Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nomen (Grammatik) - nomen atque omen - Nomenclator - Nomenklatur - Nomentum - nomina - nominal (lat.), se nominel - Nominalisme - Nominalrentefod - Nominalværdi - nomina sunt odiosa - nominatim - nominatio auctoris, se Laudatio - Nominativ, se Kasus - nomine - nominel (nominal, lat.) - Nomios - Nomofylakes - Nomokanon - Nomos (gr.: Lov, Bestemmelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Nominalsætninger, d. v. s.
Sætninger uden Verbum. Disse var meget alm. i
de gamle indoeuropæiske Sprog og findes endnu
i stor Udstrækning, f. Eks. i Russisk (dom nov,
Huset er nyt, modsat dom novyj, et nyt Hus,
det ny Hus); paa Dansk findes de ogsaa i visse
Tilfælde, f. Eks. »Et skrækkeligt Fæ, den
Skovfoged!« I middelalderlig Grammatik sondrede
man mellem N. substantivum og N. adjectivum
som to Ordklasser, og for den første brugte
man dels Navnet Substantiv, dels
undertiden N. alene; derfra eng. noun og den danske
Overs. Navneord. Disse inddeles igen paa
forsk. Maade, bl. a. i nomina appellativa
(Fællesnavne) og nomina propria (Egennavne).
O. Jsp.
nomen atque omen (lat.), »et Navn og (det
dertil knyttede) Varsel«, Citat efter Plautus
(Persa V. 625).
H. H. R.
Nomenclator (lat.) kaldtes hos Romerne en
Slave, hvis Hverv det var at ledsage Herren
paa Gaden og nævne ham Navnene paa de
Folk, han mødte, for saa vidt han, særlig ved
Valgagitation, havde Interesse deraf. Nutildags
bruges Ordet om en trykt Navnefortegnelse
over Personer henhørende til bestemte Fag ell.
Virksomheder o. l.
H. H. R.
Nomenklatur (jfr. Nomenclator),
Fortegnelse (i Reglen uden Forklaring) over de
Ord og Benævnelser, som anvendes inden for
et bestemt Fag eller Videnskab.
H. H. R.
Nomentum, By i Latium i Oldtiden, omtr.
20 km> NØ. f. Rom. Nu Mentana.
H. H. R.
nomina (lat.), Navne, i Bogholderiet
Regnskabsposter; n. activa, Tilgodehavender, n.
passiva, Gældsposter.
H. H. R.
nominal (lat.), se nominel.
Nominalisme betegner den Opfattelse, at
kun Individerne har virkelig Eksistens, medens
Slægt og Art blot er Begreber, som beror paa
subjektiv Sammenstilling af Enkeltfænomener
paa Grundlag af større ell. mindre Lighed ell.
Ensartethed. Lægges Vægten paa, at der er
Tale om Begreber (conceptus), som paa
ensartet Maade opstaar i forsk. Menneskers
Bevidsthed, kaldes denne Form for N.
Konceptualisme, medens den extreme N.
fremhæver, at det kun er Ordet, Navnet (nomen), der
er fælles for Fænomenerne. Modsat N. hævder
Realismen, at Universalierne (Slægt, Art)
eksisterer forud for og uafhængigt af
Enkeltfænomenerne, ell. i sin mere maadeholdne Form, at
Universalierne vel har virkelig Eksistens, men
kun i Forbindelse med Enkeltfænomenerne.
Disse Teorier og Modsætningen mellem dem
findes allerede i nyplatonisk Filosofi, men
kommer først til Udfoldelse i Middelalderen, da N.
fremtræder som gennemført Standpunkt,
navnlig hos Rosselinus, der levede i Frankrig i 11.
