- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1008

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nomos (gr.: Lov, Bestemmelse) - Nomos (gammelgræske Love og Forskrifter) - Nomoteter - Non - non, d. s. s. non contemnendus - nona, se horæ canonicæ - Nona - Nonagesimus - non bis in idem - Nonchalance - non contemnendus - non dolet - None - Nonet - non fit poeta nascitur - nonidi - Nonintrusionister - Nonius (eller Vernier)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Inddelinger ell. Provinser (den Styrende
kaldes Nomark, smlg. Nomarki).

I Oldtiden betegnede N. ogsaa de
administrative Inddelinger i det gamle Ægypten, der
i dette Land naaede op til ældgamle, maaske
forhistoriske Tider. For øvrigt skete der ofte
Forandringer i Inddelingen, idet større N.
deltes, ell. flere lagdes sammen. Hver N.
havde sine egne Skytsguddomme og gerne sine
hellige Dyr og Symboler. I Uafhængighedens
Dage synes der i Ægypten at have været 42 N.,
21 i Øvre- og 21 i Nedre-Ægypten; under
Grækere og Romere synes Antallet at have været
noget mindre. I en Del af den rom. Kejsertid
havde N. Ret til at slaa egne Mønter. Af disse
kendes adskillige, af hvilke vi lærer saavel
Navnene paa N. som deres vigtigste Guddomme at
kende. Flere gr. og rom. Forf. opregner de
ægypt. N. De stemmer ikke overens indbyrdes
p. Gr. a de oftere foretagne Forandringer i
Ægyptens Inddeling. I Spidsen for en N. staar
en Nomark.
V. S.

Nomos (gr.), Betegnelse for de gammelgræske
Love og Forskrifter. Man mener, at disse opr.
var metrisk formede og blev bragte videre i
Folket ved Sang. Saaledes blev N. tillige
Betegnelsen for visse alm. udbredte Melodier,
endelig ogsaa for Instrumentalstykker, idet man
talte om Kitharanomos, Fløjtenomos etc.
Berømt var Fløjtespilleren Sakadas’ pythiske N.,
der skaffede Fløjlen (Aulos) Rang med
Kithara’en ved de pythiske Lege.
A. H.

Nomoteter (gr.), »Lovgivere«, kaldtes i det
antikke Athen den Myndighed, hvem det var
overdraget at træffe Beslutning om ny Loves
Indførelse. Naar et Lovforslag var stillet og
foreløbig godkendt af Raadet og
Folkeforsamlingen, henvistes den endelige Afgørelse til N.,
der udtoges bl. de sædvanlige Folkedommere
(Heliasterne) og selv optraadte som en Art
Domstol, for hvilken baade Tilhængere og
Modstandere af Lovforslaget havde Lejlighed til at
fremføre deres Indlæg.
H. H. R.

Non kaldes i Norge den Tid, da
Eftermiddagsmaaltidet holdes, i de nordlige Egne Kl.
4—5, i de sydlige til Dels tidligere (Kl. 2—3).
Opr. betegnes herved Tiden ved Kl. 3 Eftm. ell.
den dermed begyndende Ottendedel af Døgnet.
Det Oldnorske nôn stammer fra lat. nona
(nemlig hora), »den 9. Time«, idet Dagen regnedes
fra Kl. 6 Morgen. Ordet er indført med
Katolicismen som Betegnelse for en vis Messetid;
disse var: Ottesang, Prim, Terts, Sekst, Non,
Aftensang, Natsang, af hvilke Betegnelser norsk
Kirkesprog endnu har bevaret den første og
næstsidste. Naar i Engelsk noon nu bruges om
Middag (Kl. 12), medens det angelsachsiske
nón-tid betegnede »Kl. 3«, skyldes dette en
senere Forandring i Kirketjenestens Ordning.
H. F.

non, d. s. s. non contemnendus.

nona, se horæ canonicæ.

