Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norby, Søren - Norcia, tidligere Nurcia - Norcross, John Nicholas - Nord (fr. Dept.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da der nu efter Sveriges Undertvingelse ikke
syntes at være saa megen Brug for N. hjemme,
fattede Christian II den Plan at sende ham ud
for at finde Grønland og derfra Vejen til
»Indien«. N. erklærede sig straks villig; men inden
han kom af Sted, rejste Sverige sig paa ny
under Gustav Vasa, og N., der nu tillige havde
faaet det vigtige Kalmar Slot, fik i den flg.
Tid nok at gøre med at holde det danske
Herredømme oppe. Hele Kampen kom til at hvile paa
ham. I Beg. var han ogsaa ret heldig, erobrede
saaledes største Delen af Finland, men
efterhaanden blev Fjendernes Magt for stor, særlig
efter Christian II’s Flugt Apr. 1523, da N., der
trofast holdt fast ved den faldne Konges Sag,
jo nu ikke kunde vente nogen Understøttelse fra
Danmark. Ved Udgangen af 1523 var N.’s Magt
indskrænket til det faste Visborg med Gulland.
Herfra førte han en uafladelig Kaperkrig mod
Sverige og Lübeck. Et sv. Angreb paa Øen Maj
1524 bragte ham til at overdrage den til den
danske Krone mod at beholde den som Len.
Gustaf Vasa fortsatte alligevel Belejringen af
Slottet, og det saa ud til, at det skulde komme
til Krig mellem Danmark og Sverige om Øen.
Ved Lübecks Mægling sluttedes der dog en
Overenskomst i Malmø 1. Septbr, hvorefter det Land,
der den Dag havde Slottet inde, skulde beholde
Øen foreløbig; dog skulde N. anbringes et Sted
i Danmark, hvor han ikke kunde skade Sverige
og Lübeck. To danske Rigsraader sendtes over
for at iværksætte dette, men N. stillede forsk.
Betingelser, og da Gesandterne gjorde et
Forsøg paa at bestikke hans Knægte, lod han dem
fængsle, og de maatte rejse hjem med uforrettet
Sag. Det næste Aar gik N. endog over til
Angreb. Han indledede Forbindelser med de
misfornøjede i Sverige, og der var en Tid Tale om
et Giftermaal mellem ham og Fru Christina
Gyllenstierna, Rigsforstander Sten Sture den
Yngre’s Enke. I Danmark lykkedes det N. at
vække et Bondeoprør i Skaane Apr. 1525. Han
erobrede hele Landet med Undtagelse af
Helsingborg og Malmø, men Heldet varede kun
kort. N. kunde ikke som Landkriger maale sig
med Johan Rantzau, der slog Bønderne i to
Slag og indesluttede N. i Landskrona. Johan
Rantzau vilde have taget Byen med Storm, men
det danske Rigsraad foretrak en mindelig
Overenskomst med N. for ved hans Hjælp at redde
Gulland, som Lübeckerne netop var i Færd med
at erobre for egen Regning; man blev da enig
om, at N. skulde overlade Gulland til Danmark
mod at faa Sölvitsborg med Blekinge som Len.
N. kunde dog ikke holde sig rolig; han vedblev
med sine Kaperier, og da han ikke vilde
efterkomme den danske Regerings Paabud om at
holde Fred med Sverige, overfaldt en forenet
svensk-lybsk-dansk Flaade hans Skibe August
1526. N. selv undkom til Lifland og drog derfra
til Moskva for at bevæge Storfyrsten til Krig
mod Sverige. Det lykkedes dog ikke, og 1528
drog han til Nederlandene, hvor han traf
sammen med Christian II. Da denne foreløbig ikke
kunde foretage sig noget mod de nordiske
Riger, drog N. til Italien 1529 og tog Tjeneste i
Kejserens Hær. Han faldt det næste Aar ved
Belejringen af Firenze.
