- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1012

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norberg, Mattias - Norbert, den Hellige - Norblin, Sebastien L. Guillaume, kaldet Sobeck - Norblin de la Gourdaine, Jean Pierre - Norby - Norby, Søren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udenlands, bl. a. til Paris, hvor han tog Afskrift
af et interessant Haandskrift, der indeholdt en
af de hellige Bøger hos Mandæerne ell.
Sabierne. Denne Tekst udgav han 1815—16 i Lund
med latinsk Oversættelse under Titelen: Codex
Nazareus, Liber Adami apellatus
(den samme
Bog, som Petermann 1867 har udgivet under
Titelen: Thesaurus s. Liber Magnus). N. føjede
1816—17 til den en Ordbog (Lexidion) og et
Register (Onomasticon). I Milano afskrev han paa
lgn. Vis Codex syriacus hexaplaris, af hvilken
han udgav Jeremias og Hezechiel 1787. I
Konstantinopel studerede N. Tyrkisk og Arabisk og
tog Afskrifter af Haandskrifter, hvoraf han
siden udgav fl. med Oversættelse, saaledes:
Gihan Neima: geographia orientalis ex Turcico
in latinum versa
(2 Bd, 1818) og »Turkiska
Rikets Annaler sammendragne ur dess egne
urkunder« (4 Dele, 1822). Efter 1780 at være
hjemkaldt tiltraadte N. 1781 Professoratet i Græsk
og østerlandske Sprog i Lund, som han
fratraadte 1820 for derefter at leve sin meste Tid i
Norlandene. N. vakte i sit Fædreland megen
Opmærksomhed ved sine smagfulde latinske
Mindetavler over fortjente Landsmænd. Han
grundede 1811 i Lund et Professorat i levende
Sprog, der bærer hans Navn. Et Udvalg af hans
mindre Afhandlinger udgav Norrman 1817—19
i 2 Bd: Selecta Opuscula Academica M.
Norbergi
.
V. S.

Norbert, den Hellige, Stifter af
Præmonstratenserordenen, f. 1082 ell. 1085 i Xanten i
Hertugdømmet Cleve, d. i Magdeburg 6. Juni 1134.
N. var Slægtning af Kejser Henrik V, han havde
Kanonikater baade her og der og førte et meget
verdsligt Liv ved Kejserhoffet og ved det
ærkebiskoppelige Hof i Köln, indtil han 1114 under
et Uvejr blev saa voldsomt greben, at han gik
i Kloster i Köln. 1115 aflagde han i Domkirken
i Köln sin Hofdragt og iklædte sig en Kappe af
Faareskind og modtog Præstevielsen. Han søgte
forgæves at reformere Kannikekollegiet i
Xanten, skabte derimod en stærk religiøs Bevægelse
bl. Lægfolk, hvorfor han blev anklaget af
Præsteskabet. Efter at have givet alt sit Gods
til de fattige fik han 1118 af Pave Gelasius Lov
til at gennemvandre Kristenheden som
Rejsepræst og Bodsprædikant. Han skyede Præster
og Munke og hengav sig med hele sit varme
Hjerte og sin glødende Veltalenhed til
Menigmand. Den højere Gejstlighed i Nordfrankrig
fik ham til at forsøge paa en Reformation af
Domkapitlerne, men han kunde ikke overvinde
Modstanden, og 1120 fik man bygget et Kloster
til ham paa et Sted i Skoven ved Coucy, som
han kaldte Præmonstratum ell. Pratum
monstratum
, Prémontré, fordi han havde set det forud
i et Syn. Herfra udgik Præmonstratenserordenen,
der organiseredes af Hugo des Fossées,
efter at N. 1126 var bleven Ærkebiskop i
Magdeburg. Som Ærkebiskop mødte hans
Reformbestræbelser voldsom Modstand baade fra
Præster og Lægfolk, men Kejser Lothar var ham
gunstig, og han fik denne til at godkende Pave
Innocens II 1131. Da han var død, vilde
Magdeburgerne ikke af med hans Lig, men i
Trediveaarskrigen førtes det til Klostret Strakow i
Böhmen. 1582 blev N. helgenkaaret. (Litt.:
Rosenmund, »Die ältesten Biographien des
heil. N.« [Berlin 1874]; E. Bernheim i
Sybel’s »Histor. Zeitschrift« [1876]).
L. M.