Nona var opr. i Italien Betegnelsen for en
Sygdom, som optraadte i Tilslutning til
Influenzaepidemien omkr. 1890, og som bl. a. viste
sig ved stærk Tilbøjelighed til Søvn. Man er
nu tilbøjelig til at tro, at det har været den
samme Sygdom som den, der under Navnet
encephalitis lethargica (se
Hjernebetædelse) er optraadt i stor Udstrækning i
Tilslutning til Influenzaepidemierne 1919—20.
Navnet N. siges at komme af Silkeormenes
Søvn, der indtraadte paa den 9. Dag (N. giorno).
K. H. K.

Nonagesimus kaldes det Punkt
Ekliptikken, som ligger i Zenit’s Breddecirkel, fordi det
staar 90° fra Ekliptikkens Skæringspunkter
med Horisonten. N.’s Længde er lig Zenit’s
Længde, dets Højde er Komplementet til
Zenits Bredde og lig Vinklen mellem Ekliptikken
og Horisonten. I tidligere Tider, da Stjernerne
henførtes til Ekliptikken, spillede N. en stor
Rolle. Der er udg. fl. Tabeller til dets
Beregning, den udførligste, som den fr. Stat
bekostede publiceret, er: Levêque, Tables
générales de la hauteur et de la longitude du
Nonagésime calculées pour toutes les latitudes

(Avignon 1776).
J. Fr. S.

non bis in idem (lat.), »ikke to Gange i det
samme«; stammer egentlig fra Herakleitos’
Paastand, at man ikke kan stige to Gange ned i
den samme Flod (eftersom Vandet imidlertid
er strømmet videre). Jfr ogsaa Ne bis in
idem
.
H. H. R.

Nonchalance [nåŋsja↱laŋsə] (fr.)
Efterladenhed, Skødesløshed og Ligegyldighed i
Optræden; nonchalant, ligegyldig, skødesløs.

non contemnendus (lat.), ikke at foragte,
laveste Eksamenskarakter ved Embedseksamen.

non dolet (lat.), »det gør ikke ondt«; se
Arria.

None [↱nåne], 9. Trin fra Grundtonen i den
diatoniske Skala, altsaa en Gentagelse af
Sekunden i den højere Oktav. Noneakkord,
Femklang, bestaaende af Grundtone, Terts,
Kvint, Septim og None.
S. L.

Nonet, et Musikstykke for ni selvstændige
Stemmer, Instrumenter ell. Sangstemmer.
S. L.

non fit poeta, nascitur (lat.), »man
udvikler sig ikke til at blive Digter, man fødes
dertil«.
H. H. R.

nonidi [nåni↱di] (fr.-lat.), se Kalender,
S. 391.

Nonintrusionister (afledet af lat. non,
»ikke«, og intrudo, »paatvinger«), et kirkeligt
Parti i Skotland, som 1843 dannede en
Frikirke. Se Chalmers, Thomas, og Frikirken
i Skotland.
A. Th. J.

Nonius (eller, efter den virkelige Opfinder,
Vernier) benyttes til Aflæsning paa en
Maalestok ell. en inddelt Kreds af mindre Dele,
end man direkte kan aflæse. Figuren viser en
inddelt Kreds paa en Theodolit, delt i Grader
og hver Grad atter i 4 lige store Dele, altsaa
hver paa 15′. Vil man paa en inddelt Kreds
aflæse nte Delen af Kredsens mindste Del,
afsætter man paa den Viser, som peger ud mod
Kredsen, en lille Maalestok fra Mærkestregen,
Noniens Nulpunkt, et Stykke, der er lig n—1 af
Kredsens Dele, og dette Stykke deles da i n
lige store Dele. Er Værdien af Kredsens Dele α,
saa vil hver af Noniens Dele have Værdien (n—1) /n
α. Det Stykke, hvis Værdi skal bestemmes, er
ab fra den umiddelbart foregaaende Streg a paa
Kredsen til Noniens Nulpunkt b. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free