L. L.
Norcia [↱nortʃa], tidligere Nurcia, By i
Mellemitalien, Prov. Perugia, ligger i
Apenninerne 33 km ØNØ. f. Spoleto. N. er Bispesæde
og har Svineavl samt Klædefabrikation. I N. er
den hellige Benedikt født. I gl. Grave i
Omegnen har man gjort interessante Fund af
etruskiske Bronzegenstande. (1911) 9360 Indb.
C. A.
Norcross [↱nå.əkrås], John Nicholas,
Kaperkaptajn, dansk Statsfange, f. 23. Apr. 1688
ved Liverpool, d. 4. Decbr 1758 i Kbhvn, kom
som Dreng til Søs, hvor han nu i en Rk. af Aar
under alle Breddegrader førte et vildt og
eventyrligt Liv. Som Kaperkaptajn i sv. Tjeneste kom
N. under den store nordiske Krig til at færdes
i danske Farvande, hvor han ved Dragør blev
fangen af Tordenskjold, der sendte ham til
Kbhvn (1718). Det lykkedes ham dog at slippe
bort, og han udkastede nu en Plan til at fange
den danske Kronprins (Christian VI), der saa
skulde overgives til den sv. Regering. I denne
Hensigt laa han Sommeren s. A. fl. Gange
skjult under en Bro ved Gyldenlund
(Charlottenlund), hvor Kronprinsen opholdt sig, men hver
Gang mislykkedes Anslaget. Først 1726 fik man
fat i N. der blev indsat i Kastellet ved Kbhvn,
hvorfra han kort Tid efter brød ud, og han var
allerede naaet til Hamburg, inden han atter
blev paagreben og ført tilbage til Kastellet. Et
tredje Flugtforsøg blev straks forpurret, og N.
blev nu, da man betragtede ham som en yderst
farlig Mand (han blev bl. a. ogsaa beskyldt for
at have villet myrde Frederik IV), belagt med
tunge Lænker og sat ind i et Bur af svært
Tømmer, 2 1/2 m langt og 2 m bredt. Her sad han i
15 Aar, fremvist som en stor Mærkværdighed for
talrige besøgende, der vilde se ham og de af
ham tæmmede Mus. 1742 kom han ud af Buret
og blev mildere behandlet, men han blev holdt
i Fængsel til sin Død. (Litt.: C. P. Rothe,
»N.’s Levned« [Kbhvn 1756]).
(C. F.). C. A. T.
Nord [nå.r], fr. Dept, danner det
nordøstligste Hjørne af Frankrig og begrænses af
Havet, Belgien og Dept Aisne, Somme og
Pas-de-Calais. Det bestaar af Dele af Flandre,
Hainaut og Cambrésis og har et Flademaal af 5778
km2. Kysten følger næsten en lige Linie (35
km), er lav og dækket af en Klitbræmme. Ved
Dunkerque og Gravelines findes Havne. Det
Indre er et fladt, frugtbart Land. Længst mod
Sydøst hæver Ardennernes Udløbere sig til 170
m. Escaut (Schelde) er Landets Hovedflod, i
det østlige flyder Sambre (til Meuse). Det er
rigt paa sejlbare Flodveje: 240 km Kanaler og
250 km af Flodløbene. Hvede og Havre dyrkes
fortrinsvis og i lige Grad, men ved Siden deraf
ogsaa Ærter, Kartofler, Sukkerroer, Cikorie,
Humle, Tobak, Hør, Hamp og Raps.
Kreaturbesætningen er meget betydelig; Flod- og
Kystfiskeri drives i stor Udstrækning med Havnene
ved Dunkerque og Gravelines som Midtpunkt.
Landet er meget rigt paa Stenkul; dog dækker
Produktionen kun 2 Tredjedele af Departementets
store Forbrug. Desuden brydes Kalk, Kridt,
Marmor og Ler. Bl. Mineralkilderne er de ved
St Amand de mest bekendte. Næst efter Seine
og Rhône er N. Frankrigs tættest befolkede
Departement. 1921 udgjorde den samlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
