og
Toplanterne — forskyder sig indefter.
Nokbændsler kaldes de yderste Bændsler, hvormed
Sejlene fastgøres til N. Nokgaardinger
kaldes de Tove, hvormed det staaende Lig paa
Sejlet strækkes ind langs Raaen. Nokpert,
et Tov, der hænger i en Bugt under Raaen fra
dens yderste N. til et Stykke inden for
Kvarten; den bruges som Trædetov, naar Folk
(f. Eks. naar Sejlet skal rebes) skal helt ud paa
det yderste af Raaen. Noktakler, svære
Taljer, der anbringes paa N. af Underræerne,
og som anvendes i St f. Kraner til Ind- og
Udsætning af svære Vægte.
C. B-h.

Nokait er et af A/S Nordiske Kabel- og
Traadfabrikker fremstillet ebonitagtigt
Isolationsmateriale, der i Udlandet fremstilles
under andre Navne (Bakelit, Condensite). Det
fabrikeres af visse Stenkulstjæredestillater
(Kresoler) og Formaldehyd i 3 Stadier, hvorved der
fremkommer 3 Modifikationer A, B og C, der
alle anvendes.

Modifikation A er en halvfast, plastisk Masse,
som kan opløses af en bestemt Benzol-Alkohol-Blanding,
hvorved faas en Lak, som særlig
egner sig til Behandling af Metaller, Træ,
Papir, Bomuld o. l. Naar Opløsningsmidlet er
bortdampet, bliver et blankt Laklag tilbage,
som ved kortvarig Opvarmning gaar over i en
uopløselig, men smeltelig Modifikation B, der
ved yderligere Opvarmning til c. 135° og
under et Tryk af 4 at gaar over i Modifikation
C. Denne er haard, uopløselig og usmeltelig,
paavirkes hverken af Vand, fortyndede Syrer,
Alkalier, Saltopløsninger eller Olier og besidder
under en uforanderlig fuldkommen
Overfladeisolation en elektrostatisk
Gennemslags-Brudstyrke af mindst 30000 Volt pr mm; den taaler
Opvarmning til 160° C. uden Destruktion.
Trækstyrken er 300 at, Trykstyrken 2000 at. Den
bruges i Elektroteknikken til pressede
Formstykker, navnlig som Erstatning for Porcelæn.
Farven er sort eller brun.

N.-Fiber er en Blanding af N. og Cellulose,
sammenpresset og hærdet under et Tryk af
200—300 at, hvorved der fremkommer et
homogent, over for Olie meget bestandigt
Materiale, som inden for 160° C. er
temperaturbestandigt, og som lader sig bearbejde med
Bor, Drejestaal, Sav, Fil og er i Besiddelse af
samme; elektriske Egenskaber som de øvrige
N.-Produkter. Det leveres som Plader, Stænger
og Rør, runde og ovale, egnede til Tilvirkning
af mindre Tandhjul, Isolationsmellemlag,
Klemstykker, Anker- og Statornotisolation etc.
E. Su.

Nokki, Lukango, portug. Havneplads ved
den sydlige Bred af Kongo-Flodens nedre Løb,
i Kolonien Angola. Den blev anlagt 1873 og er
tilgængelig for Fartøjer paa indtil 1500 t.
C. A.

Nola, By i det sydlige Italien, Prov. Caserta,
er et vigtigt Jernbaneknudepunkt i den
kampanske Slette mellem Vesuv og Apenninerne.
(1911) 14700 Indb., Biskopsæde, Lyceum,
Gymnasium, tekn. Skole og et Præsteseminarium,
hvor der opbevares antikke Skrifter, navnlig
den berømte oskiske Cippus abellanus (efter
Findestedet Abelia). N. er en af Kampaniens
ældste Byer, der i Samniterkrigen indtoges af
Romerne 313 f. Kr. I Nærheden blev Hannibal
to Gange (216—215) slaaet af Marcellus. I N.
døde Marcus Agrippa og Kejser Augustus, og
der fødtes Giordano Bruno, hvis Statue staar
paa Piazza G. B.
C. A.

Nola [↱nola], Giovanni Merliano da,
ital. Billedhugger, f. 1478 i Neapel, d. 1559
smst., virkede i sin Fødeby. Som Billedhuggerkunst
m. H. t. det figurlige kun af mere
underordnet Rang (iflg. Vasari uddannet efter
Michelangelo og Bandinelli, men mere i Slægt med
A. Sansovino og sp. Kunst), udmærker N.’s —
allerede noget barokke — Værker sig i
dekorativ Henseende, og han blev her en førende
Skikkelse. Saaledes ved udsnittede Træarbejder,
bl. a. Sakristiskrankerne i Annunziata-Kirken
og en Række Arbejder i Marmor: Gravmæler
med gode Portrætarbejder (for Don Pedro de
Toledo, Brødrene Sanseverino, Andrea Cicara;
Antonia Gaudina o. a.) og Alterværker
(Relieffet med »Gravlæggelsen«, i S. M. delle Grazie,
Mad. d. Neve-Altret i S. Domenico maggiore
[1536, Johannes-Fig.] o. fl.) i forsk. Kirker i
hans Fødeby.
(A. R.). A. Hk.

Nolana L., Slægt af Nolanaceæ, enaarige
Urter med store Blomster med blaa, hvid eller
rosenrød Krone. 20 Arter i Chile og Peru. Fl.
dyrkes som Prydplanter, N. prostrata L., N.
atriplicifolia
Don., N. paradoxa Lindl o. a.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free