- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1020

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Geologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Distrikter, hvor denne Formation forekommer,
er: 1) New Brunswick, 2) Rhode Island, 3) det
appalachiske Omraade, 4) Michigan, 5) Illinois,
det sydvestlige Indiana og Vest-Kentucky, 6) det
store, centrale Parti i Iowa, Missouri,
Nebraska, Kansas og andre tilstødende Stater samt
7) det nordlige og mellemste Texas.
Mægtigheden er her meget forsk. I Alleghanybjergene
fandt der i den flg. Periode en Foldning Sted,
ved hvis Trykvirkninger Stenkullene til Dels
omdannedes til Antracit. Andre, hidtil dog
mindre godt undersøgte Omraader med
Aflejringer fra Stenkulperioden findes foruden paa de
nordligste Øer i Ishavet spredte rundt omkring
i de vestlige forenede Stater (især Kalkstene
og Skifere) samt i Mellemamerika (f. Eks. i
Britisk Honduras). — Permformationen har en
forholdsvis ringe Udbredelse. I Ohio og
Pennsylvanien danner den en Fortsættelse af
Stenkulformationen og indeholder Rester af
Planter. I det vestlige Texas og i Ny Mexiko bestaar
den især af marine Kalkstene, medens der
paa en Strækning fra det mellemste Texas til
Syd Dakota findes røde Sandstene og Skifere,
der indeholder Lag af Gips samt Rester af en
Del Krybdyr.

Af de mesozoiske Formationer har Trias
og Jura kun en ringe Udbredelse, medens
Kridtformationen dækker store Omraader i det
Indre. Foruden paa Ishavsøerne og i Alaska
kendes Triasformationen navnlig fra spredte
Omraader i Pacifikregionen, i Klippebjergene
(navnlig ved disses Østrand i Kansas og
Wyoming) samt i Ny Englandsstaterne og endvidere
i mindre Dele af Mexiko og Mellemamerika.
Den forekommer baade i marin og terrestrisk
Facies; denne sidste Facies er særlig udviklet
som New red i Ny Englandsstaterne og i
Denver-Omraadet. — Juraformationen kendes fra
mindre Omraader i Mellemamerika og Mexiko
og findes ogsaa længere mod Nord i det
vestlige Texas, i Kalifornien, Oregon, Alberta og
Dele af Alaska, men derimod ikke Ø. f.
Klippebjergene. De fleste af Juraaflejringerne
(Sandstene, Skifere og Kalkstene) er af marin
Oprindelse, men en terrestrisk Facies er dog
ogsaa paavist. — Kridtformationen er paavist paa
en Del af de vestindiske Øer (Jamaica, Haiti
og Kuba), hvoraf de fleste danner Resterne af
en ung Foldekæde med store Eruptivmasser
(se Vestindien). Det nedre Kridt
(Comanchean) har en ret stor Udbredelse baade i
Mellemamerika og Mexiko sammen med
Aflejringer, tilhørende det øvre Kridt; ligesaa i
Texas. Endvidere kan man følge det nedre Kridt
langs Klippebjergene, lige fra Ny Mexiko op til
den kanadiske Grænse; det kan her være
vanskeligt at skelne det fra Aflejringer, der
tilhører Juraen eller det øvre Kridt. Mærkes kan
særlig Atlantosaurus beds i Wyoming, Colorado
o. s. v., en Ferskvandsdannelse, hvori man har
fundet Skeletter af forsk. Kæmpeøgler. I
Kalifornien har det nedre Kridt hyppig en
Mægtighed af 4—5000 m, men er ret fattigt paa
Forsteninger (dels Landplanter, dels en marin
Fauna med Aucella). Ogsaa i Britisk Columbia
og Alaska dækker det betydelige Omraader,
dels som Ferskvandsdannelser og dels som
marine Dannelser med Aucella. Mod Ø. synes det
(hovedsagelig i en terrestrisk Facies, Potomac
Formation) for store Strækningers Vedk. at
danne Basis for den atlantiske Kystslette; bedst
kendt er det her fra New Jersey, Maryland og
Alabama. Aflejringer tilhørende det øvre Kridt
er som ovf. nævnt kendte baade fra
Mellemamerika og Mexiko; de indeslutter bl. a.
talrige Hippuritter. I de forenede Stater er de
udbredte langs Stillehavskysten V. f.
Cascadebjergene og Sierra Nevada; i det nordøstlige
Kalifornien ligger de horisontalt; derimod er
de foldede i Kystkæderne; deres Mægtighed
skal her stige til 4000 m, og baade Hav- og
Ferskvandsaflejringer forekommer. Længere
mod Ø. kan det øvre Kridt følges lige fra Texas
til langt ind i Kanada; hist og her findes
Afbrydelser, men sandsynligvis har man her et
meget stort, tidligere sammenhængende
Omraade. Man finder i disse Aflejringer en
Rigdom af tokimbladede Planter, undertiden
sammen med Kul, men dog ogsaa marine
Forsteninger. De mest berømte Fund er de to
Tandfugle, Hesperornis og Ichthyornis, samt
Slangeøglen Tylosaurus. De yngste af Lagene er
aflejrede i en uhyre Indsø. Ogsaa i Alaska er
det øvre Kridt repræsenteret. I marin
Udvikling findes det øvre Kridt paa den atlantiske
Kystslette som et smalt Bælte Ø. f. det nedre
Kridt, navnlig i New Jersey og Maryland;
Mægtigheden anslaas her til 100—200 m, men stiger
i Alabama og Mississippi til over 500 m.

Bl. de kænozoiske Aflejringer er alle
Etager af Tertiærformationen repræsenterede.
Man finder Tertiæret baade i det Indre og ved
Kysterne. Kun langs disse sidste er Aflejringerne
af marin Oprindelse. Man træffer saadanne
Aflejringer i Mellemamerika (især paa
Yucatan-Halvøen) og herfra langs den meksikanske
Havbugt og videre N. paa langs
Atlanterhavskysten til New Jersey samt langt op i
Mississippidalen. Foruden marine Aflejringer, der
undertiden bestaar af Nummulitkalk, har man
her ogsaa fundet Ferskvandsaflejringer
(undertiden med Brunkul). Ogsaa paa de vestindiske
Øer træfles Tertiær, navnlig paa de store
Antiller, hvor der findes baade Nummulit- og
Koralkalk. I det Indre er Tertiæret især
udbredt i et stort Omraade, der langs
Klippebjergenes Østrand kan følges fra den meksikanske
Grænse helt op i Kanada. I
Ferskvandsaflejringerne her har man fundet Resterne af
talrige Pattedyrfaunaer, der har ydet
overordentlig vigtige Bidrag til vort Kendskab til
Pattedyrenes Udviklingshistorie. I
Stillehavsomraadet er Tertiærforekomsterne mere spredte;
man finder her baade Hav- og
Ferskvandsaflejringer. I Washington, Oregon og
Nordkalifornien fandt der i Tertiærtiden vældige
Basaltudbrud Sted. — Fra Kvartærtiden kendes
marine Aflejringer langs Kysterne og Flod- og
Søaflejringer mange Steder i det Indre.
Vulkanske Bjergarter er indskrænkede til de
vestlige Egne samt til Mexiko, Mellemamerika og
Vestindien. Langt vigtigere er dog
Glacialaflejringerne. En sammenhængende Indlandsis
strakte sig i Istiden Nord fra langt ned i de
forenede Stater. Dens yderste Grænse laa langs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free