- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1005

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nolanaceæ - Nolay - Nold, Christian - Nolde, Emil - nolens volens - Nolet de Brauwere van Steeland, Johannes Carolus Hubertus - Nolhac, Pierre de - Noli - noli me tangere - Nolinsk - noli turbare circulos meos - Nollekens, 1. Joseph Frans. 2 Joseph - Nolo - Nolsø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nolanaceæ, Fam. af tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Personatæ, en-
eller fleraarige Urter med spredte ell. parvis
stillede Blade og enlige Blomster i
Bladhjørnerne. Blomsterne er regelmæssige og
femtallige med en i Knoplejet foldet og tragtformet
Krone; Frugtknuden bestaar af talrige og
uregelmæssig anordnede Knuder, der hver
indeholder eet ell. fl. Æg, og som bliver til
Nødder.
A. M.

Nolana er enaarige Sommervækster, som saas
i April paa Voksestedet; de unge Planter
udtyndes til 25—30 cm’s Afstand.
(L. H.). P. F.

Nolay [nå↱læ], By i det østlige Frankrig,
Dept Côte d’Or, ved Lyon-Banen, har Handel
med Vine, Ruiner af et Slot og et Mindesmærke
for Lazare Carnot, der er født i N. (1921) 2100
Indb.
(M. Kr.). E. St.

Nold, Christian, dansk Orientalist og
Teolog, f. 22. Juni 1626 i Højby i Skaane, d. 22.
Aug. 1683 i Kbhvn. N. gik i Lunds Domskole,
kom 1644 til Kbhvn’s Univ., hvor han 1651 tog
Magistergraden. 1650 var N. blevet Rektor i
Landskrona, et Embede, som han dog nedlagde
1654 for at drage udenlands. I Tyskland,
Nederlandene, Frankrig og England studerede han
nu i fl. Aar østerlandske Sprog og Litt., udgav
i Franeker: Leges distinguendi og Historia
Idumæa s. de vita et gestis Herodum
(1660). S. A.
hjemkaldtes han, udgav 1662 Sacrarum histor.
et antiquitatum synopsis
, blev 1664 Professor
i Teologi og s. A. Univ.’s Rektor. Men nogle
uforsigtige Ytringer i et 1666 udg. Skrift: Logica
recognita
havde hans Afskedigelse uden
Pension 1667 til Følge. Efter Griffenfeldt’s Fald
(1676) blev N., der synes at have paadraget sig
den mægtige Kanslers Uvillie, atter Professor i
Teologi, tog 1678 den teol. Doktorgrad og blev
1682 paa ny Univ.’s Rektor. 1679 udgav N. sit
Hovedværk: Concordantiæ particularum
Ebræo-Chaldaicarum Veteris Testamenti
, et Værk, der
vidner om forbausende Flid og Sproglærdom,
og som han havde udarbejdet under sit
ufrivillige Otium, 1667—76.
V. S.

Nolde, Emil, tysk Maler og Grafiker,, f. 1867
i Slesvig (ved Tønder). Han studerede
Malerkunst bl. a. i Dachau (ved München) og i Paris
og optraadte 1906 med et Høstlandskab paa
Secessionsudstillingen i Berlin. Under skiftende
Emner: Fiskerbilleder, Variétéscener,
Landskaber, religiøse Billeder etc., udviklede hans
Kunst sig i en farvestærk Teknik og i kraftige
Udtryksmidler, der gav ham et Forgrundsnavn
i ung tysk Kunst. Fra Impressionisme gik han
over til en i stærke Farver højtalende
Ekspressionisme. Efter at Folkwang-Museet i
Hagen (og Halles Bymuseum) havde optaget hans
antinaturalistiske Arbejder, gled han ogsaa ind
i andre officielle Museer (Hamburgs Kunsthalle
m. v.). En Udstilling af N.’s Værker fra hans
senere, udpræget ekspressionistiske Tid saas i
Kbhvn 1922. N. har ogsaa udfoldet en betydelig
(og dygtig) Virksomhed som Grafiker:
Raderinger, Træsnit, Litografier (en Del i Sthlm’s
Nationalmuseum).
A. Hk.

nolens volens (lat.), »hvad enten man vil
eller ikke«.

