- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1016

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Overflade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Basaltomraadet har trods Nedisningen
været i Stand til at bibeholde Karakteren af
Højsletter, der ligger 1000—2000 m o. H., og
der findes ogsaa hist og her smaa
Grundfjeldsplateauer, som maaske skal opfattes som lidet
omdannede Rester af de hævede Peneplaner.
Det fremherskende Landskab er imidlertid nu
et af Isen afrundet, aabent Bjergland med
afslebne Toppe og brede, U-formede Dale. Kun
enkelte, modstandsdygtige og derfor højere
Partier, navnlig maaske visse Granittoppe, har
under Istiden raget op over Indlandsisen, og de
giver sig endnu til Kende ved deres forrevne
Former, spidse Tinder og skarpe Kamme, som
ikke Indlandsisen, men Lokalgletschere har
udpløjet. Saadanne Egne, der mange Steder
overstiger 2000 m, findes ved Kap Farvel,
Sukkertoppen, Umanak og Angmagsalik. Isen har
endelig ogsaa udformet Grønlands Kyst. Idet
store Tunger skød sig ud gennem Dalene, har
de ofte gravet saa dybt ned, at Dalbunden kom
under Havspejlet, og Kysten er derved
omdannet til en Fjord- og Skærgaardskyst, som faa
Lande kan opvise Mage til. Den største Ø er
Disko (8300 km2), de vigtigste Fjorde paa
Vestkysten Godthaab-Fjord, S. og N. Strømfjord
og Umanak-Fjord, paa Østkysten
Scoresby-Sund, Danmarks- og Independence-Fjord.

2) De atlantiske Kystsletters
Karakter betinges især af den omfattende
Sænkning og svagere Hævning, som N. har været
underkastet i en geologisk sen Tid. Skønt
Hævningen har været mindst S. paa, har den
gjort sig stærkest gældende der, fordi ogsaa
Sænkningen har været mindst i disse Egne. De
egl. Kystsletter, som bestaar af hævet Havbund
(Sand og Ler), findes derfor kun S. f. New
York. Til dem slutter sig mod S. Halvøen
Florida, som er opbygget af Koralkalk.
Kystsletterne har af de nedbrydende Kræfter været
omdannet til et Bakkeland. Da saa Sænkningen
indtraf, trængte Havet ind i mange Lavninger,
og de lange Indskæringer, Chesapeake Bay,
Delaware Bay o. a., er i Virkeligheden druknede
Floddale, hvis videre Forløb som Render kan
følges tværs over Kontinentets Sokkel. Ved
Kysten er Sletterne saa flade, at der vanskeligt
finder Afløb Sted, og Landet er derfor rigt paa
Sumpe (f. Eks. Dismal Swamp, 5700 km2).
Floridas Særpræg skyldes Kalkbunden, hvis
Opløselighed dels er Grunden til den tynde
Forvitringsskorpe, som her findes, dels foraarsager
Dannelsen af talrige Jordfaldshuller, hvori
mange Bække forsvinder.

Selve Kysten har ved Hævningen
gennemgaaende faaet en ny Hævningskysts
Ejendommeligheder: brakvandede Strandsøer, afspærret af
Sandtanger, Klitter og Marskdannelser. Hvor
den opr. Kystlinie i North Carolina har skudt
sig frem, har den af Golfstrømmen foraarsagede
Kredsbevægelse i Kystvandet givet Anledning
til Dannelsen af Sandodder: Cape Hatteras, C.
Lookout og C. Fear; de to sidste Navne røber
tilstrækkeligt om deres Art. I det varme, salte
Vand ved Florida er der Koralrev.

Ved en Linie over Byerne Washington,
Richmond, Augusta og Columbus gaar Kystsletterne
i V. jævnt over i det saakaldte Piedmont-Bælte,
der geogr. er nøje knyttet til Kystsletterne, men
geol allerede er en Del af de atlantiske
Bjerge, idet Jordbunden er Gnejs og Glimmerskifer
afslidt til et senere svagt hævet Peneplan. Dette
Strøg er siden Hævningen nedbrudt til et
Bakkeland, som i det fugtige Klima har faaet en
dyb — og frugtbar — Forvitringsskorpe.
Floderne, som i deres nedre Løb over den egl.
Kystslette er brede, rolige Strømme, har her i
deres mellemste Løb gravet sig smalle, omend
lidet dybe Dale, hvorigennem de iler hurtigt af
Sted, ofte under Dannelse af Smaafald og
Strømsnævringer. De sidste af disse findes ved
Grænsen mod Kystsletterne. Denne kaldes
derfor »Faldlinien« og betegner Skibsfartens
Begyndelse. Mod V. gaar Piedmont-Bæltet over i

3) De atlantiske Bjerge. Hermed
menes hele det vældige Bjergland, som omfatter
den østlige Del af det kanadiske Skjold og
Appalacherne med tilhørende Bjerggrupper.
Det er hovedsagelig opbygget af Urfjeld og
gamle Eruptiver samt, S. paa, af palæozoiske
Lag. Den sidste Egn er overordentlig rig paa
Petroleum, Kul og Jern. Allerede i Urtiden er
der i hele Omraadet sket Foldninger; men
siden har Udviklingen fulgt forsk. Veje, som bedst
forstaas ved at begynde mod S.

Med Navnet Appalacherne betegnes Bjergene
S. f. Hudson River. Saa sent som i Slutn. af
Jordens Oldtid (Perm) foldedes her en Kæde
i Vejret, som antagelig fortsatte sig i Frankrigs
og Mellem-Tysklands Bjerge. Denne Kæde blev
eroderet ned til et siden atter hævet Peneplan,
der endnu er synligt paa Tinderne. Efter
Hævningen skred Nedbrydningen atter frem, og i de
blødere Kalkstens- og Skiferlag i Bjergenes
Midtstrøg udgravede Floderne det store System af
Længdedale, som under eet kaldes
Appalacher-Dalen. Før et nyt Peneplan var udformet, skete
imidlertid en anden, om end ringe Hævning,
som gav Anledning til Dannelsen af de yngste
Floddale. Som Følge af denne Udvikling er
Appalacherne ret lave (højest Mt Mitchell, 2045
m), og Floderne har hele Tiden været i Stand
til at bibeholde de gamle Dales Retninger, selv
om de gaar tværs over de hævede Partier, idet
Udgravningen holdt Trit med den langsomme
Hævning. Dette er Tilfældet med Delaware R.,
Susquehanna, Potomac o. a.

Bjergene i Ny Englands-Staterne, Kanadas
Havprovinser og paa den 110700 km2 store Ø
Newfoundland har taget Del i Appalachernes
Foldning og Peneplandannelse, men er mere
delt i Grupper. I hvert Fald delvis skyldes dette
Nedisningen under Istiden, som har afslebet
Toppene (højest Mt Washington, 1918 m),
oversaaet Landet med Søer, givet Vandløbene
fornyet Liv og hist og her aflejret Moræner (Long
Island, Cape Cod). De to vigtigste Dalstrøg,
Champlain Valley med Hudson River og Mohawk
Valley, betegner Ontario-Søens Afløb paa en
Tid, da St Lawrence-Dalen endnu var spærret
af Indlandsisen. Dette Bjergomraade er ud mod
Havet ikke værnet af nogen Slette som S. paa,
og Sænkningen har derfor skabt en stærkt
indskaaren Klippekyst.

De øvrige atlantiske Bjerge har ikke været
foldet siden Urtiden, og der er derfor nu intet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free