- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1017

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Overflade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage af Foldekarakteren. Airondack Mts i
New York er dette Partis sydligste Forpost.
N. f. denne ligger St Lawrence-Dalen, som
dækkes af næsten vandrette, palæozoiske Lag og
gennemstrømmes af den 1350 km lange St
Lawrence River, Afløbet fra de store Søer. Ved
Fastlandssænkningen har Havet omdannet
Mundingen indtil Quebec til en lang Fjord, hvis
undersøiske Fortsættelse som en dyb Rende over
Bunden af St Lawrence Golf og Cabot-Strædet
betegner det gamle Flodløb. N. f. St Lawrence
begynder de atlantiske Bjerges nordlige
Omraade, som ikke blot omfatter Labrador, men
ogsaa de østlige, arktiske Øer: Baffin-Land, N.
Devon og Ellesmere-Island. Var det ikke for
det dybe Skel, som Davis-Strædet og
Baffin-Bugten sætter, kunde Grønland føjes ind som
det sidste Led. Den herskende Landskabstype
er her mere ell. mindre sønderskaarne
Plateauer, som under Istiden har modtaget deres
sidste Udformning: afrundede Toppe, hvis
Forvitringsskorpe er fjernet; U-formede Dale med
Elve, der snart stemmes op til Søer, snart
bruser vildt af Sted; Flodsystemer, som er direkte
forbundne ell. højst skilles ved Bæresteder;
utallige Søer og udstrakte Moser i Lavningerne.
Kun enkelte Fjeldtinder som Torngak Mts i det
nordlige Labrador (c. 2000 m) vidner i deres
vilde Maleriskhed om, at de har raget op over
det udjævnende Isdække. N. paa, hvor
Højderne er større og Klimaet koldere, er der store
Gletschere; en Undtagelse, sagtens p. Gr. a. den
ringe Nedbør, er det allernordligste af
Ellesmere-Island. Ved Kysterne har Isen som i
Grønland udpløjet dybe Fjorde (Hamilton Inlet
i Labrador, Frobisher Bay og Cumberland Sd.
i Baffin-Land).

4) Fastlandslavningen indtager over
Halvdelen af N.’s Areal og strækker sig
mellem de atlantiske og pacifiske Bjerge. Mod N.
er Landet p. Gr. a. Sænkningen opløst i de store
Øer, som danner det vestlige af det arktiske
Arkipel (Parry Islands, Banks-, Victoria-,
Prince of Wales-Land m. m.), medens de to Halvøer
Boothia- og Melville-Peninsula ikke helt er
løsnet fra Forbindelsen med Kontinentet, og her
har Havet ved sin Fremtrængen tillige dannet
det Hade Overskylningshav Hudson Bay. Længst
mod S. afsluttes Lavningen ved den mexikanske
Golf, hvis store Dybder (indtil 3875 m)
skyldes Brud og Indsænkning af Jordskorpen.

Medens det arktiske Arkipel for en stor Del
er opbygget af palæozoiske Sedimenter, er det
S. f. liggende, hudsoniske Klippeland en Del
af det kanadiske Urfjeldsskjold, som først V.
paa gaar over i et Bælte af palæozoiske Lag.
Overalt hersker Lavland ell. lave Plateauer,
som de ensartede Bjergarter og
Erosionsprocesser (Nedisningen!) i alt væsentligt, bortset fra
Højdeforskellen, har gjort til en Gentagelse af
Labrador. Floderne er siden Istiden unge Elve
med Snævringer og Fald. Vigtigst af Tilløbene
til Hudson Bay er Nelson River; til Polhavet
strømmer den 3700 km lange Mackenzie River
med Afløb fra Athabasca, Great Slave- og
Great Bear-Lake. Det hudsoniske Klippeland
gaar i SØ. over i Landskabet omkr. L.
Winnipeg og de store, laurentiske Søer. Dette minder
baade i Undergrund — som indeholder store
Skatte af Kobber og Jern — og i Erosionens
Art om det nordligere Omraade, men faar sit
Særpræg af frugtbare Aflejringer fra Søernes
tidligere langt større Udbredelse. De
laurentiske Søer: Lake Superior, Michigan, Huron
Erie og Ontario, svarer delvis i Form til
Appalachernes Folder, men er nærmere udformede
under Istiden. Tilsammen er de Verdens største
Ferskvandsflade (245100 km2) og afvandes af
St Lawrence River. Mellem de to nedre Søer
ligger det pragtfulde Niagara Fall.

SV. f. det hudsoniske Klippeland, fra Peace
River lige til de meksikanske Golfsletter,
strækker Præribæltet sig. Her træder Urfjeld og
Eruptiver kun frem i Ozark-Plateauet, en
gammel Bjergstub i Oklahoma og Missouri, samt
i Ouichita-Bjergene, den sidste Rest af et
samtidig med Appalacherne opfoldet System, der
nu som skovklædte Bakker rager op over
Præriens Græshav. Ellers bestaar Undergrunden
mest af næsten vandrette Kalklag. Betegnelsen
Sletter (plains) er dog for saa vidt misvisende,
som Istidens Moræner i N. (Côteaux des
Prairies
) og Vindens Virksomhed i S. har omdannet
dem til en bølgende Flade, rolling prairie. Løss
og Sortjord gør mange Steder dette Bælte
enestaaende frugtbart, og Undergrunden ejer rige
Kullejer. Dette Omraade er først og fremmest
Mississippi-Systemets Land. Den forenede
Mississippi-Missouri er Verdens længste Flod (6600
km). Mississippi udspringer 446 m o. H. og har
p. Gr. a. den tidligere Nedisning et ungt Løb
lige til Minneapolis; men derfra flyder den
videre som en gammel Flod med utallige
Slangebugtninger, som ofte afskæres og danner
hesteskoformede Søer, indtil den til sidst udmunder
i den meksikanske Golf, hvor den uhyre
Slammængde har dannet et stadigt voksende Delta.
Den længste Biflod er Missouri; men p. Gr. a.
det tørre Klima V. paa kan denne i
Vandmængde ikke maale sig med den Ø. fra kommende
Ohio.

V. f. Præribæltet, i N. næsten fra
Yukon-Territoriets Grænse, hæver Landet sig til store
Plateauer, som for en væsentlig Del bestaar af
Kridttidslag. I N. har den tidligere Nedisning
som sædvanlig paatrykt Landet sit Stempel. S.
f. den gamle Isrand har Vanderosionen i
Montana og South Dakota skabt et rent ud sagt
forvirrende Relief af Kløfter og skarpe Rygge,
saa denne ufremkommelige Egn ikke for intet
kaldes Bad Lands. Men ellers breder Plateauerne
sig lige til Meksiko, solsvedne, forblæste og
dræbende monotone; thi Floderne har i disse
tørre Strækninger ikke haft Kraft til at
udgrave andet end dybe, kløftformede Dale. Som
en Oase i Ensformigheden virker Black Hills,
en Bjerggruppe, der maa opfattes som
Forløberen for det flg. Hovedafsnit af N., nemlig

5) De pacifiske Bjerge ell. Cordillererne.
Hele dette mægtige System, der saa at sige
danner N.’s Rygrad, er opbygget dels af
Urfjeld, dels af stærkt omdannede Sedimenter,
men navnlig af Eruptiver baade fra gammel og
ny Tid. Det er et af Jordens mineralrigeste
Strøg; ingen andre Steder forekommer der saa
meget Guld, Sølv og Kvægsølv; Kobber, Jern og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free