- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1019

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Overflade - Nordamerika. Geologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i en Række Øer, som ganske vist for
Mellemamerikas Vedk. atter er sammenknyttet ved
den recente Landhævning. Det er dog stadig
Bjergene, som giver Landet Præg. Større
Partier af Lavland findes S. f. Yucatan kun i
Britisk Honduras og paa den saakaldte
Mesquito-Kyst. I Forbindelse med Bruddene staar den
vulkanske Virksomhed. Mellemamerika er
Vulkanernes Land (Tajamulco 4200 m), og Jordskælv
hører næsten til Dagens Orden. Tværs over
Landet gaar Nicaragua-Lavningen, et af de gl.
Sunde, men S. derfor hæver det sig atter til
to af Højsletter adskilte, vulkankronede Kæder.
Panama-Tangen, som ligeledes er et gammelt
Sund, bestaar af Lava og Tuf og er kun 102
m høj med en Bredde af 55 km.

Fra Mellemamerikas Bjerge skyder Halvøen
Yucatan sig mod NØ., en lav, gold Kalkslette,
som mange Steder viser Karstnatur. Tertiær
Kalk, som er bragt for Dagen ved
Landhævningen, danner ogsaa den nordlige Del af Cuba
og Bahama-Øerne og kan spores paa Østsiden
af Antillerne til Barbados. Inden for dette
Bælte ligger Resterne af Foldebjergene, som
danner det sydlige Cuba, Haïti, Portorico og
maaske kan følges til Guadeloupe; i V. peger
Misteriosa- og Rosalina-Bankerne i Retning af
Mellemamerikas Bjerge. Den sidste og inderste
Zone er den vulkanske, som begynder paa
Jamaica og Haïti, men især gør sig gældende
paa de smaa Antiller. Flere Vulkaner er stadig
i Virksomhed, f. Eks. paa St Vincent og
Martinique.
K. B.-S.

Geologi.

Geologi. N.’s geol. Bygning er, i
Sammenligning med Europas, ret simpel. Mod Ø. og V.
Foldebjerge og i Midten et stort,
sammenhængende Lavland med mere ell. mindre
uforstyrrede Lag. Mod Ø. er Foldezonen forholdsvis
smal, og Foldningen har allerede fundet Sted i
Permperioden; mod V. er Foldningen meget
yngre, idet den fandt Sted i Slutn. af Kridt- og
Beg. af Tertiærperioden, og Foldezonen er her
langt bredere. Angaaende Grønlands Geologi,
se Grønland, S. 294.

Arkæiske og proterozoiske (eller
algonkiske) Dannelser findes især mod
Nord, hvor de sammensætter det »kanadiske
Skjold«; dette indtager næsten hele Østkanada
ned til St Lawrence-Floden og de store
kanadiske Søer mod S. og mod V. til en Linie fra
Winnipeg-Søen mod NV. tæt op til Ishavet;
langs Kysten af dette findes dog et bredt Bælte
med palæozoiske Aflejringer. »Skjoldet«’s
Overflade er formet som et lavt, bølget Plateau, hvis
Gnejsrygge i Istiden er afglattede af
Indlandsisen. Foruden Gnejs optræder Glimmer- og
Hornblendeskifere samit Granitter o. a.
krystallinske Bjergarter. Især mod S. træffer man
endvidere mægtige Lagserier af Konglomerater,
Lerskifere og Kvartsitter. Arkæiske Dannelser
udgør ligeledes Centralpartiet og
Østskraaningen af Alleghanybjergene lige fra Ny
Englandsstaterne til det nordlige Georgia og findes
desuden i mindre Partier af Klippebjergene,
Sierra Nevada og Alaska. Ogsaa i Dele af
Colorados »Grand Canon« findes proterozoiske Lag
blottede. Længere mod S. kendes arkæiske
Dannelser fra det sydlige Mexiko, Mellemamerikas
samt Kuba og Haiti. Mellem disse gamle
Dannelser strakte sig senere en stor Havbugt, som
indsnævredes, efterhaanden som Landet hævede
sig, og i denne Bugt afsatte sig i Tidernes
Løb mægtige Lagserier, tilhørende de
palæozoiske, de mesozoiske og de kænozoiske
Systemer.

Palæozoiske Aflejringer (navnlig
Gothlandium, Devon og Karbon) findes langs
Ishavets Kyst og da særlig paa de
herværende Øer; længst mod NØ. er de foldede,
idet man her har en Fortsættelse af den i
Devontiden dannede Foldekæde, hvis Rester man
i nyeste Tid har paavist i det nordligste
Grønland. Mod Ø. træffer man palæozoiske
Aflejringer paa Newfoundland samt i New Brunswick
og Nova Scotia. Det største Omraade med
saadanne Aflejringer har man dog V. f.
Alleghanybjergene, hvorfra de strækker sig næsten til
den 100. Længdegrad og mod S. endnu længere
V. paa. De forsk. Formationer ligger der til
Dels i Bælter langs den gamle Grundfjeldskyst;
nærmest denne (baade mod Ø. og V.) er de i
Reglen stærkt foldede. Kambriet er udbredt dels
i Ny Englandsstaterne (navnlig i New York) og
Alleghanybjergene, dels i det Indre og dels i
Klippebjergene. Det dannes især af Sandstene,
Lerskifere og Kalkstene, og dets samlede
Mægtighed varierer fra 300—4000 m. — Ordoviciet
er repræsenteret SV. f. Hudson Bay, S. f. de
store Søer, i Ny Englandsstaterne, i et
Omraade fra Tennessee og det sydlige Missouri
mod S. og SV. til Centraltexas samt i Utah
og Nevada. Det bestaar fortrinsvis af Kalkstene,
og dets Mægtighed er størst mod Ø. og V.,
mindst i de centrale Dele. — Gothlandiet
dannes ligeledes hovedsagelig af Kalkstene samt af
Dolomitter og kendes bedst mod NØ. ved de
store Søer samt længere S. paa i
Alleghanybjergene. Ogsaa S. f. Hudson Bay dækker det
et stort Omraade. Endvidere findes det pletvis
i de centrale forenede Stater samt længere mod
SV. i Oklahoma og Arkansas. Mægtigheden er
stærkt vekslende. — I Devonet spiller
Kalksteneen langt mindre fremtrædende Rolle,
idet denne Formation overvejende bestaar af
Sandstene og Skifere. I de forenede Stater, hvor
Devonet har en lgn. Udbredelse som de ældre
Formationer (det findes dog ogsaa i Colorado
og Arizona), samt i Mackenzie-Flodens Dal og
ved Sydspidsen af Hudson Bay, er det
udviklet i en marin Facies, medens det længst mod
Ø. i Kanada optræder som Old red med talrige
Forsteninger af Fisk og Planter. Mægtigheden
naar op til 1500 m. — Stenkulformationen har
en meget vid Udbredelse. Den kan i N. ligesom
i Europa deles i en nedre Afdeling
(Subkarbonet, Kulkalken ell. Mississippian) og en øvre
Afdeling (den produktive Stenkulformation ell.
Pennsylvanian). Subkarbonet bestaar i
Centralstaterne fortrinsvis af Kalkstene med mange
Forsteninger (navnlig en Mængde pragtfulde
Crinoider), medens mod Ø. i Alleghanybjergene
Sandstene og Lerskifere er hyppigere. Den
produktive Stenkulformation har en uhyre Bet. paa
Gr. a. de mineralske Skatte (Stenkul, Antracit,
Petroleum), som den indeholder. De vigtigste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free