Aarh.; da Læren, konsekvent gennemført, var
farlig for flere af de vigtigste Dogmer,
Treenigheden og Nadverlæren, blev den heftigt
bekæmpet og overvundet af Realismen, som beherskede
den skolastiske Filosofi til c. Aar 1300, da N.
dukker op igen og navnlig finder en
fremragende skarpsindig Talsmand i William Ockham.
Det ligger i Sagens Natur, at N. ved Hævdelsen
af det individuelle som det reale aabnede
Muligheder for erkendelsesteoretisk og
psykologisk Forskning, som Realismen ikke kunde naa,
og Ockham og hans Skole, der i den senere
Middelalder spillede en fremtrædende Rolle ved
Pariseruniversitetet, er da ogsaa i mange
Henseender Forløbere for Renaissaneens ny
Videnskab.
W. N.
Nominalrentefod, den Rentefod, hvorefter
en Obligation eller en anden Fordring ifølge sit
Paalydende forrentes, og som kan være forsk.
fra den Rente, som Fordringsejeren virkelig
faar af sine Penge, idet denne ikke alene
afhænger af N., men tillige af den Pris, han har
betalt for Fordringen. Har man f. Eks. købt en
4 %’s Obligation til en Kurs af 80 %, er N.
= 4, medens det Renteudbytte man har af
Pengeanbringelsen, er 5 %.
(E. M.). J. Th.
Nominalværdi, den Værdi, som en Mønt,
en Pengeseddel, en Obligation eller Aktie o. s. v.
lyder paa i Modsætning til den reelle Værdi,
som den har i Handel og Vandel. Modsætningen
mellem N. og den reelle Værdi faar sit Udtryk
i Kursen. Naar denne er pari, falder de to
Værdier sammen. Naar den er under pari, er
den reelle Værdi mindre end N., og omvendt,
naar den er over pari.
(E. M.). J. Th.
nomina sunt odiosa, lat. Mundheld: »at
nævne Navne vækker Anstød eller Uvillie«.
Anvendes i Tilfælde, hvor der udtales en
nedsættende Dom over et eller andet, uden at man
dog ved at nævne noget Navn vil give sine
Ord en bestemt Adresse.
H. H. R.
nominatim (lat.), med Navns Nævnelse,
udtrykkelig.
nominatio auctoris, se Laudatio.
Nominativ, se Kasus.
nomine (lat.), under Navn af, i Egenskab
af; n. curatorio, som Formynder, n.
mandatario, som Fuldmægtig, n. proprio, i eget Navn.
H. H. R.
nominel (nominal, lat.), navnlig, som
vedrører Navnet; af Navn modsat af Indhold
(reel, virkelig), f. Eks. en Mønts n. Værdi ɔ:
dens Paalydende (der kan være forsk. fra
Metalværdien), n. Arbejdsløn ɔ: Arbejdsløn i
Penge, modsat reel Arbejdsløn ɔ: Lønnen maalt
efter Pengenes Købeevne.
Nomios, Tilnavn til Apollon, S. 868.
Nomofylakes (gr.), »Lovvogtere«, kaldtes i
adskillige gr. Stater i Oldtiden nogle
Embedsmænd, hvis Opgave var at vaage over, at der
ikke af Raad eller Folkeforsamling blev truffet
lovstridige Bestemmelser.
H. H. R.
Nomokanon (gr.), Betegnelse i Orienten for
en Lovsamling, som baade omfattede Kirkens
egne Bestemmelser (κάνονες) og saadanne
verdslige Love (νόμοι), som behandlede
kirkelige Forhold. Af N. findes der flere, den mest
kendte er Fotios’ N. fra 883, der endnu i den
gr. Kirke har Bet.
A. Th. J.
Nomos (gr.: Lov, Bestemmelse, i Ny Test.
Moseloven) bruges af Grækere baade i ældre
og nyere Tider om geogr. administrative
Inddelinger af Lande, der bebos eller beherskes af
Grækere. N. (Flertal Nomoi) bruges saaledes
den Dag i Dag om Grækenlands administrative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
