- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1014

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nord (fr. Dept.) - nordafrikanske Skole - Nordahl-Olsen, Johan - Nordalbingien - Nordamerika - Nordamerika. Overflade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folkemængde 1787918 Personer ell. 309 pr km2.
Befolkningen tilhører for saa vidt ikke den fr.
Nation, som den i de nordlige Egne bestaar af
Flamlændere og i det sydlige af Valloner, men
Sproget er Fransk; dog taler 10 % tillige
Flamisk. Landets store Befolkningstæthed og
dennes stadige Forøgelse er en Følge af den
mægtige Industri, der i intet andet fr.
Departement er saa omfattende. I første Rk. staar
Jernindustrien. Foruden Raajern og Staal
produceres Stangjern og Blik samt Maskiner. Ogsaa
Fabrikationen af Porcelæn, Glas, Spejle, Papir,
Lys, Sæbe, Kemikalier og Sukker har antaget
en særdeles betydelig Udstrækning.
Tekstilindustrien lægger Beslag paa Millioner af Spinde- og
Vævemaskiner. Foruden Bomuld og Uld, der er
de vigtigste Produkter og omtr. staar lige,
forarbejdes Hør, Hamp, Jute og Silke. Hertil
knytter sig mange Farve- og Blegerier samt en
udbredt Husindustri, navnlig i Kniplinger og
Lærred. Dunkerque er Midtpunktet for
Departementets blomstrende Handelsliv. Departementet
bestaar af 7 Arrondissementer (Avesnes, Cambrai,
Douai, Dunkerque, Hazebrouck, Lille og
Valenciennes), 68 Kantoner og 668 Kommuner.
Hovedstaden er Lille.
(M. Kr.). E. St.

nordafrikanske Skole, Betegnelse for en
bestemt teol. Skole i det egl. Nordafrika (til
Forskel fra Ægypten). Kristendommen var
kommet til Nordafrika allerede i 1. Aarh., og
Menighederne blev snart talrige. Dygtige Lærere
fremstod, og i 3. og 4. Aarh. blomstrede den
nordafrikanske Teologi, baaret frem af Navne
som Tertullian, Cyprian, Augustin, Lactantius,
Felix Minucius o. a. Medens Østens (ogsaa
Ægyptens) Teologer benyttede det gr. Sprog,
kom det lat. Sprog her til Ære og Værdighed,
og Nordafrika i Forbindelse med Italien og
Gallien blev Arnestedet for et helt nyt teol.
Grundsyn. I Østen raadede Spekulationen, og
Emnerne var der de trinitariske og kristologiske
Spørgsmaal. I Vesten kommer det
praktiskreligiøse i Forgrunden, og man fordyber sig i
de antropologiske Spørgsmaal, først og
fremmest i Undersøgelser vedrørende
Syndsbegrebet. Hovedmanden inden for den n. S. var
Augustin, og med Henblik paa hans Bet. kan man
uden Overdrivelse paastaa, at den n. S. har
sat sit Præg paa hele Middelalderens Teologi,
ja paavirket de protestantiske Reformatorer
senere. Selve den n. S. gik i øvrigt hastig til
Grunde. Først Vandalerne og senere
Muhammedanerne hærgede Kristenheden i Nordafrika
saaledes, at den til sidst ganske knustes.
A. Th. J.