Nolet de Brauwere van Steeland
[no↱læ(t)-də-↱bra^uərə-fan-↱ste.lαnt], Johannes Carolus
Hubertus
, holl. Forf., f. 23. Febr 1815 i
Rotterdam, d. 21. Juni 1888. Skønt født i Holland
kom han allerede 1825 til Belgien, hvor han
forblev til sin Død. Han har skrevet en
Mængde Digte, æstetiske Afh. og polemiske Indlæg
og været en overordentlig flittig Medarbejder
ved en stor Mængde Tidsskrifter og Dagblade.
Hans første Arbejde var »Naomi« (1840), et
Digt i to Sange. 1869 skrev han et Digt: »De
beide Nederlanden«. Hans poetiske Værker
udkom samlede i 2 Bd under Titlen »Gedichten«
(1859) og derpaa et senere Bd »Gedichten«
(1870). Af hans Prosaværker udkom 2 Bd
samlede under Fællestitlen »Prosa« (1873).
(A. I.). V. K.

Nolhac [nå↱ak], Pierre de, fr.
Kunsthistoriker, f. 1859 i Ambert. N., Konservator
ved Versailles-Museet, vandt Navn ved det 1899
udgivne Pragtværk Histoire du Château de
Versailles
. Foruden forsk. Afh. og Bøger, der
berører samme Emne (hans Skildringer af
Ludvig XV og Marie Antoinette fandt vid
Udbredelse), har han givet Monografier over Mme
Vigée-Lebrun (1908), Hubert Robert og
Nattier.
A. Hk.

Noli [↱nåli], By i Norditalien, Prov. Genova,
ligger paa Riviera di Ponente ved
Genua-Bugten og har Slotsruiner samt (1911) 2000 Indb.
C. A.

noli me tangere (lat.), »rør mig ikke«,
bruges i Kunsthistorien som Betegnelse for
Billeder, der forestiller den opstandne Kristus’
Aabenbarelse for Maria Magdalene (efter Joh.
20, 17). Om Udtrykkets Betydning i Botanikken,
se Springfrø.
H. H. R.

Nolinsk [na↱ljinsk], Kredsby i Østrusland,
Guv. Vjatka, ligger ved den sejlbare Voja, der
er Biflod til Vjatka, har Garverier og c. 5000
Indb.
N. H. J.

noli turbare circulos meos (lat.), »du maa
ikke bringe Forstyrrelse i mine Cirkler«, et
Udtryk, som tillægges Archimedes, der ved
Syrakus’ Erobring (212 f. Kr.) sad og tegnede
matematiske Figurer i Sandet, men blev
forstyrret af en rom. Soldat. Da han sagde de
nævnte Ord til Soldaten, dræbte denne ham.
H. H. R.

Nollekens [↱nå£ikinz], 1) Joseph Frans,
eng. Maler, f. i Antwerpen 1702, d. 1748 i
London, Elev af Tillemann, malede især
Konversationsstykker, i Windsor Prinsen af Wales’
Familie o. a. 2) Joseph, Billedhugger
(1737—1823), foreg.’s Søn, uddannet hjemme
(Scheemekers) og i Rom, især kendt ved dygtige
Portrætbuster, i Cambridge Statue af Pitt, i
Westminster Abbey Monument for de tre 1782 faldne
Kaptajner, og mytol. Værker (berømt
Nymfe). (Litt.: Biografi ved Smith [1838; J. T.
Smith
, N. a. his Times, ed. by Whitten, 2
Bd, 1920]).
A. Hk.

Nolo (lat.: »jeg vil ikke«), et Spil i L’hombre
o. a. Kortspil, hvor det gælder om at undgaa
Stik (ren N. etc., jfr L’hombre).

Nolsø, en af Færøerne, ligger Ø. f. den
sydlige Del af Strømø, fra hvilken den skilles ved
den 3—5 km brede N. Fjord. Øen er c. 9 km
lang og har et Areal af 10,3 km2. Dens nordlige
Del er lav, men henimod Midten hæver den sig
brat og naar sit højeste i Eggeklettur (371 m),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/1051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free