Norblin [når↱blǣ], Sebastien L.
Guillaume
, kaldet Sobeck, fr. Maler, f. 1796 i
Varszava, d. 1884 i Paris, uddannet især under
Regnault, var en i sin Tid meget søgt Maler,
hvis Historiebilleder kom til Versailles o. a.
Museer, og hvis følelsesfulde, lidt upersonlige
religiøse Arbejder nu pryder talrige fr. Kirker:
»Rachel« (1849, S. Nicolas d. Champs), »Petrus«
(Kirken Blancs-Manteaux) etc.
A. Hk.

Norblin de la Gourdaine [når↱blǣ-d-la-gur↱dæ.n],
Jean Pierre, fr. Maler og Raderer
(1745—1830), uddannet i Dresden, i over
30 Aar knyttet til Polen, hvor han blev
Hofmaler, adlet og Stifter af en Malerskole, fra
1804 bosat i Paris, har malet dekorative
mytologiske Arbejder, Genrestykker og især mange
Portrætter (polske Adelsmænd). Hans henved
100 Raderinger, der søger at slægte Rembrandt
paa, har især skaffet ham Navn. Biografi ved
Franke (Leipzig 1895).
A. Hk.

Norby, Navn paa to forlængst uddøde
danske Adelsslægter, af hvilke den mest bekendte,
der navnlig var knyttet til Uggerslevgaard, førte
et af rødt og blaat delt Skjold, i hvis andet Felt
ses en Sølv Bjelke, paa Hjelmen et af blaat og
Sølv og et af Sølv og rødt delt Vesselhorn. En
Anders N. var Fader til den i den store
Reces af 1536 nævnte Landsdommer i Fyn
Jacob N. — hvis Sønnesøns Søn, Henrik N.,
som 1603 blev dræbt i Odense af to Bønder, var
Slægtens sidste Mand — og til Hr. Søren N.
(s. d.), der kun efterlod nogle uægte Sønner.
P. B. G.

Norby, Søren, dansk Søkriger, tilhørte en
fattig og lidet fremtrædende fynsk Adelsfamilie.
Han gjorde sig saa fordelagtig bekendt i den
Søkrig, som Kong Hans i det første Aarti af 16.
Aarh. førte mod Sverige og Lübeck, at han
sammen med Jens Holgersen Ulfstand fik
Kommandoen over den store Flaade, som Danmark 1511
sendte i Østersøen. Efter Jens Holgersen’s Død
var han ubestridt Danmarks mest bekendte
Søkriger og i Modsætning til denne, der var en
raa og grusom Natur, en ridderlig Karakter.
1515 sendtes han til Island for at tugte de eng.
Fiskere og Sørøvere, der næsten helt havde
ødelagt denne Ø, men den paa ny opblussende
Krig med Sverige kaldte ham snart tilbage igen.
1517 udnævntes han til Lensmand paa Gulland,
Hovedstøttestenen for Danmarks Herredømme i
Østersøen, og Aaret efter fik han Øen i Pant
paa Livstid. Baade 1517 og 1518 kommanderede
han den danske Flaade paa Togene mod
Sverige, men uden at udrette noget synderligt;
derimod lykkedes det ham 1519 at erobre Borgholm
med Øland, som han nu ogsaa fik i Forlening.
1520 indesluttede han med Flaaden Sthlm fra
Søsiden, og ved Christian IV s Kroning i Sthlm
fik han Ridderslaget som Løn for sine
Fortjenester. Ved det stockholmske Blodbad havde
han det ubehagelige Hverv sammen med Klavs
Bille at fængsle de Svenskere, der skulde
henrettes, og det fortælles, at han reddede fl. af de
udsete Ofre ved at bringe dem om Bord paa
sine Skibe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free