Nordahl-Olsen, Johan, norsk Publicist, f.
i Bergen 2. Juni 1876, fra 1897 knyttet til
»Bergens Annoncetidende«, af hvilken han
1897—1913 var Eneredaktør, og som han senere en
Tid redigerede sammen med S. C. H. Michelet.
Ved Siden af har han dyrket hist. og
genealogiske Studier. Frugten af disse er dels nogle
Stamtavler, bl. a. over »En norsk Præsteslægt
Friis« (1898), dels en Række Afh. særlig med
Emner hentede fra Holberg’s Ungdomsaar i
Bergen: »Niels Klim’s Levnedsløb« (1903),
»Ludvig Holberg og hans Fødeby« (1904), »Skiftet
efter Dorothea Engelbrechtsdatter« (1904), trykt
i Bergens hist. Foren. Skr, samt de som
selvstændige Bøger udgivne Holbergiana: »Ludvig
Holberg i Bergen« (1905), »Monsør Ludvig«
(1906), »Livet i Bergen ved Slutn. af 17. Aarh.«
(1909), »Ludvig Holberg og den berømmelige
Handelsstad Bergen« (1920). N. oprettede 1909
ved Gave af sit Holbergbibliotek et særskilt
»Holbergværelse« i Bergens Museum, og stiftede
s. A. »Holbergklubben« i Bergen.
(K. V. H.). Wt. K.

Nordalbingien, ɔ: Landet N. f. Elben, er
et Navn for Holsten i Middelalderen.
G. S-e.

Nordamerika (hermed et Kort), den
nordligste Verdensdel paa det amerikanske
Fastland, ligger mellem det atlantiske og det
stille Ocean. Først, hvis Havet forsvandt,
vilde man dog kunne se Fastlandets rette
Grænse, svarende omtrent til den nuv. Kurve
for 200 m’s Dybde, idet Fastlands-Sokkelens
Rand de fleste Steder følger denne Linie, uden
for hvilken Havbunden synker til de store
Dybder. Paa denne Maade vilde vi da se hele
det arktiske Arkipel og talrige andre Øer som
en Del af N.’s Fastland og selve Verdensdelen
som en uhyre Halvø, der ved Bering-Strædet i
NV. var leddet fast til Asien, og fra hvilken
der ikke blot i S. udgik en anden, vældig Halvø,
Sydamerika, men tillige i NØ. en langt mindre,
Grønland. Langt ude fra Fastlandet, 1200 km
SØ. f. New York, vilde et 4000 m højt Fjeld
hæve sig, en gammel Vulkan, paa hvis Top
Koraldyrene har bygget de Kalkrev, der udgør
Bermudas-Øerne.

Grænsen mod Sydamerika maa drages over
Land, og den bliver derfor væsentlig
konventionel. Med Henblik paa Overfladeforholdene
vilde man kunne vælge mellem Tehuantepec-Tangen,
Nicaragua-Lavningen, Panama-Tangen
og Atrato-Dalen, som alle er gamle Sunde. Fra
et plante- og dyregeografisk Synspunkt skulde
Grænsen snarest trækkes Nord om Mexiko, fra
et antropogeografisk derimod helst gennem
Nicaragua, men i alle tre Tilfælde er der ganske
jævne Overgange. Bedst sættes Grænsen derfor
simpelthen, hvor Landet er smallest, tværsover
Panama-Tangen, omend det undertiden kan
være praktisk at benytte den politiske Grænse
mellem Republikkerne Panama og Colombia.
Med denne Begrænsning bliver N.’s Areal
24378000 km2, altsaa mere end dobbelt saa stort
som Europas. Verdensdelens nordligste Punkt
er Kap Bridgman paa Grønlands Nordspids (83°
37′ n. Br.), det nordligste Punkt paa Jordens
Overflade overhovedet, medens det paa
Fastlandet er Murchison Promontory paa Boothia
Felix (72° n. Br.). Sydpunktet er Punta Mariato
i Panama (7° 12′ n. Br.). Da N. vokser
stærkt i Bredde nordefter, er det i de arktiske
Egne, at Afstanden til den gamle Verden bliver
kortest. Mellem Grønland og Norge er der
1500 km, over Bering-Strædet kun 96 km, men
p. Gr. a. de klimatiske Forhold har disse
Tilnærmelser mindre Bet. N. har saaledes en
isoleret Beliggenhed, men tillige en central
Stilling i Forhold til Jordens Landmasser, og
dobbelt heldig, for saa vidt som 3/4 af Verdensdelen
ligger i det for Kulturlivet gunstigste Bælte
mellem Polar- og Vendekredsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free